Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Folketinget skal ikke stemme i blinde.
Så klart lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på vej til et møde i Justitsministeriet.
Her skal han orienteres om, hvorfor Rigsadvokaten mener, at der skal rejses tiltale mod hans partifælle Claus Hjort Frederiksen, som er sigtet efter en af de mest alvorlige paragraffer om at røbe statshemmeligheder.
»Mit klare budskab til justitsministeren er, at Folketinget ikke skal stemme i blinde. Vi har krav på som folketingsmedlemmer at vide, hvad vi stemmer om, og det budskab vil jeg gå over og levere nu,« siger han.
Det er udelukkende partiledere, der kan få indsigt i den hemmeligholdte sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen. Det får de på et ore
Det er dog hele Folketinget, der skal stemme om, hvorvidt Claus Hjort Frederiksen immunitet skal ophæves, så der kan blive rejst tiltale i sagen.
Og det er det, som Venstre-formanden finder problematisk.
»Det er ikke sådan, et demokrati fungerer, og nu vil jeg gå over og levere det budskab til justitsministeren,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Ud over Venstre har også Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige krævet, at alle deres medlemmer skal oplyses om sagens indhold, hvis de skal stemme for at ophæve immuniteten.
Og det kræver, at regeringen samler et flertal for at ophæve Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet, hvis der skal rejses tiltale.
Claus Hjort Frederiksen har selv oplyst, at han er sigtet for at have lækket statshemmeligheder.
Det er sket, efter at han i flere interview har talt åbent om et tophemmeligt samarbejde mellem Danmark og USA.
Han nægter sig skyldig med den begrundelse, at oplysningerne i forvejen var fremme.
Det er formelt set justitsministeren, som skal rejse tiltale, fordi vedkommende ifølge loven er statens øverste anklager i sager om rigets sikkerhed.
/ritzau/