Ekstremt vejr vil skylle ind over vores huse – men regeringen har stadig ikke præsenteret afgørende plan

Efter en sommer med ekstremt vejr i Europa har vi fået et forvarsel om, hvad der kan vente os i en ikke så fjern fremtid. Selvom de dystre udsigter har været kendt længe, har skiftende regeringer nølet med en helt central plan, som skal sikre danske hjem og byer mod nye og mere ekstreme vejrforhold.

Roskilde Fjord gik over sine bredder, da stormen Malik ramte Danmark i januar i fjor. Nu efterlyser en række partier og aktører en central plan mod voldsomt vejr. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mon ikke mange danskere husker »Malik« som værende ud over det sædvanlige.

Stormen, der i januar 2022 ramte Danmark med så stor kraft, at Roskilde Fjord gik over sine bredder, og en lang række byer og boligejere måtte kæmpe mod vandmasserne.