Ekspertgruppe er nu klar med forslag, der skal gøre op med etnisk opdelte gymnasier – og det kan få betydning for elever over hele landet

I mere end et år har en ekspertgruppe kulegravet de omfattende udfordringer med etnisk opdelte gymnasier. Gruppen lægger nu flere konkrete modeller frem, men fremhæver selv særligt én, der vil skabe et nyt gymnasialt danmarkskort. På baggrund af anbefalingerne vil undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil nu snarest muligt indkalde partierne på Christiansborg, så de kan blive enige om nye fordelingsregler.

Arkivfoto. I årevis har rektorer og politikere råbt op om, at problemet med etnisk opdelte gymnasier har vokset sig alt for stort. Efter mere end et års arbejde kommer en ekspertgruppe nu med bud på løsninger. Det kan ende med at få konsekvenser for alle landets fremtidige gymnasieelever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det sker ofte, at en elev pakker skoletasken ned, siger farvel til klassekammeraterne og kort tid efter begynder på en ny skole et andet sted.

Da netop det skete i begyndelsen af januar i 1.a på Herlev Gymnasium, var det derfor i princippet blot endnu et skoleskifte til statistikken.

Og så alligevel ikke.

For drengen, der rykkede til en ny skole, var nemlig den sidste elev med dansk baggrund i klassen, og med hans exit havde to af gymnasiets fire 1.g klasser nu udelukkende elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Dermed passede elevens skoleskifte pludselig ind i en anden og langt mere omdiskuteret statistik, hvor udviklingen i årevis har medført panderynker og fortvivlelse hos både rektorer og politikere.

På flere gymnasier er andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk således steget så mærkbart, at elever med dansk baggrund vælger netop disse gymnasier fra. Og opdelingen er blevet mere tydelig de seneste år.

På Christiansborg forsøgte de folkevalgte i den forgangne valgperiode at nå til enighed om nye fordelingsregler for at komme den etniske opdeling til livs. Men en løsning udeblev, og i stedet blev en ekspertgruppe nedsat, som fik til opgave at kulegrave udfordringerne med de opdelte gymnasier samt elevflugten i udkantsområderne og komme med bud på løsninger.

Og nu er gruppen, der har tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i spidsen, klar med sine anbefalinger.

I dag kan landets unge frit søge ind på et hvilket som helst gymnasium, og er der flere ansøgere end pladser, er det afstanden mellem hjemmet og skolen, der afgør, om man får en plads.

Det skal der efter alt at dømme gøres op med nu. Og det kan få betydning for alle landets fremtidige gymnasieelever.

I den længe ventede rapport, der er mere end hundrede sider lang, beskriver ekspertgruppen fire bud på, hvordan fordelingsreglerne kan se ud fremover.

Gruppen anbefaler selv én af modellerne – den såkaldte klyngemodel.

Elever kan vælge mellem tre gymnasier

Modellen vil betyde, at der skal etableres en række »klynger« over hele landet, som skal bestå af tre eller flere gymnasiale afdelinger.

Alle klynger bliver knyttet til et afgrænset geografisk område, og ekspertgruppen lægger op til, at eleverne, der har bopæl inden for det område, fremover kan søge ind på klyngens gymnasier. Eleven kan frit prioritere mellem gymnasierne og er garanteret en plads på ét af dem.

Gruppen kommer desuden med bud på, hvordan de fremtidige klynger kan se ud i hele landet.

Indføres modellen, vil det eksempelvis betyde, at en elev, der bor i Virum nord for København, kan søge ind på enten Virum, Gladsaxe eller Lyngby Gymnasium. Bor eleven i Høje-Taastrup på den københavnske vestegn, står valget mellem Roskilde Katedralskole eller Høje-Taastrup, Himmelev eller Roskilde Gymnasium.

Eleven kan godt søge uden for sin klynge, men ekspertgruppen forventer, at det »kun undtagelsesvis vil være muligt« at få en plads på et gymnasium, der ligger uden for klyngen.

Det skyldes, at antallet af potentielle elever, der bor inden for klyngens område, så vidt muligt skal afstemmes med antallet af pladser på de tilhørende gymnasier.

Ekspertgruppen lægger derudover op til, at der i fremtiden skal være en strammere styring af, hvor mange elever de enkelte gymnasier må optage. Fremover skal der fra centralt hold fastsættes en maksimumkapacitet på alle gymnasier, lyder anbefalingen i rapporten.

I dag er det som udgangspunkt gymnasierne selv, der bestemmer, hvor mange elever de vil optage. Dog kan børne- og undervisningsministeren i nogle tilfælde gribe ind.

Karakterer bliver afgørende

Udfordringerne med etnisk opdelte gymnasier findes særligt i landets store byer og på Vestegnen, hvor der bor mange indvandrere og efterkommere. Ekspertgruppen lægger op til, at klyngerne i netop disse områder bliver sammensat således, at de både omfatter gymnasier, som i dag har mange elever med ikkevestlig baggrund, og gymnasier med få.

F.eks. er Falkonergårdens Gymnasium, hvor kun fem procent af eleverne har indvandrerbaggrund, i klynge med Hvidovre Gymnasium, hvor andelen af ikkevestlige elever er 46 procent.

Gymnasierne i de fleste klynger har ikke problemer med etnisk opdeling, så ekspertgruppen foreslår, at der kun fastsættes særlige fordelingsregler for de klynger, der har.

Reglerne kan »aktiveres« af regionerne eller af en af klyngens rektorer, hvis elevsammensætningen »giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer«, som det hedder.

Det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser – herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – at bruge elevernes herkomst som fordelingskriterium, vurderes det i rapporten. Derfor lægger ekspertgruppen i stedet op til at fordele eleverne ud fra deres faglige niveau i grundskolen i de klynger, der oplever problemer.

