Ungdommen har lyttet til det omgivende samfund og politikerne.
Således har flere unge søgt om optagelse på tekniske uddannelser i dette års optagelsesrunde.
Men antallet af unge, der rent faktisk optages på de tekniske uddannelser, er faldet.
For selvom erhvervslivet i årevis har skreget på kvalificeret arbejdskraft inden for disse felter, og selvom politikerne i årevis har arbejdet for at få flere unge til at søge den vej, så betyder en politisk aftale fra 2022, at færre unge nu bliver optaget på netop disse uddannelser, som dækker over it- og ingeniøruddannelser.
Således søgte 11 procent flere ind på en teknisk uddannelse på bachelorniveau i 2024 sammenlignet med 2023. Omvendt var der en lille nedgang på én procent i antallet, der blev optaget på en teknisk uddannelse.
Det bliver modtaget med markant kritik fra Dansk Erhverv.
»Et universitet som DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) har ingen ledighed efter endt uddannelse. Deres studerende bliver suget væk. Så det er jo folk, vi mangler. Men så er der så en udflytningsaftale, der siger, at dem må de ikke uddanne flere af,« siger Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Aftalen kort
Aftalen, som Mads Eriksen Storm henviser til, stammer fra den tidligere S-regering, som fik den indført med et bredt flertal i Folketinget i 2022.
Kort fortalt var ambitionen, at flere unge skulle uddanne sig i provinsen i stedet for i storbyerne, og derfor blev 6,4 procent af uddannelsespladserne i storbyerne flyttet ud.
Håbet var så, at unge, der ikke blev optaget på eksempelvis DTU og IT-Universitetet (ITU), ville søge ind på en lignende uddannelse et andet sted i landet.
Sådan er det imidlertid ikke helt gået.
En rapport fra 2022 lavet af Tænketanken DEA viser for eksempel, at kun 19 procent af dem, der blev afvist ved ITU, blev optaget et andet sted på samme uddannelsesområde.
42 procent blev optaget på et andet uddannelsesområde, og 38 procent blev slet ikke optaget på en videregående uddannelse.
Alligevel står udflytningsaftalen stadig ved magt.
Ikke et svært problem at løse
Og det betyder for eksempel, at DTU, der ellers fik otte procent flere ansøgninger sammenlignet med sidste år, alligevel ender med at optage tre procent færre studerende.
»Det er ikke med vores gode vilje, og vi ærgrer os over, at vi er nødt til at afvise rigtig mange dygtige studerende. Især når vi ved, at erhvervslivet har brug for vores ingeniører i blandt andet den grønne omstilling, life science og digitaliseringen af vores samfund,« siger Lars D. Christoffersen, der er dekan på DTU, til Politiken.
Samme billede går igen på ITU, der har én procent flere ansøgere, men fire procent færre optagne studerende.
Og det bekymrer Dansk Erhverv, der mener, at politikerne må tilbage til tegnebordet.
»Der er masser af politiske problemer i verden, der er svære at løse. Det her er ikke et af dem,« lyder det fra Mads Eriksen Storm:
»Vi skal bare holde op med at lave politiske initiativer, der bremser optag på uddannelser, hvor vi mangler arbejdskraft.«
Ifølge ham har universiteterne altid haft mulighed for at skrue op for optaget, hvis de havde kapaciteten til det, og der var efterspørgsel på den anden side.
»Det er et regime, vi meget gerne så genindført.«
Ministeren skal »sikre balance«
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har ikke haft tid til at stille op til interview med Berlingske.
Ministeren forholder sig dog indirekte til problematikken i den pressemeddelelse, som ministeriet udsendte i forbindelse med tallene for optagelse.
Her beklager hun, at uddannelsesinstitutionerne må »afvise kvalificerede ansøgere på uddannelser, hvor der er rift om pladserne«.
Desuden har hun givet interview til DR angående sagen.
Her erklærer hun sig enig i, at det er et alvorligt problem, at der mangler kvalificeret arbejdskraft på it-området. Hun forholder sig dog ikke direkte til den politiske aftale om udflytning af uddannelser, og hun er ikke umiddelbart klar til at ændre på det.
»Jeg har også ansvar for at sikre en balance og for ikke kun at kigge ét sted hen. Vi har flere områder, der mangler hænder. Og vores problem er, at vi i de næste mange år står med meget små ungdomsårgange,« siger hun.
