Embedsmænd tvivlede på regeringens landbrugsregnestykke

I mails og notater har Miljøstyrelsens egne fagfolk flere gange stillet kritiske spørgsmål til beregningerne bag landbrugspakken. Fagligheden er blevet tilsidesat, mener ekspert.

Roskilde fjord ved udløbet af Havelse å mellem Frederikssund og Frederiksværk d. 11. februar 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Regeringens egne embedsmænd i Miljøstyrelsen har flere gange sået tvivl om de beregninger, der ligger til grund for den omstridte landbrugspakke. Pakken har kastet regeringen og blå blok ud i en dyb krise og står muligvis til at koste miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet.

Et af de afgørende stridspunkter er, om Eva Kjer Hansen har lagt retvisende oplysninger frem for Folketinget.

Nu viser det sig, at fagfolk i Miljøstyrelsen, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet, har stillet kritiske spørgsmål til centrale beregninger til landbrugspakken siden efteråret 2015.

Det fremgår af en korrespondance mellem bl.a. Miljøstyrelsen, forskere på Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Offentlighedsekspert og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen er blevet forelagt de centrale notater og e-mails.

»Formuleret på embedsmandssprog skriver embedsmændene, at de mener, at der er problemer med metoder og sikkerhed i materialet. Helt elementære hensyn til at sikre et ordentligt, fagligt beslutningsgrundlag, før der træffes politiske beslutninger, er blevet tilsidesat,« siger han.

Så sent som 26. januar i år skriver en chefkonsulent i Miljøstyrelsen i en mail til ministeriet, Naturstyrelsen, Naturerhvervstyrelsen samt flere af de forskere fra Aarhus Universitet, der har leveret data til regeringens beregninger: »Der udestår fortsat en række afklaringer, ikke mindst ift. konsistens i forhold til beregningsmetoder og principper«.

På dette tidspunkt har Folketinget haft det pågældende regnestykke i to uger.

Chefkonsulenten undrer sig bl.a. over regeringens regnestykke, der ifølge ham viser en for stor positiv miljøeffekt af den såkaldte baseline – det er udefrakommende faktorer, der ikke omhandler landbrugspakken. Netop regeringens beregninger af baseline er de sidste uger blevet beskyldt for at være pumpet op af tidligere års miljøvenlige effekter.

Konkret henviser chefkonsulenten til, at der i dataene bag regeringens regnestykke er medtaget store effekter fra såkaldt afgasset husdyrgødning og stigende udbytter fra markerne. En del af disse effekter fordeler sig imidlertid ud over en periode på 50 år, påpeger Miljøstyrelsens chefkonsulent og spørger:

»Hvordan kan 44 pct. af den samlede effekt så opnås allerede i 2016?«

»Kort sagt har vi et stort behov for at kunne forstå principperne og har behov for en drøftelse med jer herom,« skriver chefkonsulenten, der dog medgiver:

»Vi er dog også klar over, at der har været krav om levering med meget korte tidsfrister«.

Forceret proces

Samme synspunkt går igen hos forskerne, hvoraf én i en mail betegner forløbet op til afleveringen af baselinerapporten i efteråret som »meget forceret«.

Ifølge Tim Knudsen, professor emeritus på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, antyder mailkorrespondancen, at faglige input er blevet tilsidesat:

»Det er en anden måde at sige på, at man har tilpasset sig noget, der ligger ud over det faglige. Det kunne være nogle politiske forventninger.«

De bagvedliggende data, som Miljøstyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, er leveret af forskere fra Aarhus Universitet. Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet medgiver, at Miljøstyrelsen kan have delvist ret i kritikken af regnemetoderne.

»Jeg anerkender fuldt ud, at det er meget svært at tillægge effekter i enkelte år, fordi der sker forskydninger, men det er noget ministeriet har gjort. Vi har angivet en baseline-effekt i år 2021, og så har ministeriet efterfølgende delt det ned på år,« siger han.

Korrespondancen mellem styrelserne, ministeriet og forskerne begynder allerede i efteråret. I en mail 21. oktober efterlyser chefkonsulenten fra Miljøstyrelsen, at der udarbejdes nogle »overordnede vurderinger af konsekvenserne« af, at regeringen vil tillade landmændene at gøde mere på markerne.

I et notat fra 2. december 2015 stiller Miljøstyrelsen en række yderligere kritiske spørgsmål til den såkaldte baselinerapport fra Aarhus Universitet.

Blandt andet spørger styrelsen, om forskerne har taget højde for, at nogle landmænd gøder mere end tilladt og henviser til myndighedernes kontroller på området.

Desuden forholder Miljøstyrelsen sig skeptisk over for forudsætningerne bag en række af forskernes beregninger af, hvor meget kvælstof forskellige typer af afgrøder er i stand til at optage, før det ender i havet.

»Miljøstyrelsen forstår ikke disse antagelser«, fremgår det af notatet, hvor styrelsen spørger, om der overhovedet er »grundlag for at fastslå, at der er stigende kvælstofoptagelse?«

Endelig kalder styrelsen i notatet forskernes prognose for udviklingen i det økologiske areal »optimistisk«.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var torsdag på Marienborg og derfor ikke til at træffe for en kommentar.

Kontorchef i Miljøstyrelsen Hans Peter Olsen ser ikke noget usædvanligt ved mailkorrespondancen og notaterne:

»Det er en helt normal praksis i en proces som denne, at fagfolk i en styrelse stiller opklarende spørgsmål og er i faglig dialog med andre styrelser og eksterne eksperter. For os handler det først og fremmest om, at vi skal kunne forstå regnemetoderne til bunds«, siger Hans Peter Olesen, der undrestreger, at spørgsmålene især relaterede sig til styrelsens fremadrettede arbejde med at udvikle en ny husdyrregulering.

Artiklen er kl 22.25 opdateret og udvidet med mere tekst i bunden.