Her foreslår ekspertgruppen, at de 25 procent af ansøgerne, som har det laveste karaktergennemsnit fra folkeskolen, fordeles på klyngens gymnasier relativt i forhold til skolernes størrelse. Herefter fordeles de resterende 75 procent. Der skal i begge tilfælde tages hensyn til de unges prioriteringer og afstand til gymnasiet.

»Elever med udenlandsk herkomst har generelt lavere karaktergennemsnit fra grundskolen, og det er på den baggrund forventningen, at en fordeling på baggrund af fagligt niveau fra grundskolen bl.a. vil have som konsekvens, at der kommer en mere blandet elevsammensætning i forhold til socioøkonomi, faglige udfordringer og også i forhold til herkomst,« skriver gruppen.

Problemer med fester og social kontrol

Selv om klyngemodellen er gruppens foretrukne, peger rapporten også på ulemper ved den.

Den begrænser bl.a. elevernes mulighed for frit at kunne vælge gymnasium, og den kan »muligvis medføre en øget søgning mod private gymnasier«, hvilket vil gøre det vanskeligt at løse udfordringen med elevsammensætningen.

Og da de unge stadig har mulighed for at prioritere mellem klyngens gymnasier, kan modellen »ikke nødvendigvis dæmme op for, at ansøgere med samme herkomst kan have en tendens til at søge mod afdelinger, hvor der i forvejen er en stor andel af elever med samme herkomst«, fastslår ekspertgruppen.

Da klyngen i princippet er afgørende for, hvilke gymnasier eleven har mulighed for at blive optaget på, frygter gruppen også, at modellen vil kunne »medføre øget snyd med bopælsadresser«.

Flere rektorer har allerede forud for ekspertgruppens anbefalinger talt for en såkaldt distriktsmodel, og den er også blandt de fire i rapporten. Det er dog ikke gruppens foretrukne.

Kort fortalt vil den model betyde, at der indføres skoledistrikter, hvor alle unge hører til ét bestemt gymnasium i deres nærområde og samtidig har ret til at blive optaget der. Det vil dog være muligt for eleverne at søge en plads uden for deres distrikt, men det er ekspertgruppens vurdering, at det kun undtagelsesvist vil være muligt for dem rent faktisk at få en plads.

I de områder, hvor det er relevant, skal distrikterne udformes således, at de omfatter en blanding af almene boliger og ejerboliger, så der sikres »en blandet elevsammensætning i forhold til herkomst«.

En ulempe ved denne model er ifølge ekspertgruppen, at den »på afgørende måde« begrænser de unges indflydelse på, hvilket gymnasium de kan gå på.

Ud over at anbefale løsninger dokumenterer rapporten også den tendens, som Berlingske tidligere har beskrevet: Elever med indvandrerbaggrund samler sig i stigende grad på de gymnasier, der i forvejen har en høj andel. Det medfører, at elever med dansk baggrund undlader at søge disse gymnasier.

Ekspertgruppen har undersøgt, hvilke gymnasier eleverne i landets 9. og 10. klasser søgte som førsteprioritet i 2019, og der tegner sig et tydeligt billede:

Knap en fjerdedel – 24 procent – af eleverne med udenlandsk herkomst søgte ind på et gymnasium, hvor over 30 procent har indvandrerbaggrund. For elever med dansk herkomst var det kun fire procent.

Det fremgår også, at elever med dansk baggrund generelt både opnår et højere eksamensresultat og har en højere fuldførelsesprocent end elever med udenlandsk herkomst.

Ekspertgruppens undersøgelser peger også på en række pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer på de gymnasier, hvor andelen af elever med udenlandsk herkomst er stor.

I rapporten nævnes bl.a. manglende undervisningsparathed samt motivation for at lære og gå i skole, ligesom der er et øget behov for at tage hensyn til elever med manglende sprogfærdigheder.

Herudover er der udfordringer i form af stærk social kontrol, ligesom nogle elever ikke føler, de hører til fællesskabet eller generelt afholder sig fra at deltage i fester og andre arrangementer i og uden for skoletiden.

Minister begejstret for rapport

På Herlev Gymnasium, hvor knap halvdelen af eleverne har indvandrerbaggrund, har rektor Jan Vistisen råbt op om problemerne i årevis.

Han havde helst set, at ekspertgruppen havde anbefalet distriktsmodellen, men »alt andet er bedre end det, vi har nu«, som han siger:

»På den måde er jeg sådan set fortrøstningsfuld. Jeg synes dog, at distriktsmodellen er en mere salomonisk løsning, fordi den handler om, at eleverne går i skole dér, hvor de bor. Det er en god og ukompliceret måde at fordele eleverne på.«

En anden vægtig stemme i debatten, rektor på Høje-Taastrup Gymnasium Mogens Andersen, er også størst tilhænger af modellen med skoledistrikter. Han mener dog, at klyngemodellen også kan være et bud på en løsning for gymnasierne på Vestegnen. På hans eget har 57 procent af eleverne udenlandsk herkomst.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er meget begejstret for ekspertgruppens rapport, som hun kalder »mægtig godt og løsningsorienteret arbejde«. Hun vil inden længe indkalde partierne på Christiansborg til forhandlinger med udgangspunkt i anbefalingerne, men hun vil ikke på forhånd lægge sig fast på, hvilken model hun selv foretrækker.

»Problemet med de etnisk opdelte gymnasier er i rivende udvikling i den forkerte retning, og jeg er glad for, at ekspertgruppen nu sandsynliggør, at det faktisk godt kan løses. Der er fordele og ulemper ved de forskellige modeller, der er ridset op, og dem skal vi nu tage stilling til,« siger hun.

LÆS MERE