En sen aften overførte Morten Messerschmidt 5.000 kroner til komikeren Brian Mørks konto: Nu fortæller han historien bag

Med en usædvanlig gestus rakte Dansk Folkepartis formand ud til komikeren Brian Mørk. Nu fortæller Morten Messerschmidt hvorfor – og langer samtidig kraftigt ud efter »ekstreme bevægelser«, der forsøger at ramme »hvide, heteroseksuelle, midaldrende mænd«. Et omdiskuteret tweet blev begyndelsen på det hele.

Morten Messerschmidt spurgte ikke om lov, inden han en aften sendte komikeren Brian Mørk et større pengebeløb. Mathias Svold/Søren Bidstrup

Det er svært at se det korte tv-klip uden at krumme tæer.

I klippet er Morten Messerschmidt og den kendte komiker og »Tæt på sandheden«-vært Jonatan Spang taget på Bakken, og efter en times tid i hinandens selskab går de over til en lille gruppe mænd bænket ved et af forlystelsesparkens spisesteder.