Endnu en DF-profil forlader partiet: Har oplevet »svigt« »sladder« og »en stærkt forværret ledelsesstil«

Som det femte folketingsmedlem på under et døgn melder Hans Kristian Skibby sig nu ud af Dansk Folkeparti. Han beretter om et dårligt arbejdsmiljø på Christiansborg som årsagen og langer ud efter DF-toppen.

Endnu et folketingsmedlem for Dansk Folkeparti har nu meldt sig ud af partiet.

Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby oplyser til Berlingske, at han tirsdag har sendt sin udmeldelse til DF-toppen og nu er fortid i det parti, han har siddet i Folketinget for i 17 år.