En hånd til rockere og bandefolk

Hvis hårdkogte rockere og bandemedlemmer vil ud af det kriminelle miljø, står regeringen nu klar med en »stærkere hjælpende hånd«. Er det nok? Det er der delte meninger om.

Regeringen skærper nu indsatsen for at hjælpe medlemmer ud af bander og rockergrupper. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Bo Olsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En god rocker er en rocker, der sidder i fængsel. Men en endnu bedre rocker har lagt rygmærket fra sig, fået fjernet tatoveringerne og valgt en ny lovlydig tilværelse med hjælp fra et exit-forløb.

Det synes at være grundtanken bag regeringens længe bebudede bandepakke til 200 mio. kr. over fire år, som justitsminister Morten Bødskov (S) i går præsenterede. Ud over en række strafskærpelser for rocker- og banderelateret kriminalitet og en styrkelse af den forebyggende indsats rettet mod især rekrutteringen til de organiserede, kriminelle miljøer lægger regeringen op til, at flere hårdkogte rocker- og bandemedlemmer skal hjælpes til et nyt liv. Det sker i erkendelsen af, at vilkårene for exit-programmer i dag ikke er optimale.

»Vi ved, at mange heldigvis gerne vil ud af dette forfærdelige miljø, og derfor giver vi nu en endnu stærkere hjælpende hånd til dem, der reelt ønsker at forlade miljøet,« siger Morten Bødskov.

En ny pulje skal således finansiere særlige exit-tiltag såsom hurtigere geografisk flytning af bandemedlemmerne, fjernelse af tatoveringer og psykologiske test af kommende exit-kandidater. Desuden skal der afsættes penge til at styrke politikredsenes lokale exit-enheder, så de kan samarbejde bedre med kommunerne, og Rigspolitiet skal oprette et centralt kontaktpunkt, så kommuner, Kriminalforsorgen og andre offentlige myndigheder fremover kan henvende sig ét sted for at få rådgivning og sparring om exit-indsatsen.

Kølig skepsis

I Greve forholder Poul Kellberg sig en smule skeptisk. Han står i spidsen for exit-programmet Comeback, som primært tager sig af drenge med tilknytning til etniske gadebander, og han mistænker regeringen for at fokusere for meget på de allertungeste kriminelle i rocker- og bandekonflikten.

»Det er alle fodsoldaterne, der skal have hjælp. Det er dem, der er flest af, men dem har jeg svært ved at se i dette her udspil,« siger han.

Han savner for eksempel målrettede exit-tilbud til medlemmer af indvandrerbander, for det er hans klare erfaring, at hvis man fjerner dem fa banden, er man nødt til at tilbyde et andet fællesskab i stedet. Ellers nytter det ikke noget.

Siden den borgerlige regering lancerede exit-strategien i foråret 2011, har kun omkring 20 personer fra rocker- og bandemiljøet gennemført det særlige udslusningsprogram. Morten Bødskov vil ikke give garantier for, hvor stor effekt de nye tiltag får, men kalder det »en succes«, hver eneste gang en rocker eller et bandemedlem forlader det kriminelle miljø.

SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der er formand for Folketingets retsudvalg, ser et udpræget behov for at opgradere exit-håndteringen i forhold til i dag:

»Mange kommuner er enormt famlende over for det her, og de har brug for sparring i forhold til mulighederne, og hvad lovgivningen dækker, og derfor har det været mit ønske, at vi får samlet overblikket over indsatser og lovgivning ét centralt sted, så fagfolk, der står med en konkret exit-sag, kan få at vide, hvordan de skærer den til, så vi ikke taber nogen på gulvet.« Kan vi få flere igennem exit?

»Det afhænger af, om vi kan stille et exit-program op, som der er tillid til. Er der fortsat for mange historier om, at det ikke fungerer, så har jeg ikke en kinamands tro på, at vi får rykket det her for alvor, men jeg mener, at vi her lægger op til, at der kommer mere styr på det,« siger hun.

Hårdere straffe deler vandene

Enhedslisten er positiv over for flere af de kriminalpræventive værktøjer i bandepakken, men ville ønske, at regeringen skruede ned for strafskærpelserne og endnu mere op for ikke mindst exit-indsatsen, som stadig har flere mangler. Hvorfor er der for eksempel så få af dem, der søger om optagelse, der rent faktisk får en plads i et exit-program, spørger retsordfører Pernille Skipper.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ser også mange fornuftige elementer i regeringsudspillet, men i hans optik skal straffene skærpes endnu mere, end der er lagt op til, og samtidig skal der flyttes flere penge til ikke mindst politiet, mener han.

Sidstnævnte ønske sidder også Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, tilbage med. Han mener generelt, at politiet har værktøjerne i orden, men mangler mandskabet for at kunne komme rocker- og bandekriminaliteten til livs.

Rigspolitiet oplyser, at der i øjeblikket sidder omkring 380 rocker- og bandemedlemmer bag tremmer.