Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Miljøminister Karen Ellemann (V) håber, at det australske firma Orica vil følge hendes ønske om at standse skibet med giftig HCB, som skulle til destruktion i på Kommunekemi Nyborg.
Hun understreger, at det er hendes egen politiske beslutning, som er begrundet af utrygheden i befolkningen, og ikke af politisk pres.
- Det er ikke et spørgsmål om mandater, siger Karen Ellemann.
- Jeg viser handlekraft og anmoder miljøstyrelsen om at kontakte Orica og orientere om den politiske situation og viderebringe mit ønske, siger ministeren, og fortsætter:
- Jeg er overbevist om, at Orica har det som jeg, at det skal ske på en tryg måde, siger hun og henviser til at Greenpeace og andre har truet med sabotage mod skibet.
- Der er en ekstrem utryghed i befolkningen, siger miljøministeren.
Hun afviser, at der er begået fejl i sagen, og fastholder dermed, at det var fuldt forsvarligt at give grønt lyst for den omstridte transport af giften fra Australien til Danmark.
- Der er ingen saglige ting i sagen, som skulle begrunde, at det ikke er i orden. Jeg træffer en politisk beslutning. Den er ikke sagligt begrundet, fastslår Karen Ellemann.
/ritzau/