En enlig mor på kontanthjælp med tre børn vil med nye regler få 23.400 kroner udbetalt om måneden: »Det kan ikke rigtig betale sig at tage et job«

Hvis anbefalingerne i regeringens ydelseskommission gennemføres, vil særligt én gruppe kontanthjælpsmodtagere få en månedlig disponibel indkomst, som ligger få tusinde kroner under, hvad de ville tjene i et lavtlønsjob. Det får økonomer til at konstatere, at det ikke i tilstrækkeligt omfang kan betale sig for dem at arbejde frem for at blive på passiv forsørgelse. »Vi kan ikke være bekendt at gøre grin med folk i lavindkomstjob på den måde,« siger konservativ politiker.

 
Carl-Johan Dalgaard kommer med et klart budskab til regeringen om, at under forudsætning af at smitten holdes under kontrol, er de økonomisk udsigter lovende. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var frugten af mere end halvandet års arbejde, der blev offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside mandag formiddag – og det var en tung omgang.

I en 314 sider lang rapport ledsaget af 181 sider bilag med endeløse mængder kurver, grafer og tabeller samt syv detaljerede faktaark fremlagde regeringens såkaldte ydelseskommission sit længe ventede bud på fremtidens kontanthjælpssystem.

En række anbefalinger, som ifølge kommissionens formand, professor Torben Tranæs, afspejler »en rimelig og mere ensartet levestandard« på tværs af forskellige familietyper – dog uden at man har »givet køb på, at der skal være en klar økonomisk gevinst ved at tage et arbejde«, som det lød i forbindelse med præsentationen.

Men især én tabel i det omfattende materiale får nu økonomer til at påpege, at det for en gruppe kontanthjælpsmodtagere fremover i mindre grad kan betale sig at gå på arbejde fremfor at forblive på passiv forsørgelse.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil nu dykke dybt ned i anbefalingerne fra Torben Tranæs (til højre) og resten af Ydelseskommissionen. Her ses de under præsentationen af Ydelseskommissionens kommissorium i december 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

I tabellen har Torben Tranæs og de fem andre medlemmer af Ydelseskommissionen opstillet en række eksempler på, hvor stor en disponibel indkomst forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere vil have med den nye model. Det er det beløb, de har tilbage efter skat, og som skal gå til alle faste udgifter og forbrug – blandt andet bolig, mad og tøj.

Af tallene i tabellen fremgår det blandt andet, at en enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn på den forhøjede sats, kommissionen foreslår at indføre, vil have en disponibel indkomst på 23.400 kroner om måneden. Den samme kontanthjælpsmodtager forventes at kunne få en disponibel indkomst på 26.600 kroner ved at tage et lavindkomstjob – altså, en forskel på 3.200 kroner månedligt.

Generelt vil både enlige kontanthjælpsmodtagere med børn og par på kontanthjælp, der har børn, få en gevinst på nogle tusinde kroner om måneden ved at tage et lavtlønsjob frem for at modtage den nye, forhøjede kontanthjælpssats, viser kommissionens beregninger. Flere af grupperne vil desuden få en højere ydelse end i dag.

Eksempelvis vil et par med to børn have en disponibel indkomst på 24.700 kroner om måneden på den forhøjede kontanthjælpssats, mens den samme families indkomst vil være på 28.800 kroner, hvis forældrene er i lavindkomstjob – en forskel på 4.100 kroner.

Hvis de forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere i stedet modtog den lavere grundsats, som kommissionen også foreslår, ville gevinsten ved at tage et arbejde være noget større.

Ifølge Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i den uafhængige tænketank Kraka, er nogle tusinde kroner ekstra om måneden »ikke så frygteligt stort et afkast af at arbejde 37 timer om ugen«.

»Hvis man ser på det isoleret, kan man sige, at nej, det kan ikke rigtig betale sig at tage et job. Det kan det ikke,« siger han.

