Endnu en forsker bakker nu folketingsmedlem Frederik Vad (S) op i påstanden om, at mennesker med indvandrerbaggrund bruger deres uddannelser til at udøve social kontrol.
En ophedet, følelsesladet og langvarig udlændingedebat fortsætter nu.
Tidligere lektor på Aarhus Universitet og mangeårig forsker i islam og social kontrol Tina Magaard bakker nemlig op om Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad.
Det skriver hun i en kronik i Politiken.
Frederik Vad kom i begyndelsen af april fra Folketingets talerstol med en opsigtsvækkende påstand om, at der findes muslimer i Danmark, som får pæne uddannelser og sidenhen bruger dem til at udøve social kontrol – og det er hun enig i.
Frederik Vads påstand blev ellers mødt af hård kritik fra flere kanter, blandt andet fra de to lektorer Trine Brinkmann og Susanne Bregnbæk i Politiken, som i et debatindlæg påstod, at socialdemokraten ikke havde noget forstand på det, han talte om.
Det er Tina Magaard lodret uenig i.
»Jeg ville ønske, de havde ret, for det havde været meget rarere for os alle sammen. Men med udgangspunkt i mit feltarbejde i muslimske miljøer, i uddannelsessektoren og på krisecentre må jeg konstatere, at Frederik Vad har ret i, at vi er nødt til at forholde os til problemstillingen,« skriver Tina Magaard i kronikken.
Tina Maggaard kommer med flere konkrete eksempler på socialrådgivere, en studievejleder og en underviser på en pædagoguddannelse som alle har udøvet eller oplevet en grad af social kontrol i mødet med mennesker af ikkevestlig herkomst.
Hun opfordrer ligeledes til, at problemstillingen undersøges og forskes i, idet den er relativt lidt belyst i dansk kontekst.
Tina Magaard kaster sig ind i en debat, der har vakt både voldsomme følelser og reaktioner.
I sin oprindelige tale, om det Frederik Vad kaldte for »den tredje erkendelse i udlændingepolitikken«, nævnte han specifikt Københavns Professionshøjskole som et nyt epicenter for værdikampen mod social kontrol i indvandrermiljøer.
Lektor og antropolog på netop Københavns Professionshøjskole Sofie Danneskiold-Samsøe gav ham i både Politiken og P1 ret i, at fænomenet fandtes i Danmark inklusive på hendes egen arbejdsplads, omend hun ikke kendte omfanget af det.
»Der, hvor jeg underviser, kan der være studerende, der siger, at de ikke kommer til at anbringe børn fra muslimske familier, fordi det strider imod deres værdier, hvor familien skal holde sammen. De siger, at de ikke vil ødelægge familien ved at anbringe børn. Det er jo at misbruge sit erhverv,« sagde Sofie Danneskiold til Politiken.
Det affødte en øjeblikkelig reaktion fra både studerende og op mod 200 af Sofie Danneskiolds egne kollegaer, som mener, at hun mistænkeliggør studerende med indvandrerbaggrund, og som blandt andet har skrevet et debatindlæg i Information samt et i Berlingske.
Sofie Danneskiold-Samsøe har selv kaldt modstanden mod hende for »en organiseret kampagne«, men hun har ikke ønsket at udtale sig, siden hun kom med sine oprindelige udtalelser i Politiken og på P1.
Og rektor på Københavns Professionshøjskole Anne Vang har sagt, at omend hun ikke ligefrem er glad for, at uddannelsesinstitutionen er blevet centrum for værdidebatten, så skal der være plads til at ansatte og studerende kan være endog meget uenige i den.
