En god årgangs-whisky løsnede op på en af danmarkshistoriens mest sagnomspundne politiske aftaler

Kanslergadeforliget markerer et af de vigtigste politiske vendepunkter i danmarkshistorien i en tid, hvor vindene blæste mod en dyster fremtid i store dele af Europa. Historiker Claus Bryld fortæller til Berlingskes politiske podcast 90 Mandater om forhandlingerne, der blev reddet af en god årgangswhisky.

ARKIVSCAN
Kanslergade-forliget 30 januar 1933. "Det er os" lyder teksten til Jensenius Fold sammen
Læs mere
Foto: NF

Et godt glas whisky, og et Danmark i dyb krise kom på rette kurs. Resten er historie.

Så simpelt kan det ikke stilles op, og alligevel er det ikke helt forkert.

Det fortæller Claus Bryld, professor emeritus i historie fra Ruc, som i Berlingskes politiske podcast »90 Mandater« udreder tilbageblikket på en af danmarkshistoriens mest sagnomspundne politiske aftaler: Kanslergadeforliget i 1933.

Kanslergadeforliget er for eftertiden blevet benævnt som velfærdsstatens grundlæggelse og grundlæggelsen af det danske politiske samarbejde over midten.

Historien udspiller sig i daværende socialdemokratiske statsminister Thorvald Staunings lejlighed i Kanslergade 10 på Østerbro i København.

»Situationen i Danmark i januar 1933 var meget alvorlig. Der var faktisk 44 procent arbejdsløse. Næsten halvdelen af arbejderne var arbejdsløse, og arbejdsløsheden havde siden 1931 ligget meget højt. Det var ikke alene arbejderne, der var i krise, men også landbruget, fordi krisen slog landbrugseksporten meget hårdt og kornpriserne faldt,« siger Claus Bryld.

I Staunings lejlighed sidder Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre, som repræsenterede landbruget.

»Arbejderbevægelsen står overfor en lurende storkonflikt på det danske arbejdsmarked. Der blev varslet lockout. Arbejdsgiverne havde forlangt en 20 procents lønreduktion, og det er klart, at det er meget alvorligt for Socialdemokratiet og fagbevægelsen. En meget voldsom lønreduktion. Det ville man helst undgå,« siger Claus Bryld.

Forhandlingsparterne mødtes om formiddagen klokken 10 om formiddagen i Thorvald Staunings lejlighed, og Augusta Eriksen, Staunings 25 år yngre elskerinde, stod for serveringen for herrerne omkring bordet.

Ud på natten går forhandlingerne i hårknude.

»Man kan ikke blive enige. Der mangler en hel masse løse ender. Venstre og Konservative er ved at bryde op. Stauning spørger, om de ikke skal have en lille whisky for at slutte, og så går Augusta Eriksen ned i kælderen og henter en årgangswhisky, og da hun serverer den, kommer der hul på forhandlingerne,« siger Claus Bryld.

Hvad bliver resultatet af Kanslergadeforliget rent økonomisk?

»Alle får noget. Landbruget får gældseftergivelse og en ret stor devaluering af kronen på ti procent, så landbrugsvarene bliver billigere på verdensmarkedet. Arbejderbevægelsen får et forbud mod lockouten, hvad der genere fagbevægelsen meget.
Der bliver gennemført en slags pre-keynesiansk politik. Man begynder at finde ud af, at når det er krisetider, skal man solde og ikke spare.
Som rosinen i pølseenden bliver socialreformen gennemført.«

Kan Kanslergadeforliget bære den opmærksomhed, den har fået?

»Ja, jeg synes godt, det kan bære det, fordi det symboliserer, at i Danmark kan demokratiske partier arbejde sammen. Selv under en svær krise kan man nå frem til et forlig, der gavner forskellige grupper i samfundet, hvorimod i Tyskland var det hårdt mod hårdt.
Storkapitalen og de nationalistiske organisationer ønskede at få en stærk mand, der kunne skære igennem og løse de her problemer. Så får man et diktatur i Tyskland, og man får et demokrati i Danmark, som aldrig bliver truet, hverken af fascisme eller nazisme.«

Hør det historiske tilbageblik samt nyheder og analyser i Berlingskes podcast 90 Mandater med Nynne Bjerre Christensen.