Embedsmænd i Eritrea-sag forlader Udlændingestyrelsen

De to centrale embedsmænd i Eritrea-sagen står til at blive fritstillet - med mange måneders løn. Det er svært at se som andet end et hold kæft-bolsje, lyder det fra Christiansborg.

ARKIVFOTO 2014 af Jan Olsen (tv) og Jens Weise Olesen, embedsmænd fra Udlændingestyrelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Nørgaard Pedersen

De to centrale embedsmænd i Eritrea-sagen, chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen, forlader Udlændingestyrelsen.

Begge bliver fritstillet med løn, og formelt er der tale om en frivillig fratrædelse. Det fremgår af en aftale til en fratrædelsesordning, som Berlingske har læst. Aftalen blev underskrevet af sagens parter torsdag og er blevet til efter et længere forhandlingsforløb mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Magisterforening, som repræsenterer de to embedsmænd. Dermed bliver der sat foreløbigt punktum efter et indædt opgør i Udlændingestyrelsens dokumentationskontor.

De to embedsmænds ansættelsesforhold var under alvorligt pres, efter at asylmyndigheden Udlændingestyrelsen i slutningen af 2014 gav dem skriftlige advarsler. Men Justitsministeriet underkendte styrelsen og ophævede advarslerne, og nu er det lykkedes at forhandle adskillige måneders løn hjem til begge som en del af en fratrædelse.

Forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening, Lotte Spanggaard, vil ikke gå i detaljer med aftalen.

»Men jeg kan sige, at jeg er yderst tilfreds,« siger hun.

Ifølge Berlingskes oplysninger står 63-årige Jens Weise Olesen til at få løn til udgangen af september 2016, mens 43-årige Jan Olsen vil få løn til og med maj 2016. De bliver ikke modregnet, skulle de få andet arbejde i perioden. Desuden bliver Jan Olsen bevilget en masteruddannelse ved Københavns Universitet. Begge embedsmænd er for tiden sygemeldt. Så snart de melder sig raske, vil de blive fritstillet, står der i aftalen.

»Parterne er enige om, at der er tale om en frivillig fratrædelsesordning, der er indgået efter forhandling, og at det er dette, der eventuelt kommunikeres til offentligheden,« hedder det.

Udlændingestyrelsen bekræfter over for Berlingske, at aftalen blev indgået torsdag.

»Jeg kan bekræfte, at Udlændingestyrelsen har indgået frivillige fratrædelsesordninger med de to medarbejdere. Da der er tale om personalesager, kan jeg ikke komme nærmere ind på indholdet i aftalerne,« udtaler fungerende vicedirektør Lene Vejrum i en skriftlig kommentar.

Jens Weise Olesen og Jan Olsen har arbejdet tæt sammen i Udlændingestyrelsen i mere end 20 år og er blandt de mest erfarne embedsmænd til at indhente oplysninger og skrive landerapporter. Jens Weise Olesen siger, at han både er glad og ked af det endelige resultat.

»Jeg er naturligvis glad for aftalen. Men jeg er ked af, at en epoke nu er slut,« siger han.

Vanskeligt at genoptage samarbejdet

De seneste måneder har tydeliggjort, at det under alle omstændigheder var blevet vanskeligt at genoptage samarbejdet. Embedsmændene har offentligt fortalt, at de følte sig presset af Udlændingestyrelsens ledelse til at opnå et bestemt resultat under arbejdet med Eritrea-rapporten, og at deres kontorchef i efteråret 2014 eksempelvis talte om mulig lønforhøjelse, såfremt en praksisændring på asylområdet blev en realitet, hvad kontorchefen har afvist. Styrelsens ledelse har på den anden side modarbejdet sine ansatte og bl.a. forsøgt at kompromittere chefkonsulent Jens Weise Olesen ved at offentliggøre en af hans e-mail.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Udlændingestyrelsens dokumentationskontor agerede arena og epicenter i Eritrea-sagen i 2014, da Jens Weise Olesen og Jan Olsen undsagde Udlændingestyrelsens rapport om det nordøstafrikanske land Eritrea. Jens Weise Olesen og Jan Olsen indhentede selv rapportens oplysninger i Eritrea i oktober 2014, men kunne ikke stå inde for den endelige rapport. Samlet set har Eritrea-sagen udløst så mange principielle spørgsmål, at Folketingets Ombudsmand er i gang med at nærstudere sagens akter. Der er bl.a. rejst tvivl om, hvorvidt udlændingemyndighederne handlede direkte ulovligt med et asylstop for eritreere.

Eritrea-rapporten blev i 2014 brugt som rampe til at sende asylansøgere fra Eritrea hjem. En kurs, som Udlændingestyrelsen også måtte trække tilbage, efter at en række problemer ved rapporten var blevet afsløret. Flere af rapportens kilder kunne eksempelvis ikke genkende egne udsagn i rapporten, mens organisationer som Amnesty, Human Rights Watch og FN ikke forstod, hvordan Udlændingestyrelsen kunne lægge op til at sende asylsøgere tilbage til Eritrea.

Udlændingestyrelsen har under hele sagen på intet tidspunkt erkendt at lave fejl. Selv om både de anvendte kilder og internationale organisationer har gennemkritiseret Eritrea-rapporten, selv om styrelsen blev tvunget til at trække sin oprindelige konklusion tilbage, og selv om Justitsministeriet har underkendt de skriftlige advarsler til de to embedsmænd, står styrelsen fast. Så sent som i en dokumentarfilm af DR2 Undersøger i denne måned roste Udlændingestyrelsens ledelse ligefrem Eritrea-rapporten.

Sagen er en del af den aktuelle europæiske hovedpine: På den ene side har de europæiske lande forpligtet sig til at tage imod asylansøgere, som flygter fra forhold som dem i Eritrea. På den anden side vil hovedparten af de europæiske lande ikke overløbes af afrikanske flygtninge.

Og der er kun optræk til, at problematikken fortsætter i 2015. En foreløbig FN-undersøgelse af Eritrea bekræftede mandag i denne uge, at overgreb og retskrænkelser er hverdag i Eritrea. Lederen af FN-undersøgelsen talte om udenretslige henrettelser, påtvungen forsvinden og isolationsfængslinger som værktøjer til at ramme systemkritikere i Eritrea. Den endelige FN-rapport ventes klar i juni, men de foreløbige konklusioner kan tyde på, at asylansøgere også fremover har krav på asyl. Samtidig er der tegn på, at endnu flere eritreere vil søge mod Europa. Sidste år modtog Danmark ca. 2.300 asylansøgere fra Eritrea.

Folketingets Ombudsmand har endnu ikke besluttet, om der skal foretages en egentlig kulegravning af Eritrea-sagen. SFs udlændingeordfører, Karina Lorentzen, har fulgt forløbet tæt. Hun undrer sig over, at de to embedsmænd overhovedet må fratræde, når Justitsministeriet ophævede deres advarsler.

»Det er svært at se som andet end et hold kæft-bolsje. Jeg vil fastholde, at hele forløbet har været mærkeligt. Vi mangler stadig en rigtig god forklaring på, hvorfor vi pludselig stod med en rapport, som tegnede et meget rosenrødt billede af Eritrea, og en konklusion, som Udlændingestyrelsen måtte trække tilbage. Mit håb er, at Ombudsmanden vil gå ind i sagen. Det er der brug for,« siger Karina Lorentzen.

Jens Weise Olsen planlægger nu en længere sejltur og håber på sigt at kunne beskrive nogle af sine talrige rejser.

Jan Olsen skal studere katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Går alt som planlagt, bliver han Master of Disaster Management.

Få overblik over Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):

Læs mere