EL og SF vil give hurtigere adoption til lesbiske mødre

I dag skal den ikkebiologiske mor i et lesbisk par vente 2,5 år, før hun kan lave en såkaldt stedbarnsadoption - også selvom sæddonoren afskriver sig barnet. Den ventetid vil SF og Enhedslisten fjerne.

Hvis et lesbisk par vælger at få et barn med sæd fra en privat donor og ordner inseminationen derhjemme, går der flere år, før den ikkebiologiske mor får juridiske rettigheder til barnet. Dermed har medmoren heller ikke ret til barsel, og hvis den biologiske mor dør, får medmoren ikke nødvendigvis forældremyndigheden, skriver Politiken.

Hvis man derimod får barn efter insemination på et hospital eller en klinik, kan begge mødre blive juridiske forældre fra første dag - hvis de underskriver en samtykkeerklæring med en kendt donor. Og sådan skal det også være for dem, der vælger hjemmeinsemination, mener SF og Enhedslisten.

Regeringens to støttepartier fremsætter ifølge Politiken nu et beslutningsforslag, der skal sikre hurtigere adoption for alle lesbiske.

»Vi vil sikre børn ret til de to forældre, de har. Det er mystisk og mærkeligt, at man – selv om man er en familie og har levet som sådan i mange år – skal vente 2,5 år med at få det juridiske på plads,« siger Enhedslistens rets- og familieordfører, Pernille Skipper (Ø), til Politiken.

En hjemmeinsemination kan foretages gratis, mens det ifølge avisen koster omkring 10.000 kroner at blive insemineret med sæd fra en kendt donor ved en klinik.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark, oplyser over for Politiken, at man har kontakt til »mange par«, der gerne vil foretage inseminationen hjemme - og samtidig have samme rettigheder som dem, der bliver insemineret på hospitalet.