Endnu en person skudt: »Vi flytter. Det er ikke længere sjovt det her«

Knap et døgn efter endnu en skudepisode ved Den Røde Plads på Nørrebro leger børnene atter på pladsens stativer, og turisterne drikker kaffe i solen. Men krydser man gaden, melder uroen sig.

Beboer på Nørrebro fortæller, hvordan han sammen med sine børn nu forlader legepladsen ved Den Røde Plads på Nørrebro inden klokken 18. Bandekonflikten i København har betydet flere skyderier i de seneste uger, og nu er børnene bange.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Umiddelbart er det blot endnu en sommerdag i København. Søndag eftermiddag, knap nok et døgn efter at to tilfældige unge mænd blev beskudt og ramt nær Den Røde Plads på Nørrebro, klatrer børnene igen på legestativerne, mens skaterne drikker øl i solen.

Sent søndag aften blev en 39-årig mand ligeså ramt af skud i nærheden.

Spørger man på pladsen, finder man ud af, at mange end ikke har hørt om gårsdagens skudepisode. Flere af dem er turister eller københavnere fra andre bydele.

På den anden side af gaden sidder en gruppe mænd med alvorlige miner på en bænk i skyggen. Mens de taler, er øjnene rettet mod pladsen.

En mand i midten af 30erne har krydsede arme og et stift blik. Han holder øje med sønnen, der leger ovre på pladsen.

»Før kom jeg her med mine børn hver dag efter skole, fordi de var så glade for at lege her. Sådan er det ikke længere. Nu er min 12-årige søn tit bange for at lege her. Hvad skal jeg sige til ham? Vi er alle sammen bange. Derfor kommer vi her nu kun en gang om ugen og går altid hjem før klokken 18.«

Manden vil ikke have sit navn i avisen. Han er bange for, at det kan gå ud over hans børn eller kone. Men han vil gerne fortælle, hvad han ved om bandekonflikten, »for der skal gøres noget«.

De har ingen respekt

»Man kan stadig se hullerne i ruden,« siger manden og peger skråt over vejen i retning af en lille frisørsalon.

For snart to uger siden kørte to mænd på knallert forbi salonen og affyrede fem skud gennem ruden. En mand med relation til bande­miljøet blev ramt i ballen.

»De skød bare, selv om der var andre derinde, som ikke havde noget med det hele at gøre. Det var de ligeglade med. Det gør mig bange,« siger manden, der også fortæller, at han bor ved Blågårds Plads på Nørrebro, hvor banden Loyal to Familia holder til.

Han kender ikke de drenge, »der laver ballade«, men han ser flere og flere af dem. Både ved Den Røde Plads og ved Blågårds Plads. Han beskriver dem som unge mænd mellem 16 og 21 år.

Sammen med sine venner har han taget fat i nogle af dem og forsøgt at snakke dem til fornuft. Det hjælper ikke.

»Vi siger til dem, at de skal have respekt for deres land og respekt for deres familie. De er ligeglade. De siger, at jeg skal blande mig udenom, og at jeg skal gå min vej. De har ingen respekt. Det eneste, de tænker på, er penge,« forklarer manden, der ofte ser politiet patruljere i området.

Alligevel vil politiet ikke gøre en forskel, mener manden:

»De her drenge er ligeglade med fængsel. De ser det som et hotelophold. Når de kommer ud, gør de det igen. Det eneste, som kan stoppe dem, er, hvis de ved, at de kan blive udvist.«

Manden på bænken fortæller, at han har fem børn. Han er bange for, at den ældste søn på 12 år bliver suget ind i miljøet.

»Jeg er bange for, at min søn om et par år træffer det forkerte valg og ender som drengene her. Min kone og jeg har besluttet, at vi flytter til Ballerup eller Rødovre eller et andet sted, hvor der ikke er ballade – det er ikke længere sjovt det her.«

Ryger kun ved bagindgangen

Ingen medarbejdere i de nærtliggende shawarma-bikse vil snakke om skyderierne eller bandekonflikten.

Ved siden af Den Røde Plads har frisøren åben. Ejeren er der ikke, så ingen vil snakke om det skyderi, der ramte salonen for to uger siden. Men rigtig nok, er der stadig fem skudhuller i ruden.

Ved siden af frisøren ligger Caesar Shisha, en vandpibe-forretning. Her vil bestyreren, Rooni, gerne fortælle, hvordan konflikten har påvirket dem.

For butikken har færre kunder, end de plejer på en søndag. Ligesom at der er færre mennesker på gaden, siger han.

Rooni er ikke bange. Men han er mere opmærksom på, hvem der går forbi butikken – især når det bliver mørkt. Han er også begyndt at holde sine rygepauser ved butikkens bagindgang frem for på gaden.

»Nu når banderne er begyndt at skyde tilfældige, står vi mindre ude foran butikken, « siger han.

Rooni fortæller, at han ser politiet kører rundt på gaderne om morgen, men ikke om aften.

»De rykker hurtigt ud, når der sker noget, men jeg tror ikke, at de er til stede efter mørke, « siger han og fnyser.

»Problemet er, at politikerne ikke ved noget som helst om, hvordan det er her på gaden. Vi er her 24/7, og jeg kan sige med det samme, at deres løsninger ikke kommer til at virke. Det eneste løsning ville være flere civilbetjente på gaden. Hvis de var her mere, kunne de bryde ind, inden folk bliver skudt,« siger han og fortæller, at han godt kan genkende civilbetjente. Og de er næsten aldrig til stede på nuværende tidspunkt, mener han.

»Indtil da tror jeg først, at det her slutter, når banderne er færdige med at bekæmpe hinanden.«