Eksperter om undersøgelse af ungdomspartier: »Det er et wakeupcall til den politiske sektor. Der skal ryddes op nu«

To eksperter er overraskede over mængden af seksuel grænseoverskridende adfærd i ungdomspartierne, der kortlægges i ny rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Hvis krænkelserne skal stoppes, kræver det opgør med adfærden i hele det politiske landskab.

Ny rapport om krænkelser i ungdomspolitiske partier bør ifølge to eksperter få alarmklokkerne til at ringe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ungdomspartierne er nødt til at kigge sig selv meget grundigt i øjnene og flytte deres fokus hen på det politiske arbejde og væk fra festerne. Det er samtidig også på tide, at man tager nogle meget grundige diskussioner om, hvordan man opfører sig over for hinanden.

Det er vurderingen fra Bjarke Oxlund, professor og leder af Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, på baggrund af en ny rapport udarbejdet af Sex & Samfund og Børns Vilkår om kulturen i de danske ungdomspolitiske partier.

Her fremgår det blandt andet, at det er mere end hvert tredje medlem, der har oplevet en seksuel krænkelse eller grænseoverskridende adfærd inden for de seneste to år. Gælder det kvinder er det næsten halvdelen, der har oplevet det, mens det gælder hvert fjerde mandlige medlem.

»Det her er markant høje tal. Jeg har aldrig set en undersøgelse fra så store miljøer, hvor procentsatsen er så høj,« siger Bjarke Oxlund.

Opskriften på noget rigtig skidt

Han ser det som udtryk for, at der i ungdomspartierne er en sammenblanding af politisk arbejde og socialisering, og derfor er der både magt og relationer på spil. Det skaber et helt særligt miljø, hvor det kan være svært at opretholde sine egne grænser, mens der også er grobund for den grænseoverskridende adfærd.

Han siger, at man ikke kan sammenligne politiske ungdomspartier med en spejderklub eller et idrætshold, for der er en stor sammenblanding af aldersgrupper, når det kommer til ungdomspolitik. Derfor er man også nødt til at have en skærpet opmærksomhed på, hvordan medlemmerne opfører sig, for de er ikke det samme sted i livet.

»Man er nødt til at finde et fælles kodeks for, hvordan man gør det her. Organisationer med arbejde efter skole- og studietid, der involverer stor aldersspredning, alkohol, fester og arrangementer med overnatning, er opskriften på noget rigtig skidt,« siger han.

Bjarke Oxlund tror, at problemet med grænseoverskridende adfærd er så markant hos ungdomspartierne, fordi der gennem tiden har været en nærmest rituel tilgang til, at nye medlemmer skulle italesættes som seksualobjekter.

»Der har været en ret seksualiseret omgangstone, hvor de, der havde erfaring og nogle år på bagen, kunne bruge deres position og status til at opføre sig grænseoverskridende over for nye kvindelige medlemmer. I forbindelse med fester og alkohol har det så betydet, at nogle af dem også har overskredet den sidste grænse og begået et seksuelt overgreb,« siger han.

Moderpartierne sætter ikke det gode eksempel

Det fremgår af rapporten, at der i nogle tilfælde kan være tale om »en forening i foreningen«, hvor ledende medlemmer har deres egen lille gruppe, som resten af partiets medlemmer gerne vil ind i, mens der ifølge en respondent også gælder andre regler for visse medlemmer.

»Man kan sige, at magten til at definere, hvem der er indenfor og udenfor er karakteriseret inden for alt, der har med #metoo at gøre. Det er lige meget, om du er filmskuespiller, ny tv-vært, korsanger eller politiker. Så længe der er noget elitært og lukrativt, som man gerne vil være en del af, så kan man som et ungt og uerfarent menneske komme i overhængende fare for at gå på kompromis med sig selv og få overskredet sine egne grænser, som man måske slet ikke kender endnu,« siger han.