Hvis vi tager et eksempel med en enlig mor på kontanthjælp med tre børn: Hun vil få mere end 3.000 kroner mere om måneden, hvis hun tager et lavindkomstjob – er det ikke nok til at give hende et incitament til at arbejde?

»Nej, for hvis hun skal til at arbejde, har hun jo pludselig alle mulige andre udgifter. Hun skal måske have en bil eller i hvert fald et togkort, og måske skal hendes børn passes et par gange om ugen af en barnepige. Og så bliver der lynhurtigt ikke ret mange penge tilbage. For hende er der bare ikke ret meget gevinst at hente,« siger Jens Hauch.

Det hårde job bag kassen

Hvis man skal forstå, hvordan eksemplet med den enlige kontanthjælpsmodtager og de tre børn hænger sammen, kræver det lidt forklaring.

Ud af den disponible indkomst på 23.400 kroner udgør de 14.000 kroner den rene kontanthjælpsydelse – det er et fald fra 15.500 kroner, som vedkommende ville få udbetalt med de nuværende regler. Når den enlige med tre børn alligevel vil få en højere ydelse med den nye model, skyldes det især, at det nuværende kontanthjælpsloft foreslås skrottet, viser en beregning.

Udover de 14.000 i kontanthjælp modtager vedkommende blandt andet boligstøtte, børnetilskud og børnebidrag. Samlet set beløber ydelserne sig til 22.000 kroner – eller 23.400 kroner i afrundede tal, hvis man medregner det såkaldte fritidstillæg, som også foreslås indført. Et tillæg, der skal dække børns udgifter til fritidsaktiviteter som fodbold og spejder.

I Ydelseskommissionens beregninger af indkomsten for personer i lavtlønsjob er også de tilskud og bidrag, de forskellige familietyper har adgang til, medregnet.

Selvom Jens Hauch fra Kraka mener, at en gevinst på nogle tusinde kroner ikke isoleret set tilskynder visse grupper af kontanthjælpsmodtagere til at tage et arbejde, er billedet mere nuanceret, understreger han. Den enkeltes livsomstændigheder har afgørende betydning.

»Hvis man nu forventer at skulle have et lavindkomstjob for evigt, er der ikke meget tilskyndelse til at arbejde 37 timer om ugen for nogle tusinde kroner ekstra,« forklarer cheføkonomen:

»Men hvis man er en af dem, der vil ind på arbejdsmarkedet for at få fodfæste og så forventer at skulle tjene nogle flere penge efterfølgende, er der jo masser af tilskyndelse til at tage et arbejde.«

Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, mener også, at Ydelseskommissionens forslag i en del tilfælde »trækker i den forkerte retning« – særligt for enlige kontanthjælpsmodtagere med børn.

»Jeg er bange for, at der opstår det, jeg vil kalde lavindkomstfælder, hvor det for en enlig mor ikke kan svare sig at tage et lavtlønsjob, fordi gevinsten kun ligger på cirka 100 kroner om dagen. Der er nok nogen, der vil overveje, om de skal tage det hårde job bag kassen i Netto eller på fabrikken og være væk fra deres børn og gå glip af fritid for så kun at få så lille en gevinst ud af det,« siger han.

Et helt nyt system

S-regeringen nedsatte Ydelseskommissionen i kølvandet på folketingsvalget i 2019.

Opdraget var, at der ikke må bruges flere penge på ydelser end i dag, samt at forslagene ikke må svække beskæftigelsen, og at det skal kunne »betale sig at arbejde«.

Kommissionen foreslår et helt nyt kontanthjælpssystem, som overordnet betyder, at der fremover kun skal være to satser, som gælder for alle typer af kontanthjælpsmodtagere: en grundsats og en forhøjet sats.

Den forhøjede sats kan opnås, hvis man opfylder krav til tidligere beskæftigelse, uddannelse og varigheden af ophold i landet. Derudover kommer en række tillæg, blandt andet et fast børnetillæg til begge forældre på 3.550 kroner om måneden.

