Socialminister Manu Sareen (R) har besluttet at give sin departementschef en advarsel og to andre ledende embedsmænd i ministeriet en såkaldt tjenstlig tilrettevisning, efter at en advokatundersøgelse har gransket deres rolle i den såkaldte Zornig-sag. Advokat Pernille Backhausen, der har stået i spidsen for undersøgelsen, kritiserer blandt andet ministeriets embedsmænd for at være inhabile i sagen. Derudover konkluderer undersøgelsen, at selve tildelingen af én mio. kroner til Huset Zornig »strider mod lighedsprincippet og tilskudsadministrative regler«.

Men knap har kritikken bundfældet sig, før flere eksperter sår tvivl om, hvorvidt alt er kommet frem i sagen, og om advokatundersøgelsens konklusioner tegner et retvisende billede af, hvad der egentlig skete, da Zornig fik sin million kroner til projektet »Stemmer på kanten«.

Af advokatundersøgelsen fremgår det, at det på »visse afgørende tidspunkter« ikke er muligt at se, hvilke overvejelser der har ligget bag ministeriets beslutninger.

»Dette har betydning for min mulighed for at vurdere centrale spørgsmål, herunder vurdere hvilke medarbejdere der kan kritiseres for hvad. Derved får det betydning for konklusionerne i denne rapport,« konkluderer undersøgelsesleder Pernille Backhausen.

Sagen begyndte, efter at tidligere socialminister Annette Vilhelmsen (SF) i august sidste år gav Lisbeth Zornig Andersen lovning på én mio. kroner fra en pulje under Socialministeriet, 18 dage inden ansøgningsfristen udløb. I december kunne Berlingske så afsløre, at det var de samme embedsmænd i Socialministeriet, der på to møder i september hjalp og kom med rettelser til Huset Zornigs ansøgning, inden de en uge senere personligt sagsbehandlede og godkendte den. Det er møder som disse, der ikke er taget referat af, og som derfor ikke kan undersøges nærmere.

Ifølge tidligere landsdommer og partner i advokatvirksomheden Bech-Bruun Lars Lindencrone, der tidligere har stået i spidsen for flere advokatundersøgelser, kan de manglende notater have indflydelse på udfaldet af undersøgelsen.

»Hvis dokumentationen havde været i orden, havde konklusionerne været mere præcise og hvilet på et mere sikkert grundlag. Hvis man mangler noget i det skriftlige materiale og ikke har kunnet tale med folk, er man jo amputeret, når man kommer til konklusionsafsnittet,« siger han.

Notatmangel skaber tvivl

Lektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet Sten Bønsing stemmer i. Problemet er, at man efterlades med en tvivl om, hvorvidt udfaldet af undersøgelsen ville have været anderledes, hvis notatpligten var overholdt, forklarer han.

»Det er et problem, som man oplever en gang imellem, men det gør det ikke bedre. Her må pointen være, at man berettiget kan kritisere ministeriet for ikke at overholde notatpligten,« siger Sten Bønsing.

På spørgsmålet om, hvorvidt socialminister Manu Sareen mener, at undersøgelsen tegner et retvisende billede af, hvad der egentlig er foregået, svarer han:

»Jeg forstår dit spørgsmål, og jeg har også læst det, advokaten skriver. Det, vi ved, er, at dette er et retvisende billede ud fra det materiale, der nu engang er til rådighed,« siger Manu Sareen, der understreger, at han har fuld tillid til sine medarbejdere.

Tilbage på Christiansborg mener Venstre, at det var rigtigt at tildele Vilhelmsen en næse i sagen.

»Advokatundersøgelsen konkluderer jo utvetydigt, at puljen på den ekstra million kroner blev oprettet med det formål at tildele den til Huset Zornig, fordi Vilhelmsen var kommet til at love den væk.«

Hovedpersonen selv, tidligere socialminister Annette Vilhelmsen, mener, at kritikken er uberettiget.

»Jeg er glad for, at undersøgelsen viser, at jeg ikke har gjort noget ulovligt,« siger hun.