Opdateret

En besked fra Kristian Thulesen Dahl på en københavnsk restaurant har efterladt en frustreret Pia Kjærsgaard og et vredt DF-bagland

Kristian Thulesen Dahls beslutning om at nedlægge Dansk Folkepartis centrale koordinationsudvalg vækker røre i partiet – både på Christiansborg og i baglandet. Flere opfatter det som en desperat handling i kølvandet på en kritisk bog om DF-formanden, og særligt partistifter Pia Kjærsgaard har på de indre linjer ventileret frustration over sin efterfølger.

Kristian Thulesen Dahl har fortalt, at beslutningen om at nedlægge Dansk Folkepartis centrale koordinationsudvalg på ingen måde hænger sammen med, at der netop er udkommet en kritisk portrætbog om DF-formanden. Men selv i DF-toppen berettes der om, at det ikke er hele sandheden. Henning Bagger

Pia Kjærsgaard fik beskeden ansigt til ansigt.

Torsdag aften på en københavnsk restaurant orienterede DF-formand Kristian Thulesen Dahl selv sin forgænger om, at han havde besluttet at nedlægge Dansk Folkepartis koordinationsudvalg, der gennem flere år har udgjort partiets magtfulde midte.