Engell: Arendts afsked er dødsstød for KD i Folketinget

Formanden for Kristendemokraterne stopper og melder sig ud. Skæbnesvangert for partiet, siger kommentator.

Hans Engell, dansk politiker og journalist. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er stærkt overraskende og tegner et billede af et parti i opløsning, at Isabella Arendt tirsdag har meldt sin afgang som formand for Kristendemokraterne.

Det vurderer Hans Engell, politisk kommentator.

»Først forsvinder deres eneste folketingsmedlem, og nu går partiformanden, og der er ingen ledelse til at tage over. Meget tyder på, at de indre spændinger har været enorme, og at abortpolitik og andet spiller en rolle.«

»Det er et parti, der i landspolitikken er rådvilde om, hvilken kurs de er på,« siger han.

Arendt forlader Kristendemokraterne, under en måned efter at partiets eneste folketingsmedlem, Jens Rohde, har sagt, at han stopper i dansk politik ved næste folketingsvalg.

Og tidligere i år fortalte partiets vestjyske spidskandidat Kristian Andersen, at han heller ikke genopstiller ved næste valg.

Partiet, der bekender sig til blå blok, har altså på kort tid mistet sine ansigter udadtil, og det kan vise sig skæbnesvangert – især når der er mindre end et år til, at næste valg til Folketinget skal være afholdt.

»De kan overleve som parti, fordi de har en rimelig stærk lokal forankring, men de kommer ikke i Folketinget. Det her betyder definitivt farvel for KD som folketingsparti,« siger Hans Engell.

Ved 2019-valget var Kristendemokraterne under 200 stemmer fra at opnå valg til Folketinget gennem et kredsmandat i Vestjylland. Blandt andet på baggrund af et flot valg for Kristian Andersen, der fik over 10.000 personlige stemmer.

Isabella Arendt kan endnu ikke sige, om hendes afsked med Kristendemokraterne også bliver et farvel til politik generelt.

Hans Engell ser ikke nødvendigvis en fremtid for hende, selv om flere blå partier ifølge ham formentlig ville tage imod hende. Det ville i så fald være Venstre eller Konservative, hun ville banke på hos, mener han.

»Men hun har jo ikke så meget at tilbyde. Hun sidder ikke i Folketinget, så hendes kursværdi er ikke så høj, hvis jeg må sige det på den måde,« siger han.

Selvom det blå parti er i opløsning, er det en gave til blå blok, vurderer Engell.

»Det begrænser stemmespildet,« siger han.

Ved folketingsvalget i 2019 fik Kristendemokraterne 1,7 procent af stemmerne (svarende til 60.944 stemmer) og nåede således ikke over spærregrænsen på 2 procent.

Der skal senest være folketingsvalg 4. juni 2023.

/ritzau/