Ellemanns EU-sokker overrasker ikke Kristian Thulesen Dahl: Jeg kender jo hans far

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen er sin fars søn, og det er derfor ikke overraskende, at han vil italesætte partiets EU-begejstring i højere toner. Det siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Blandt Thulesens partifæller vækker Ellemanns budskab til gengæld harme.

»Jeg har jo også i din egen avis efterlyst, at vi skulle spille mere i stereo i stedet for mono, så jeg synes, det er fint, at Jakob Ellemann kommer ud med det, han gerne vil formulere som Venstres projekt,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når man møder Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Dansk Folkepartis ditto, Kristian Thulesen Dahl, på Christiansborgs gange, ligner partilederne to mænd, der sagtens kunne bytte garderobe: Mørkt jakkesæt, lys skjorte og slips – så er de begge i arbejdstøjet.

Hjemme i Ellemanns skuffe gemmer der sig et par strømper, som Thulesen Dahl nok skulle have sig rigeligt betalt for at vise sig i.