Engang var hun dronningen af dansk politik – »Det ville have været bedst, hvis Pia havde overvejet at stoppe på toppen«

I starten af 00erne blev Pia Kjærsgaard kåret som Danmarks mest magtfulde kvinde, men i dag er hun i høj grad medansvarlig for sig eget partis nedsmeltning. Det siger den tidligere næstformand i Dansk Folkeparti Søren Espersen.

I 27 år har Søren Espersen været medlem af Dansk Folkeparti, hvor han både har været pressechef og folketingsmedlem. Nu overvejer han, om han hører hjemme i partiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I mange år var Pia Kjærsgaards sans for værdipolitik og evne til at sælge politiske billetter uden sidestykke i dansk politik.

Samtidigt kunne hun holde en benhård partidisciplin i det Dansk Folkeparti, hun selv havde været med til at starte.

I dag er det snarere omvendt.

Det siger Dansk Folkepartis tidligere næstformand Søren Espersen i et interview med DR P1.

I interviewet siger Søren Espersen, at han ikke ser Pia Kjærsgaard som en del af løsningen på den stadigt dybere krise, som Dansk Folkeparti den senere tid har befundet sig i, hvor både vælgere og folkevalgte på ethvert politisk plan synes at flygte fra partiet.

»Pia Kjærsgaard er i høj grad en del af det, der foregår. Og hun er meget tæt på Morten Messerschmidt. Derfor er hun medansvarlig,« siger Søren Espersen til P1.

Han understreger, at hun ikke er eneansvarlig for partiets skærmydsler, men al den stund Kjærsgaard ifølge Espersen er den nuværende formand, Morten Messerschmidts, primære rådgiver, kan hun heller ikke undsige sig for at bære »en meget stor del af ansvaret.«

»Det ville have været bedst, om Pia havde overvejet at stoppe, mens hun var helt på toppen, altså Folketingets formand, landets fineste embede. I stedet for at fortsætte med noget, hvor folk begynder at nævne hendes navn som et problem,« siger Søren Espersen.

Det er ifølge DFeren gennem 27 år en analyse, der både findes blandt de seks folketingsmedlemmer, der for nylig forlod partiet for i stedet at danne løsgængeralliancen Gæs og Gaser, og  i flere egne af baglandet.

Exit Thulesen Dahl

Således har tiderne ændret sig markant, siden dengang Pia Kjærsgaard var en garant for en (i dele af landet) populær værdipolitik og stram partidisciplin, og Morten Messerschmidt kunne hive flere stemmer hjem ved Europa-Parlamentsvalget, end det både før og siden er lykkedes nogen anden politiker.

Det har den seneste tids udfald mod navnlig den forgangne formand Kristian Thulesen Dahl understreget.

På valgaftenen for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet blev Thulesen Dahl væk fra Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg, hvilket Morten Messerschmidt kaldte for »helt vildt mærkeligt«.

Kristian Thulesen Dahl kunne i kølvandet på blandt andet den bemærkning konstatere, at man forsøgte at presse ham ud af Dansk Folkeparti.

I kernen af partiet så man da også Thulesen Dahl som en problemfaktor. Det blev slået fast, da Pia Kjærsgaard under en offentlig debat på Folkemødet sagde, at der sådan set var godt styr på Dansk Folkeparti efter længere tids skærmydsler.

»Men vi mangler sådan lige at få, for at sige det lige ud, ro på Kristian,« sagde hun videre.

Og det fik Kristian Thulesen Dahl til at melde endeligt ud, at han ikke ved næste folketingsvalg ville være at finde på stemmesedlen under Dansk Folkepartis partinavn.

Søren Espersen siger i dag til P1, at det blandet andet er udfald som de ovennævnte fra lederduoen Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard, der har været med til at forpeste stemningen i det parti, der selv opstod ud af asken på Fremskridtspartiet.

Det har ligeledes fået Søren Espersen til at overveje sin egen fremtid i parti.

Berlingske har kontaktet Søren Espersen for at stille en række opfølgende spørgsmål, men han ønsker for nuværende ikke at uddybe.