Enhedslisten afviser nye tal: Reform skaffer ingen i arbejde

Stadig flere langtidsledige finder et job, efter de er faldet ud af dagpengesystemet. Men Enhedslisten afviser, at det er dagpengereformens fortjeneste.

Da dagpengereformen trådte i kraft i januar 2013, fandt 18,4 procent af de langtidsledige et arbejde i løbet af de første fem måneder, efter de var faldet ud af dagpengesystemet. I januar 2015 lå det tal på 38,5 procent - eller hvad der svarer til over det dobbelte.

Men selv om der er sket en mærkbar stigning, afviser Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen (Ø), at det skyldes dagpengereformen.

»Det er da positivt, at flere er kommet i arbejde, men man kan ikke konkludere, at det er reformen - altså stramningen over for de arbejdsløse - der er årsag til det. Det skyldes helt naturligt, at der er kommet flere arbejdspladser i udbud. Der er mere efterspørgsel på arbejdskraft, end der var for et par år siden. Så det er meget naturligt, at flere er kommet i arbejde,« siger han.

Spørgsmål: Men vi snakker om en fordobling, siden dagpengereformen trådte i kraft i 2013. Vil du anerkende, at dagpengereformen har haft en effekt på det tal?

»Nej, det vil jeg ikke anerkende. Det findes der ikke noget evidens for, at den har. Der er den helt naturlige forklaring, at der er mere efterspørgsel efter arbejdskraft,« understreger Finn Sørensen.

Opgørelsen, som stammer fra den offentlige portal Jobindsats.dk, viser da heller ikke, hvorvidt udviklingen skyldes vækst på arbejdsmarkedet, eller fordi dagpengereformen presser folk til at tage et job.

Men professor på Aarhus Universitet og vismand i det økonomiske råd Michael Svarer fastslår over for Børsen, at dagpengereformen har haft en effekt.

»Det er en af grundstenene i teorien om økonomiske incitamenter: At når ydelsessystemet bliver mindre generøst, så har det en positiv effekt på beskæftigelsen, fordi flere forlader ydelsessystemet,« siger han til avisen.

Men ifølge Finn Sørensen passer den teori kun, hvis der er job at tage, og det har ikke været tilfældet indtil nu.

»Systemet er sådan indrettet, at de ledige skal tage de ledige job, der er, og hvis ikke de gør det, bliver de straffet økonomisk. Sådan har det været hele tiden, og historien viser også, at når der kommer en efterspørgsel efter arbejdskraft, er arbejdskraften også til rådighed. De ledige vil hellere end gerne have et job,« siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører.