En sprogkrig ulmer op til dansk statsbesøg i Kina

Det er historien om handel for milliarder. Om et vigtigt dokument i dansk politik. Om sproget i det danske folkestyre. Og om Holger K's engelsk-kyndige datter.

Danmarks forhold til Kina deler vandene herhjemme. Demonstranter fra organisationen Støttekomitéen for Tibet mødte talstærkt op på Højbro Plads i København i juni 2012, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, var på det første officielle kinesiske statsbesøg i Danmark nogensinde. De protesterede mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser. Arkivfoto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere

En måned før Danmark indleder et historisk statsbesøg i Kina med dronningen, fire medlemmer af regeringen og en samling af landets fremmeste erhvervsledere, blusser en politisk konflikt om den danske relation til Kina op på ny.

Kernen i sagen er en fire år gammel diplomatisk erklæring mellem Danmark og Kina – den såkaldte verbalnote – som udgør fundamentet for Danmarks relation til det kommunistiske Kina. Trods adskillige forespørgsler fra folketingsmedlemmer og en skriftlig opfordring til Udenrigsministeriet fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), nægter regeringen og ministeriet at oversætte det afgørende dokument til dansk.

Danmark har i årevis været blandt bannerførerne for tibetanernes rettigheder i Kina, men i den diplomatiske erklæring fra 2009 slår regeringen blandt andet fast, at Danmark »opposes the independence of Tibet«. Umiddelbart ikke nogen svær sætning at oversætte til dansk. Og dog.

For betyder »independence« uafhængighed eller autonomi? Og skal det oversættes til, at Danmark modsætter sig tibetansk uafhængighed? I så fald vil det være en formulering, som ikke tidligere har været anvendt i dansk udenrigspolitik.

»Pinagtigt at se på«

I denne uge blev spørgsmålet diskuteret heftigt i folketingssalen, hvor både Venstre og Enhedslisten bakkede op om Dansk Folkepartis krav om en oversættelse til brug for den politiske debat.

»For mig er det her et principielt spørgsmål. Vi kan ikke være bekendt at føre en politisk drøftelse på basis af et så vigtigt dokument, hvor vi så nægter at oversætte det til dansk,« sagde Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, i folketingssalen.

Dansk Folkepartis næstformand og udenrigsordfører, Søren Espersen, har længe interesseret sig for sagen. Han kalder Danmarks Kina-politik for en skandale og undrer sig stærkt over, at regeringen nægter at oversætte erklæringen.

»Det er pinagtigt at se, hvordan vi makker ret i forhold til Kina uanset, hvad de finder på. Vi skal ikke lade os intimidere og true på handelen, bare fordi vi siger det, vi mener. Vi er langt, langt ude over, hvad der er anstændigt i forhold til Tibet,« siger Søren Espersen.

Enhedslisten er lige så undrende og mener, at regeringen »stikker hovedet i busken«.

»Der er væsentlige vendinger i dokumentet, som dækker over uenigheder mellem Danmark og Kina, som man ikke har lyst til at lægge frem for hverken danskerne eller kineserne. Derfor vælger man at holde det på engelsk. Det betyder, at kineserne mener, at de har fået ret i, at vi accepterer deres måde at behandle Tibet på,« siger Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, Christian Juhl.

Danmark under stort pres

Kina har de seneste 10-15 år slået hårdt ned på lande, hvis statsledere mødes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, og som har sat spørgsmålstegn ved kinesernes fremfærd i Tibet. De diplomatiske kanaler var næsten lukket i 18 måneder, efter at den britiske premierminister, David Cameron, havde mødtes med Dalai Lama i Skt. Pauls Katedralen i London i 2012.

Meldingen fra Kina var, at sådanne møder med Dalai Lama var en »alvorlig indblanding i Kinas interne anliggender«. Norge er fortsat lagt på is i Beijing, efter at Nobelkomitéen i 2010 gav fredsprisen til den kinesiske dissident Liu Xiaobo.

Danmark har også fået den kinesiske kulde at føle. Efter tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i maj 2009 modtog Dalai Lama til et »privat« møde i statsministerens embedsbolig, Marienborg, blev flere danske ministerbesøg i Kina pludselig aflyst.

Det danske eksporterhverv begyndte at bide negle. Og da det samtidig forlød, at Kina måske ville boykotte FNs klimatopmøde, COP15, i København, hvor Løkke Rasmussen skulle forsøge at lande en global klimaaftale, blev det for meget for Danmark.

Under udenrigsminister Per Stig Møller (K) blev verbalnoten en realitet. De største tidsler i det dansk-kinesiske samarbejde var elimineret. Tibetanerne var skuffede, og Dalai Lamas repræsentant i Nordeuropa talte om, at han havde svært ved at genkende sine »danske venner«.

»Det gør et meget stærkt indtryk, at man nu direkte modsætter sig tibetansk uafhængighed og slet ikke nævner tibetanernes rettigheder som folk,« sagde lamaens repræsentant, Thubten Samdup, dengang.

Men forholdet til Kina blomstrede. Eksporten til den kommunistiske stormagt steg i 2013 til 57 milliarder kroner, hvilket har gjort Kina til Danmarks næststørste samhandelspartner uden for EU. Og så sent som for få måneder siden fortalte Kinas ambassadør i København om et bilateralt forhold mellem Kina og Danmark, som kun bliver »dybere og bredere i en grad uden fortilfælde«.

»Kort sagt: Der er intet uønsket element i forholdet mellem vore to nationer – intet, der kan blokere for en gnidningsløs udvikling i vore relationer,« sagde ambassadør Liu Biwei.

Risikerer at skabe store problemer

Ikke desto mindre beretter menneskerettighedsorganisationer fortsat om overgreb på tibetanerne i Kina, om systematisk undertrykkelse af tibetansk kultur og om unge mennesker, der sætter ild til sig selv i protest mod forholdene. Som svar har de kinesiske myndigheder gjort selvafbrændingerne ulovlige.

Anders Højmark Andersen, der er formand for Støttekomitéen for Tibet, opfordrer derfor regeringen til at nævne problemerne under det kommende statsbesøg.

»Jeg håber, regeringen vil opfordre kineserne til at genoptage dialogen med tibetanerne om Tibets fremtid. Danmark må nævne, at vi anerkender tibetanernes ret til selvbestemmelse,« siger han.

Men der er ikke tegn i sol, måne eller stjerner på, at regeringen vil ændre eller for den sags skyld oversætte verbalnoten. Alene en oversættelse vil ifølge Clemens Stubbe Østergaard, Kina-ekspert og lektor ved Aarhus Universitet, risikere at skabe store problemer for den danske regering, hvis teksten skal oversættes til dansk, fordi den er forhandlet på engelsk og kinesisk.

»Det vil indebære, at den danske regering skal i kontakt med sin kinesiske forhandlingspartner igen, fordi begge parter skal være enige om versionen på et tredje sprog, og det, tror jeg ikke, er sagen en måned før dronningens besøg,« siger han.

Sagen er dog langtfra afsluttet. I september sidste år opfordrede formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft, på vegne af hele Folketingets Præsidium udenrigsministeren til at oversætte dokumentet.

»Præsidiet lægger (...) vægt på, at regeringen udviser fleksibilitet, når medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn som her ønsker oversættelse af et kortfattet dokument af væsentlig udenrigspolitisk betydning, og det ikke påfører regeringen uforholdsmæssige store udgifter. Det er således Præsidiets opfattelse, at Udenrigsministeriet bør oversætte den omhandlede verbalnote,« skrev Mogens Lykketoft.

Stadig tiltro til den danske politik

Flere af Folketingets medlemmer undrer sig samtidig over, hvordan de skal debattere sagens detaljer i Folketinget i fremtiden. Udgangspunktet for debatterne er nemlig, at der tales dansk i folketingssalen.

Men Udenrigsministeriet giver sig ikke. Så sent som onsdag aften afviste udenrigsminister Martin Lidegaard (R) under en sjældent underholdende debat i folketingssalen at oversætte teksten. Lidegaard erkendte, at verbalnoten rummer »en delikat politisk balance«, men at noten kun »meget vanskeligt lader sig oversætte til dansk med den samme ordlyd«.

Kort efter gik hans forgænger på udenrigsministerposten, Holger K. Nielsen, på talerstolen. I et indlæg om sit syn på diplomati forklarede han, at verbalnoten »bevidst er formuleret uklart«, og at det er en »ældgammel disciplin« inden for det internationale diplomati.

»Det er et fantastisk instrument til, at vi ikke river halsen over på hinanden,« sagde Holger K. Nielsen og frembragte brede smil hos de fremmødte embedsmænd fra Udenrigsministeriet.

Trods kritik fra dele af sit bagland støttede det regeringsstræbende SF verbalnoten fra 2009. Derfor forsvarede Holger K. Nielsen også verbalnoten og så ingen grund til, at Udenrigsministeriet skulle oversætte den.

»Men jeg har en datter, som læser engelsk. Hun kan oversætte den for 200 kroner,« sagde han i folketingssalen.

Udenrigsminister Martin Lidegaard mener, at Danmark fører en »kritisk dialog« med Kina, men svarer lidt afvigende på spørgsmålet om, hvorvidt verbalnoten bevidst er formuleret uklart.

»Jeg vil rettere sige, at de ord, som det handler om – blandt andet oppose – er ord, som bliver lidt mere i den ene retning eller lidt mere i den anden retning, hvis man oversætter det til dansk,« siger han.

Er det danske sprog da ikke dækkende?

»Det skal være op til enhver, der har lyst til at sætte sig ned og finde et ord. Det første jeg gjorde, da jeg overtog den her sag, var at prøve at finde et ord til at erstatte det på dansk. Jeg synes faktisk, det er svært.«

Hvordan vil du oversætte ordet »independence«?

»Jeg tror, at jeg vil afholde mig fra skolemesterøvelser i den her sammenhæng.«

Nu har der været debat om, hvorvidt vi har været for venlige over for Putin. Risikerer vi ikke, at vi står i en situation, hvor vi har været for venlige over for Kina, når vi kigger tilbage på det om nogle år?

»Jeg synes egentlig, at den danske Kina-politik har været ganske konsistent i mange år gennem skiftende regeringer. Jeg tror stadig, det er en rigtig politik.«