Problemet stammer ifølge ham tilbage fra moderpartierne, som ikke formår at sætte det gode eksempel. Her er der nemlig også massive problemer, og det skaber et demokratisk problem, fordi det får unge kvinder til at forlade dansk politik. Partierne er nemlig ikke et sted, hvor kvinder har »en ret god chance for at være til stede på en tryg måde«.

Derfor er det ifølge Bjarke Oxlund hele den politiske sektor, »der skal tage sig gevaldigt sammen«.

»Undersøgelsen er et wakeupcall til den politiske sektor. Der skal ryddes op nu,« siger han.

Maskulint miljø som fundament

Lektor Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitets Center for Køn, Magt og Mangfoldighed er også overrasket over rapportens tal. Det skyldes især, at resultaterne dækker en periode, der går to år tilbage i tiden, og derfor er oplevelserne kommet efter første bølge af #metoo.

Med det in mente kan han ikke undgå at tænke, at de politiske ungdomspartier simpelthen ikke har forstået, hvor massive problemer de har. Samtidig anerkender han også, at det tager tid, hvis man vil ændre en kultur.

»Politik og også ungdomspolitik har i lang tid været et maskulint miljø, hvor mange mænd i stor udstrækning har følt, at det var acceptabelt at udnytte deres position og status til blandt andet at bedrive seksuel chikane. Man har simpelthen set det som en del af kulturen,« siger han.

Han siger, at chikanen kan være sket »på en lidt charmerende måde«, der gør det svært at opponere imod, mens det måske også har været let at blive forført af.

»Det gør det sværere at sætte grænser. Men jeg er sgu overrasket over tallene, det må jeg sige,« lyder det fra Kenneth Reinicke.

Dårlig kultur accepteres

Han er enig med Bjarke Oxlund i, at den store aldersspredning spiller en stor rolle, mens de interne hierarkier også har noget sige. Det er langt hen ad vejen medlemmernes interne relationer, der bestemmer, om de bliver opstillet til valg og store poster eller ej.

»Samtidig er der også det element, at mange nok bliver fascineret af organisationen og magten. Når det så også sker inden for en stærk identitetsskabende ramme, som en ungdomsorganisation er, så kommer man hurtigt til at føle en forpligtelse og loyalitet over for de andre, og så accepterer man lettere den dårlige adfærd,« siger han.

Han tror, at ungdomspartierne ligesom resten af samfundet i højere grad tager sig af chikane nu, end det var tilfældet tidligere. Det skyldes formentlig i høj grad anden bølge af #metoo, som fik langt hårdere konsekvenser, end mange formentlig havde regnet med, da Sofie Linde åbnede debatten på scenen til Zulu Awards.

»Man tager det langt mere alvorligt nu. Der var ingen, der regnede med, at det skulle få magtfulde mænd til at forlade deres post, som det har gjort. Der er kommet en professionalisering af det her i samfundet. Dette skyldes, at seksuel chikane har fået en markant anderledes samfundsmæssig status,« siger han.

Det er ifølge Kenneth Reinicke vigtigt, at man ikke kun fokuserer på krænkerne, men derimod på hele organisationen, hvis man vil den grænseoverskridende kultur til livs.

»Socialiseringen i organisationerne, hvor medlemmerne kommer til at acceptere det og ikke sætter foden ned, spiller en rolle. Men det spiller også ind i en kultur, hvor man groft sagt skal holde sin kæft, hvis man vil avancere fra vandbærer til stjerne. Man accepterer en kultur, man godt ved ikke er sund, fordi man selv kan profitere på den.«

Kenneth Reinicke tror også, at det gennem tiden har været et problem, at mange ikke har vidst, hvor de skulle gå hen, hvis de oplevede noget, der var grænseoverskridende, men det skulle efterhånden gerne være fortid nu, hvor de fleste partier har fået klare retningslinjer.

»Det skal komme fra toppen og sive ned. Det er dog stadigvæk svært, når moderpartierne også ser ud til at have store problemer,« siger han.

Hør også Hanne Agergaards fortælling om krænkelser, da hun var praktikant i Socialdemokratiet: