Eksperters yndlingsmodel kan få unge til at søge mod private gymnasier – det tager Venstre med, hvis det kan gøre op med »ghettogymnasier«

En ekspertgruppe har fremlagt tre modeller, der skal sikre en bedre fordeling af elever med ikkevestlig baggrund på landets gymnasier. Favoritten risikerer ifølge rapporten at få mange til at søge mod private gymnasier. Det vil S modarbejde, mens V ikke ser det som et problem.

Opgøret med gymnasier med høje koncentrationer af elever med ikkevestlig baggrund er lige om hjørnet. Hvis det så betyder, at flere vil søge mod private gymnasier, så tager Venstre gerne det med, siger Ellen Trane Nørby (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De politiske forhandlinger om, hvordan elever med anden etnisk baggrund end dansk skal fordeles mere jævnt på gymnasierne, er lige om hjørnet. En ekspertgruppe præsenterede torsdag aften tre mulige modeller for fordeling af de elever.

Ekspertgruppen anbefaler selv den såkaldte klyngemodel, som går ud på, at der bliver etableret nogle klynger af gymnasier rundt i landet, som elever så kan søge inden for og skal fordeles rundt på.

En konsekvens af klyngemodellen kan ifølge ekspertgruppen være en øget søgning mod private gymnasier.

Hos Socialdemokratiet har man endnu ikke lagt sig fast på nogen af modellerne, men partiets undervisningsordfører, Kasper Sand Kjær (S), siger, at man tager den viden med til forhandlingerne.

»Når vi laver en model for fordeling af elever på ungdomsuddannelser, skal vi tage højde for, at det ikke fører til en større søgning mod de private gymnasier, men i stedet til en bedre fordeling af eleverne,« siger Kasper Sand Kjær.

Bedre fordeling af elever

Hos Venstre er målet at begrænse koncentrationen af elever med ikkevestlig baggrund på gymnasier. Om det fører til flere, der søger mod private gymnasier, betyder ikke det store for partiet, siger undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby (V).

»Vi vil have en bedre fordeling af elever, så vi ikke har ghettogymnasier. Men der er frit skolevalg i Danmark, så om der er lidt flere, der som følge af det søger mod private gymnasier, betyder ikke det store for os,« siger Ellen Trane Nørby.

Omvendt mener Ellen Trane Nørby, at det er muligt, hvis man får løst problemet med de såkaldte »ghettogymnasier«, at flere vil vælge de offentlige gymnasier til.

»Med en bedre fordeling af elever, får vi færre af de situationer, hvor elever ikke specifikt tilvælger det private gymnasium, men snarere fravælger det offentlige, lokale gymnasium, fordi det er blevet til et ghettogymnasium. Så vi tror, den bevægelse kan gå begge veje, men det må tiden vise,« siger hun.

Tre scenarier

Kasper Sand Kjær (S) understreger, at ingen endnu ved, hvordan den endelige løsning kommer til at se ud. Selv om ekspertgruppen har lavet tre modeller, kan der justeres på mange parametre i dem alle.

»Lige nu kan man forestille sig, at man lander mange forskellige steder. Ekspertgruppen opstiller tre forskellige scenarier, og dem vil vi alle tage med ind, når vi skal lave den færdige model for et nyt fordelingssystem,« siger Kasper Sand Kjær.

For nylig kom det frem, at elever med ikkevestlig baggrund i stigende grad stimlede sammen på de samme gymnasier, hvor koncentrationen af disse elever i flere tilfælde oversteg 50 procent.

I dag kan unge søge ind på et hvilket som helst gymnasium, og er der flere ansøgere end pladser, afgør afstanden mellem skolen og hjemmet, om eleven får en plads.

Det skal der efter alt at dømme gøres op med nu. Og det kan få betydning for alle landets fremtidige gymnasieelever.