EL: Ændringer retter ikke op på »elendig« fremdriftsreform

Den omstridte fremdriftsreform burde skrottes helt, mener Enhedslisten, der ikke giver meget for de nye ændringer, som blandt andet lemper kravene til de studerende.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Enhedslistens øjne er frendriftsreformen fra 2013 så »elendig«, at den bør skrottes helt.

Derfor giver partiet ikke meget for, at forligskredsen bag den omstridte reform fredag har præsenteret en række ændringer, som blandt andet slækker på kravene til de studerende.

»Det er ubegribeligt, at partierne bag reformen ikke indser de grundlæggende problemer og får den elendige reform skrottet. Økonomien i fremdriftsreformen hænger simpelthen ikke sammen. Det gjorde den ikke før ændringen, og det gør den ikke i dag,« siger uddannelsesordfører Eva Flyvholm (Ø) i en skriftlig kommentar.

Den nye reform, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) står i spidsen for, betyder blandt andet, at der lempes på kravet til, hvor mange fag og prøver, de studerende er forpligtet til at tage hvert år. Universiteterne må fremover maksimalt kræve, at de studerende tager 45 af de såkaldte ECTS-point årligt i stedet for 60, som reglerne er nu.

Men sigtet med den nye reform er fortsat, at de studerende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Landets universiteter skal frem mod 2020 samlet set reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder, og de må nu selv vælge, om der skal være regler for, hvor mange fag de studerende årligt skal tilmeldes. Og den model anfægter Eva Flyvholm.

»Der er intet centralt blevet ændret i fremdriftsreformen. Politisk har man blot flyttet ansvaret, så skolerne skal tvinge de studerende hurtigere igennem. Aben er parkeret hos universiteterne, og de almindelige studerende kan risikere at få det endnu sværere end i dag,« siger hun.

De studerende er i dag gennemsnitligt mere end et år længere om at tage en videregående uddannelse, end uddannelserne er normeret til.

Hvis universiteterne samlet set når målet for studietiden i 2010, kan landets studerende fremover gennemsnitligt være mere end ni måneder forsinkede uden at blive straffet økonomisk, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Forligskredsen bag fremdriftsreformen består af Venstre, de Konservative, Socialdemokraterne, de Radikale og SF.