Embedsmand hos Løkke så klar overbetaling

Lars Løkke modsiges af sin egen embedsmand fra tiden som finansminister i sagen om sygehusoverbetaling

Statsminister Lars Løkke Rasmussen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En embedsmand i den daværende finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) ministerium vurderede for to år siden, at der er "klart bevis" for, at de private sygehuse har fået alt for mange penge for at behandle patienter fra det offentlige sygehussystem.

Det skriver Politiken.

I begyndelsen af 2009 skrev Sundhedsministeriet på en rapport, der skulle danne det faglige grundlag for at skære i betalingen til privathospitalerne. Udkastet blev sendt til Finansministeriet for at få en kommentar.

Det fremgår af det 50-siders udkast, at Sundhedsministeriet frygtede, at betalingen for operationer på privathospitaler blev sat for langt ned. For så ville de private sygehuse få svært ved at overleve.

Det ville betyde, at patienterne fik færre private sygehuse at vælge imellem, skrev embedsmænd i Sundhedsministeriet.

Men det argument "holder ikke", skrev embedsmanden i Finansministeriet i sine kommentarer til rapporten, som vedkommende sendte retur til Sundhedsministeriet.

Embedsmanden peger på, at regionerne, der driver de offentlige sygehuse, fik udført en masse operationer, der ellers var blevet aflyst under strejken på sygehusene i 2008.

Dengang købte regionerne hundredvis af operationer ad gangen på de private sygehuse. Det gav besparelser på 20-40 procent set i forhold til privathospitalernes priser inden den store strejke.

- Dette er et klart bevis for, at de tidligere takster var alt for høje, skrev embedsmanden, der betragtes som en nøglemedarbejder i Finansministeriet med ekspertise i sygehusenes økonomi, i sin kommentar.

Lars Løkke Rasmussen, der nu er statsminister, har ellers konsekvent afvist, at de private sygehuse fik for mange penge.

/ritzau/