Eksperter skal også se på billigere vej til elbil
Regering vil have eksperter til at se på, hvordan elbiler bliver et reelt alternativ for alle indkomstgrupper.

Regering vil have eksperter til at se på, hvordan elbiler bliver et reelt alternativ for alle indkomstgrupper.

Der skal ske en hurtigere elektrificering af bilparken, og det skal undersøges, hvordan elbiler bliver et reelt alternativ for alle.
Det fremgår fredag af en pressemeddelelse, at regeringen beder en allerede nedsat ekspertgruppe se på de to problemstillinger.
- Som noget nyt skal ekspertgruppen også se på, hvordan elbilen kan blive et reelt alternativ for alle indkomstgrupper. Det er en vigtig opgave, siger finansminister Peter Hummelgaard (S) i meddelelsen.
Derfor er ekspertgruppen for en omlægning af bilafgifter blevet bedt om også at se på de to ting.
Ekspertgruppen blev oprindeligt nedsat efter finanslovsaftalen for 2026 mellem regeringen og De Konservative.
Gruppen skal analysere og komme med forslag til, hvordan bilafgifterne fremover kan omlægges, så der fortsat kommer penge i statskassen.
Afgifterne skal udformes under hensyn til den grønne omstilling og håndtere trængsel, støj og klima.
- Det er et omfattende arbejde, som skal sikre et stærkt fagligt grundlag for senere politiske drøftelser om udformningen af den fremtidige bilbeskatning, siger Peter Hummelgaard.
Arbejdet opdeles i to delrapporter.
Anbefalinger for omlægning af afgifter på kort sigt skal afleveres i 2026, og anbefalinger på lang sigt skal afleveres i 2027.
RITZAU