EL og DF i fælles front for nærpoliti og flere pædagoger

Rosa Lund (EL) og Peter Skaarup (DF) deler ikke kun valgkreds i Københavns Storkreds, men også holdninger om behovet for flere voksne i dagtilbuddene og ønsket om en nærpolitistation i bydelen Tingbjerg.

Daginstitutionsordfører for Enhedslisten Rosa Lund (tv.) og gruppeformand for Dansk Folkeparti Peter Skaarup var på tur hos den integrerede institution Murergården på Indre Nørrebro. Fold sammen
Læs mere

Solen brager ned fra en blå himmel over legepladsen hos den integrerede institution Murergården på Indre Nørrebro. Børnehavebørnene kører på gokarts, klatrer i træer og suser ned af rutsjebanen. Trods det gode vejr denne eftermiddag er de danske dagtilbud ingen solskinshistorie, mener daginstitutionsordfører for Enhedslisten Rosa Lund. Som tidligere pædagogmedhjælper hos netop Murergården har hun mærket udfordringerne på egen krop.

»Jeg har oplevet, hvad det vil sige at stå alene med 16 børn, når der er sygdom, og vikarbudgettet er brugt. Det skyldes primært stramme budgetter fra Københavns Kommune, fordi de er underlagt et stramt budget fra Christiansborg,« siger Rosa Lund.

Ifølge en opgørelse fra analysebureauet Bureau 2000 foretaget for dr.dk er der siden 1986 blevet knap 60 procent flere børn per voksen i vuggestuer og børnehaver, dvs. at der i dag i gennemsnit på landsplan er 6,5 vuggestuebørn og 11,8 børnehavebørn per voksen.

»Derfor arbejder vi i Enhedslisten for en minimumsnormering. Dagtilbudsområdet skal ikke blive ved med at være et område for kommunerne, hvor der ikke er nogen nedre grænser,« siger Rosa Lund. Konkret foreslår Enhedslisten, at der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven.

Selv om Dansk Folkeparti – i lighed med regeringen og Venstre – har afvist at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne, konstaterer Peter Skaarup (DF):

»Jeg synes, at det hele lyder rigtig godt. Det er faktisk bare om at finde pengene,« siger gruppeformanden i Dansk Folkeparti, mens børn suser om benene på den høje politiker.

Lederen af Murergården gennem 30 år, Britta Fabricius, viser Peter Skaarup og Rosa Lund rundt på daginstitutionen. Ikke overraskende ville hun ønske, at der blev indført minimumsnormeringer på dagtilbuddene, og hun oplever også en »vanvittig« mængde administration i sit arbejde.

Børnene afspejler beboersammensætningen på Nørrebro, så hver tredje er tosproget, og langt de fleste familier i området nær Blågårds Plads gør brug af dagtilbud, oplyser Britta Fabricius. Vuggestuer og børnehaver er gode for integrationen, mener Peter Skaarup, men kan man så også få frikadeller og spegepølsemadder på Murergården, vil han vide:

»Nej, det bryder vi os ikke om. Vi har simpelthen ikke et helbred, så vi kan spise svinekød. Der er alt for meget penicillin og svinepest i kødet. Vi spiser meget vegetarisk, så på den måde er vi rigtig nørrebroske,« siger Britta Fabricius.

Fordelene ved nærpoliti

Efter besøget hos børnene i Murergården på Indre Nørrebro kører vi til udkanten af København, hvor indgangen til Tingbjerg ligger naturskønt ved Utterslev Mose, men underligt afskåret fra resten af byen. Bydelen er et af de mest socialt belastede i hovedstaden med høj arbejdsløshed, en stor andel indvandrere og en kriminalitetsstatistik, der er mange gange større, end hvad et område med knap 6.000 beboere bør have. Vi parkerer bilen foran Tingbjerg Kirke, der ligger i forlængelse af den lokale handelsgade på Ruten. Kirkens daværende præst gennem 23 år, Ulrich Vogel, stod frem i Berlingske i november sidste år og berettede om parallelsamfund og store problemer med kriminalitet og for lidt politi. Præstens karakteristik af bydelen blev undsagt af beboere, politiet og flere københavnske borgmestre, som pegede på, at kriminaliteten og arbejdsløsheden – trods alt – er nedadgående i Tingbjerg. Et par dage efter sine udtalelser fik Ulrich Vogel kastet en brosten gennem ruden til sit kontor. I dag har Tingbjerg Kirke fået en ny præst, da Ulrich Vogel har fået et nyt embede i et sogn i Sydslesvig i Tyskland.

»I min optik skal politiet sætte sig på området. Det vil sige, at man sætter ressourcer af til at oprette en nærpolitistation et sted, hvor der er mere utryghed og kriminalitet end i andre områder,« siger Peter Skaarup.

Københavns Politi har sagt, at de faktisk ikke er interesseret i en nærpolitistation i Tingbjerg. De foretrækker mere fleksible ressourcer. Hvorfor er det vigtigt med en fysisk politistation?

»Fordi symboler betyder meget. Hvis kriminelle i området oplever, at politiet ikke tør oprette en nærstation, har vi mistet taget,« siger Peter Skaarup.

Rosa Lund erklærer sig enig med Skaarup:

»Nærpolitiet kan jo skabe nogle relationer til dem, som er i de kriminelle miljøer eller på vej ud i en kriminel løbebane. De ved, hvem der hænger på de forskellige gadehjørner, og de kender forældre og søskende. Det, tror jeg, kan gøre en stor forskel,« siger Rosa Lund.

Klumper udfordringer sammen

Rosa Lund og Peter Skaarup slentrer ned ad handelsgaden ved siden af Tingbjerg Kirke, og Peter Skaarups Christiansborg-uniform i form af et mørkt jakkesæt og Rosa Lunds røde hår skiller sig tydeligt ud fra de handlendes udseende i den lokale Aldi.

»En af udfordringer herude er også, at her bor 70 procent med anden etnisk baggrund end dansk, så man kan godt sige, at man har klumpet udfordringerne meget her i København. Hvis vi skal have integrationen til at køre, har antallet af tosprogede stor betydning for integrationen. Og det er vigtigt at give de, der ikke vil integrere sig kamp til stregen, ved at politiet er massivt til stede,« siger Peter Skaarup og fremhæver, at for mange tosprogede elever også sænker niveauet i skolerne.

Sidstnævnte behøver dog ikke være normen, pointerer Rosa Lund. Sidste år fik Tingbjerg Heldagsskoles 9. klasse-elever – trods 96 procent tosprogede elever – et højere karaktersnit i mundtlig dansk end gennemsnittet på landsplan.