Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Regeringens egne embedsmænd løfter en advarende pegefinger over for en lang række af de 28 forslag til optjeningsprincipper for udlændinge, som de netop har afleveret til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regering. I et internt notat, som Berlingske er i besiddelse af, knytter embedsmændene især advarsler til fire forslag, der skal forhindre udlændinge fra lande uden for EU i at få gratis adgang til danske sundhedsydelser.
Rapporten er omgærdet af betydeligt hemmelighedskræmmeri, og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har i denne uge udskudt offentliggørelsen af rapporten, som regeringen modtog onsdag. Men af notatet fremgår både embedsmændenes overslag over statens besparelser og deres advarsler. Hvis regeringen f.eks. indfører brugerbetaling på lægebesøg og ikke-akut behandling på sygehuse i udlændinges første to år i Danmark, vil det reducere de offentlige udgifter med 20 millioner kroner. Men der er risiko for »underbehandling« af de udlændinge, der vælger lægen fra, og det kan samtidig kræve et helt nyt administrativt system.
Desuden kan det hæmme rekrutteringen af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, bemærker embedsmændene. Et forslag om at reducere medicintilskuddet i to år kan reducere sundhedsudgifterne med 20 millioner kroner, men medføre »undermedicinering«. Det mest vidtgående forslag er at kræve, at udlændinge tegner en fuld sundhedsforsikring i fire år, hvilket vil give »markante« besparelser. Men også det kan gøre det sværere at rekruttere højtkvalificeret arbejdskraft, fordi det vil kræve en ny og »uforholdsmæssig dyr« sundhedsforsikring.
En reduktion af tilskuddet til daginstitutioner i de første to år giver 30 mio. kr., men kan til gengæld betyde, at familien holder barnet hjemme. Det kan i nogle tilfælde begrænse deltagelsen på arbejdsmarkedet og hæmme integrationen, lyder det fra embedsmændene. En reduktion af boligsikringen i to år kan ligefrem være i konflikt med grundloven, fordi den samlede indtægt i kombination med den lavere starthjælp for udlændinge, simpelthen kan blive for lav.
Uenighed
Mens VKO-blokken er enige om princippet i at indføre et optjeningsprincip, ser partierne langtfra ens på de enkelte forslag. Dansk Folkeparti ønsker så mange som muligt af forslagene gennemført, men den konservative leder, justitsminister Lars Barfoed, har advaret imod, at optjeningsprincippet ikke må efterlade folk i ulykke og nød, fordi de ikke har boet i Danmark længe nok. Desuden mener han ikke, at det må hæmme Danmarks muligheder for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft.
Politisk ordfører Carina Christensen (K) vil ikke kommentere enkeltpunkter, men opfordrer regeringen til at lægge rapporten frem. Hun støttes af Dansk Folkeparti.
»Opfordringen må være at komme frem med det, der åbenbart ligger i skuffen et sted. Lad os tage diskussionen og handle hurtigt,« siger næstformand Peter Skaarup (DF).
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil ikke kommentere enkeltdele, men anser generelt optjeningstanken for »god og rigtig«.
»Jeg synes også, det er et godt princip, at man skal yde, før man kan nyde,« siger hun.
Men udlændinge betaler jo også skat, og et andet princip kunne jo være, at når man yder, så skal man også nyde?
»Jeg vil slet ikke diskutere enkeltforslag.«
Hvorfor er I så længe om at fremlægge den?
»Enhver, der sidder med en rapport på 115 sider, ved også, at det er ikke lige noget, man kommer igennem. Der er også mange principielle overvejelser i det her,« siger beskæftigelsesministeren.
Det er uklart, hvor stor den reelle besparelse vil blive. Ifølge Berlingskes oplysninger er tallene for de offentlige besparelser ikke renset for ekstra administrative byrder. Udgifter, som kommunerne ifølge KLs næstformand, Erik Fabrin (V), vil »kræve kompensation for«.
Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen er der - bortset fra forslaget om en fireårig sundhedsforsikring - tale om pebernødder.
»Jeg vil ikke sige, at det bliver ædt op af administration, men det er klart, at det ikke ændrer markant på økonomien i sundhedsvæsenet,« siger han.