Eksperter: Partitest til skolevalg er vildledende

Syv diffuse spørgsmål i en såkaldt partitest kan have haft betydning for resultatet af skolevalget. Testen skulle vise eleverne i retning af deres politiske ståsted, men er af så ringe kvalitet, at resultaterne er mere eller mindre tilfældige. Flere eksperter mener, det er problematisk, at en så dårlig test har været en del af skolevalget.

Venstre formand Lars Løkke Rasmussen følger resultatet i skolevalg 2015 under den afsluttende valgfest på Christiansborg torsdag d. 29 januar 2015. I skolevalg har tusindvis af elever fra 8. og 9. klasse på 800 skoler landet over været i stemmeboksen og stemt på det parti, de er mest enige med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng

De unge skal gøres klogere på politik, og deres deltagelse i demokratiet skal styrkes.

Det var formålet, da Folketinget og Undervisningsministeriet inviterede landets 8. og 9. klasser til at deltage i Skolevalg 2015. Valgresultatet viste en solid sejr til blå blok. Venstre løb med 27,4 procent af stemmerne og Liberal Alliance fik overraskende 11 procent af stemmerne fra de 14-16-årige.

Men det viser sig, at skoleelevernes endelige kryds hviler på et tvivlsomt grundlag, skriver Ugebrevet A4.

En partitest, som skoleeleverne kunne tage online på skolevalg.dk, består af en række udsagn, som eleven skulle tage stilling til ved hjælp af en fem-strenget svarskala, der går fra meget enig til meget uenig – ganske som man kender det fra de test, der dukker op på dagblades hjemmesider op til EU- og folketingsvalg.

Men problemet med skolevalgets test er, at den kun består af syv spørgsmål, der, udover at være et smalt grundlag for et sandfærdigt resultat, bliver kritiseret af eksperter inden for spørgeteknik og vælgerundersøgelser for at være ukonkrete og svære at tolke. Derudover anklages temaerne i spørgsmålene for at være for snævert udvalgt.

Morten Frederiksen forsker i researchmetoder ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Han mener, det er betænkeligt, at Folketinget og Undervisningsministeriet introducerer skoleeleverne for den mest forsimplede form for politik.

»Testen er meget nålestikspræget, da der er brudt ned i enkeltsager. Spørgsmål om værdipolitik og kultur er helt fraværende,« siger han til Ugebrevet A4.

I testen skal eleverne tage stilling til valgretsalder, homoseksuelles ret til adoption og kunstig befrugtning, indførelse af hårdere straffe, EU-samarbejde, den kriminelle lavalder, økonomisk velfærd og helhedsskole.

»Vi ved jo, at holdninger til den slags spørgsmål varierer betydeligt inden for samme parti. Testen bygger på en fejlagtig forestilling om, hvad det vil sige at stemme på et parti, og det svarer jo ikke til den måde, vi stemmer og vælger partier på,« siger Morten Frederiksen.