Ellemann med appel til Mette Frederiksen: Kæmp for, at Ukraine kommer tættere på EU

Trods advarsler fra Ruslands præsident Putin om at indlemme Ukraine i EU skal Danmark arbejde for at knytte det invaderede land tættere til Vesten. Forud for EU-topmødet torsdag kommer V-formand Jakob Ellemann-Jensen således med en konkret opfordring til statsministeren. Frem for et akut medlemskab handler det om værdier og adgang til milliarder.

Der er brug for et fyrtårn som pejlemærke, hvis Ukraines demokrati skal udvikle sig sundt. Der kan være langt derud, men det er den vej, vi skal: Et medlemskab på sigt, siger Jakob Ellemann-Jensen (V). Linda Kastrup

»Krigsforbryderen« Putin.

Når Jakob Ellemann-Jensen nævner navnet på den russiske præsident, siger han som udgangspunkt ikke bare »Putin«.