Særligt kontanthjælpsmodtagere med børn kan dermed i overvejende grad se frem til en højere ydelse, mens en række andre grupper derimod mister et beløb hver måned i forhold til i dag.

Ydelseskommisionens formand, professor Torben Tranæs, forklarer, at nogle grupper i kontanthjælpssystemet vil få et stærkere incitament til at arbejde – andre mindre.

Eksempelvis vil enlige med få eller ingen børn på den lave sats – grundsatsen – med den foreslåede model have en større økonomisk gevinst ved at arbejde end i dag. Omvendt vil par på kontanthjælp med flere børn fremover på den forhøjede sats få en mindre gevinst.

Men som Torben Tranæs understreger:

»Gruppen af kontanthjælpsmodtagere som helhed får et stærkere incitament til at arbejde.«

Den anbefalede model vil ifølge kommissionens beregninger samlet set øge arbejdsudbuddet med 750-950 fuldtidspersoner, og det er ifølge Torben Tranæs mere end 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet tilsammen, som begge foreslås skrottet.

Kommissionen foreslår også at indføre en ny model, hvor personer på kontanthjælp får lov til at beholde mere af det beløb, de tjener ved siden af kontanthjælpen.

Samlet får det Torben Tranæs til at konkludere:

»Ja, det kan betale sig at arbejde. Det kan i hvert fald bedre betale sig i det system, vi foreslår, end i det eksisterende system. Hvornår det i tilstrækkelig grad kan betale sig at arbejde, er en politisk afvejning.«

»Man må føle sig til grin«

De Konservatives Rasmus Jarlov, der repræsenterer sit parti i de kommende forhandlinger om et nyt kontanthjælpssystem, er fortørnet over, at nogle grupper af kontanthjælpsmodtagere kun får en gevinst på nogle tusinde kroner ved at tage et lavindkomstjob – og at incitamentet for nogle endda bliver mindre med det foreslåede system.

»Det var præcis derfor, vi indførte kontanthjælpsloftet. Det er moralsk forkert, og det er økonomisk uhensigtsmæssigt, hvis man får stort set det samme ved at være på kontanthjælp, som man gør ved at slide og slæbe i kassen nede i supermarkedet otte timer om dagen. Det er urimeligt at sætte kontanthjælpen højere op. Det er vi imod,« siger han.

Cirka 3.000 kroner mere om måneden er vel meget i budgettet hos en enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn?

»3.000 kroner er selvfølgelig et betydeligt beløb, men hvis man siger, at der er 22 arbejdsdage på en måned, er det under 150 kroner om dagen, du får ud af at tage ind på en arbejdsdag på 7,4 timer. Det synes jeg ikke er ret meget,« siger Rasmus Jarlov:

»Man må føle sig til grin, hvis man sidder i et lavindkomstjob og har så lidt ekstra ud af det i forhold til at være på kontanthjælp. Vi kan ikke være bekendt at gøre grin med folk i lavindkomstjob på den måde.«

Også Hans Andersen, beskæftigelsesordfører i Venstre, er kritisk.

»Med det her forslag er der jo mennesker og familier, som får flere penge i offentlig ydelse og dermed en mindre gevinst ved at tage et arbejde. Og det mener vi helt grundlæggende er den forkerte vej at gå.«

Berlingske har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), om størrelsen på ydelserne i kommissionens anbefalinger er passende, og han svarer i en e-mail, at han nu skal have lejlighed til at »dykke dybt ned i Ydelseskommissionens anbefalinger«.

»Regeringen mener, at børn i Danmark skal vokse op under rimelige forhold, og samtidig skal der være en økonomisk gevinst ved at arbejde – det er nu engang også det bedste for børnene, når en eller begge forældre er i arbejde,« skriver Peter Hummelgaard.