EL kræver mere lighed i skattereform

Den kommende skattereform skal føre til mere lighed, hvis Enhedslisten skal lægge de afgørende stemmer til, fastslår Frank Aaen. Det vil SF og R ikke love.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Enhedslisten udstikker nu to helt konkrete krav, der skal sikre, at den kommende skattereform mindsker forskellen mellem de rigeste og de fattigste danskere. Finansordfører Frank Aaen kræver, at skattereformen underkastes to forskellige måleredskaber: Uligheden skal falde både målt efter den såkaldte ginikoefficient og ud fra forskellige familietypeberegninger.

»Skattereformen skal øge ligheden, og den skal komme de allerfattigste til gode,« siger Frank Aaen og tilføjer:

»Vi vil bruge forskellige metoder til at måle, om resultatet er i orden. Det er oplagt at bruge ginikoefficienten som måleredskab, men det er ikke nok bare at bruge gini, som er en matematisk metode. Vi vil også gennemregne forskellige familieindkomsttyper, hvor vi ser på, hvad det betyder for eksempelvis en familie med to børn, der bor til leje, og hvordan det ser ud for en tilsvarende familie, som bor i ejerbolig.«

Så begge beregningsmetoder skal vise, at ligheden stiger som følge af skattereformen?

»Ja. Der skal ikke være noget fikumdik,« siger Aaen.

Jo højere ginikoefficienten er, desto mere ulige er indkomstfordelingen. Netop ginikoefficienten som måleredskab for udviklingen i uligheden slog SF-formand Villy Søvndal til lyd for i valgkampen. Søvndal mente ganske enkelt, at hele regeringens politik skulle køres gennem giniregnemaskinen, der er den anerkendte regnemetode både herhjemme og i udlandet. Den regnemetode fik de Radikale dog sat en stopper for under regeringensforhandlingerne efter valget, og i stedet blev mindre håndfaste formuleringer om mindre ulighed skrevet ind i regeringsgrundlaget. SFs skatteordfører, Jonas Dahl, vil da heller ikke love, at den kommende skattereform fører til mere lighed i samfundet.

Kritik af regnemetode

»Det er for tidligt at gå ind i en dialog om det konkrete indhold i skattereformen,« siger han.

Ginikoefficienten kritiseres ofte for at fokusere for ensporet på indkomstforskellene. For eksempel vil ginikoefficienten som udgangspunkt vokse, hvis flere bliver rigere, uden at andre bliver fattigere. De Radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, er ikke helt afvisende over for Enhedslistens krav, men vil dog ikke forpligte sig ud fra målemetoden.

»Jeg noterer mig, at de har nogle håndfaste krav til, hvordan man måler social lighed. Der er elementer af deres måde at tænke på, som flugter med vores - at man også skal tage lighedsaspektet med i det her. Men det er utilstrækkeligt alene at kigge på ginikoefficient og familietypemålinger,« siger han.

Enhedslisten, der har de afgørende stemmer til at levere flertallet, banede ellers vej for deltagelse i skattereformen i sidste uge, da partiet åbnede for at hæve beløbsgrænsen for, hvornår man betaler topskat, hvis de allerrigeste betaler gildet, og de fattigste samtidig bliver tilgodeset. En skattereform, der sænker topskatteprocenten fra de nuværende 15, vil Enhedslisten dog ikke stemme for, fastslår Frank Aaen:

»Hvis man sænker procenten, er det jo pr. definition de aller-, allerrigeste, der får den største skattelettelse i kroner og øre. Så scorer bankdirektøren kassen, og det er helt udelukket.«