»Hvis retsforbeholdet bliver afskaffet, så kan vi godt regne med, at vi får en helt anden lovgivning på områder som forældremyndighed, domstole, kriminel lavalder, politi og meget andet.«

Sådan lød advarslen fra Enhedslistens frontfigur i forbindelse med folkeafstemningen 3. december, Pernille Skipper, på partiets landsmøde i slutningen af september.

Men den advarsel er forkert. I hvert fald når det gælder den kriminelle lavalder. Det siger tre juridiske eksperter, som politiko.dk har forelagt udtalelsen.

En af dem er Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. Han er adjunkt ved Syddansk Universitets juridiske institut og forfatter til flere bøger om EU - senest én om det danske retsforbehold. Han er heller ikke i tvivl: Pernille Skipper er galt afmarcheret.

»Der er ikke noget i de 22 retsakter, vi tilvælger, hvis vi stemmer ja, der betyder, at den kriminelle lavalder bliver ændret,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der bliver bakket op af Peter Pagh, juraprofessor på Københavns Universitet med speciale i EU-ret.

Skippers udtalelse om den kriminelle lavalder er udelukkende gisninger - og kun en teoretisk, hypotetisk mulighed, siger han.

»Det er svært at se nogen realistisk begrundet frygt for, at det skal ske.Og det er jo ikke sådan, at resten af EU bor i jordhuler og ikke ved noget om noget,« siger Peter Pagh.

Også Rebecca Adler-Nissen, lektor og EU-ekspert på Københavns Universitet, er uenig med Pernille Skipper. Det ligger på ingen måde i kortene, at det retlige samarbejde i EU kommer til at have betydning for den kriminelle lavalder i Danmark.

»Selve grundtanken med retssamarbejdet er, at det kun gælder grænseoverskridende kriminalitet som for eksempel smugleri. Derfor er det meget, meget usandsynligt, at et ja får betydning for den kriminelle lavalder i Danmark,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Skipper: Det var ikke det, jeg mente

Pernille Skipper erklærer sig over for politiko.dk »fuldstændig enig« med eksperterne i, at der ikke er noget i de 22 retsakter, Danmark tilvælger ved et ja 3. december, som vil betyde, at vi får en »helt anden lovgivning«, når det gælder den kriminelle lavalder.

»Talen var ikke et forsøg på at sige, at det sker i morgen,« siger hun.

Men et ja vil betyde, at Danmark afgiver kompetencen til selv at bestemme på retsområdet, siger hun. Og hvis danskerne stemmer ja, afgiver vi dermed muligheden for selvbestemmelse på eksempelvis den kriminelle lavalder til Folketinget - uden at den danske befolkning bliver spurgt, påpeger hun.

»Når vi afskaffer retsforbeholdet, er det jo bestemt ikke kun de 22 retsakter, som ændrer sig. Det er også muligheden for at vedtage nye regler på retsområdet. Og det er den kriminelle lavalder et eksempel på. For fremtiden vil de regler kunne blive besluttet i EU,« siger hun og tilføjer:

»Og den fulde harmonisering i EU går jo i retning af, at man måske en dag kan finde på at lave fælles EU-regler for kriminel lavalder.«

Justitsministeriet: EU kan ikke regulere dansk kriminel lavalder

Men i Justitsministeriet er man uenig med Pernille Skipper.

I et nyligt svar til Folketingets Europaudvalg slår ministeriet fast, at der efter deres opfattelse ikke er »grundlag for at antage, at der kan vedtages en EU-retsakt, der generelt regulerer spørgsmålet om kriminel lavalder.«

Ministeriet understreger desuden, at Danmark med et ja 3. december ikke forpligter sig til at rette sig efter nye retsakter på det retlige område.

»Det skal i øvrigt bemærkes, at et ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning ikke ændrer ved, at Danmark fortsat har et forbehold på området for retslige og indre anliggender. Vi vil således fortsat kunne vælge at stå uden for retsakter, som vi ikke ønsker at deltage i,« skriver Justitsministeriet i sit svar.

EU-ekspert Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Syddansk Universitet påpeger, at et ja ved folkeafstemningen vil betyde, at man langsomt vil se en mere og mere ensartet lovgivning i EU. Og på sigt kan det derfor godt være, at EU-landene får fællesregler om den kriminelle lavalder.

»Men det er på den helt lange bane. Og så længe Lissabon-traktaten gælder, har jeg svært ved at se en fælles harmonisering af den kriminelle lavalder. Og vi kan ikke engang sige, at en fælles harmonisering automatisk vil medføre en lavere kriminel lavalder.«

Heller ikke juraprofessor på Københavns Universitet, Peter Pagh, anser det for sandsynligt, at der kommer en ny fælleseuropæisk lovgivning omkring den kriminelle lavalder.

»Jeg kan ikke se, at der er noget der underbygger en forventning om, at der kommer ny lovgivning omkring den kriminelle lavalder.«

Forkert EL-kampagne

For en uge siden skrev Politiken, at Justitsministeriet i et svar til avisen fastslog, at det var forkert, da Enhedslisten publicerede et kampagnebillede med ordlyden: »Europol kan frit dele personfølsomme oplysninger med private firmaer«.

Kampagnen blev i flere dage kommunikeret ud på Twitter, Facebook og Enhedslistens hjemmeside.

»Det er ikke rigtigt, at Europol kan dele personoplysninger med private firmaer. Det fremgår af de eksisterende regler om Europol, at Europol ikke må videregive personoplysninger til hverken private firmaer eller til borgere,« skrev Justitsministeriet til Politiken.

Europol kan dele personfølsomme oplysninger med tredjelande og tredjelandes individuelle myndigheder og kan også samarbejde med private - men kun dele personfølsomme oplysninger i helt særlige tilfælde, skrev Enhedslisten til Politiken.

Enhedslisten har fjernet det billede, der var fejl i.