En fredsommelig afslutningsdebat om økonomi, EU og velfærd

Statsministeren prioriterede EU højt i sin tale, hvilket fik DF til at tolke den som en jobansøgning til et topjop i Bruxelles.

Tirsdag byder på afslutningsdebat i Folketinget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

De første timer af Folketingets afslutningsdebat blev et forventeligt opgør om økonomi, skat og velfærd.

Lars Løkke Rasmussen meldte sig overraskende som Venstres ordfører i debatten i stedet for den politiske ordfører, Inger Støjberg. Han lagde ud med at kræve en ambitiøs vækstplan og malede et mørkt billede af dansk økonomi, hvor væksten er gået i stå.

»Fremtiden begynder i dag,« sagde han med en bemærkning, som kunne tolkes som et billede på hans egen situation i kølvandet på sagen om tøjindkøb med mere. Samtidig stod Løkkes indlæg i kontrast til det billede, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tegnede i sin tale, som handlede om alle de positive tegn, der begynder at tegne sig i dansk økonomi.

Det ventes, at regeringen og Venstre og de Konservative indgår en aftale om en vækstplan inden sommerferien. men det bliver næppe med de afgiftsnedsættelser for erhvervslivet, som Lars Løkke Rasmussen krævede.

Statsministeren tog fat på EU i sin tale. Og mere af slagsen. Danmark skal ind i kernen af EU, mener hun. Et tegn på at hun er ansøger til et topjob i EU, mente Dansk Folkeparti.

»Er mere EU virkelig svaret til alle de danskere, der stemte EU-kritik ved folkeafstemningen? Måske er det en kold vurdering af, at det tjener jobansøgningen bedst,« sagde Kristian Thulesen Dahl.

Helle Thorning-Schmidt sagde, at vi ikke kan til- eller fravælge økonomiske kriser eller globale klimaforandringer. Men vi kan vælge, om vi vil være med til at træffe de beslutninger i EU, der uundgåeligt påvirker vores hverdag i Danmark. Sådan lød et af budskaberne fra statsministeren.

»Nogle mener, at Danmark kan bestemme mere ved at samarbejde mindre. Jeg er ikke i tvivl: Det er lige omvendt. Vi øger vores selvbestemmelse, når vi deltager aktivt i det europæiske samarbejde. Derfor arbejder regeringen på at være så tæt på kernen i EU som muligt,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Spørgsmålet om velfærdsydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed har fyldt meget i den politiske debat i de seneste måneder.

»EU-borgere skal bruge arbejdskraftens fri bevægelighed til at flytte derhen, hvor de kan få arbejde. Den skal ikke bruges til at rejse derhen, hvor man kan få de bedste velfærdsydelser,« fastslog Helle Thorning-Schmidt, der også brugte taletiden til at opfordre sine kollegaer i Folketinget til at bakke op om en dialog med EU-Kommissionen om velfærdsydelser mellem EU-landene.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, gik hårdt til Venstres formand. Offentlig nulvækst og skattelettelser ville føre til langt færre offentligt ansatte, mente hun, men ville ikke forholde sig til, hvad regeringens politik har ført til og vil føre til af færre ansatte i den offentlige sektor. Skatten skal lettes i bunden, så lavtlønnede og arbejdsløse får incitament til at arbejde.

Men hvorvidt skatten også skal lettes i toppen var ikke nemt at få svar på, da Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, gik på talerstolen under afslutningsdebatten. Egentlig burde det stå helt klart nu: Venstres politik er at lette skatten i bunden. Men samtidig har en række af Venstres folketingsmedlemmer skrevet debatindlæg i flere regionale medier, hvor det fremgår, at det er Venstres politik at sænke topskatten. Og hvad så, for pengene kan jo ikke bruges to gange, som Lars Løkke Rasmussen selv pointerede.

»Jeg har svaret ja eller nej. Leger vi byret for amatører, hvor man trækker et eller andet notat op, der skal bevise, hvad vi har sagt om topskat?,« svarede Lars Løkke SFs Jonas Dahl, der gerne ville have opklaret, om Venstre vil lette topskatten.

»Vi vil gerne sætte mange skatter ned, men vi er nødt til at prioritere. Det, der er det vigtigste lige nu og her, er at gøre noget ved det smertelige dilemma, at vi har udenlandsk arbejdskraft på områder, som kunne bestrides af danskere, men hvor det ikke sker. En af forklaringerne er, at det ikke kan betale sig at tage det arbejde,« svarede Lars Løkke Rasmussen.

Debatten fortsætter til ud på aftenen tirsdag.