En »historisk« sag om vennetjenester, fly og droner vækker skarp kritik på Christiansborg: »Hvad fanden er der galt i den styrelse?«

En ny sag om en kontorchef, der anklages for at være inhabil, vækker skarp kritik på Christiansborg. For sagen er ikke den første, og nu må ministeren rydde op, lyder budskabet.

Transport- og boligminister Benny Engelbrecht (S) bliver nu bedt om at rydde ordentligt op i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter endnu en sag om inhabilitet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Først var det sagen om lægen i Trafikstyrelsen, der blev anklaget for at være inhabil, og som blev bortvist og politianmeldt for mistanke om embedsmisbrug og fusk.

Nu er det kontorchefen i samme styrelse, som vækker skarp kritik på Christiansborg.