Eksperter: Matchmaking er afgørende i treparten

I trepartsforhandlingerne bliver flygtningenes integration på arbejdsmarkedet det altoverskyggende tema. Men det står faktisk ikke helt så slemt til, som det nogle gange lyder, mener to eksperter.

Hvis det skal lykkes at få flygtninge i job, er det meget vigtigt at sørge for at matche deres evner med efterspørgslen, slår eksperter fast. Arkivfoto: Preben Madsen Fold sammen
Læs mere

Forud for trepartsforhandlingerne har stats­minister Lars Løkke Rasmussen (V) udråbt det til en bunden opgave, at regeringen i fællesskab med arbejdsgiverne og fagbevægelsen finder en løsning på, hvordan flere flygtninge kommer i arbejde.

Med over 21.000 asylansøgere i 2015 – og næsten 11.000 tildelte opholdstilladelser – står parterne over for en lang række udfordringer i de kommende forhandlinger.

Men hvordan står det til med at få integreret flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet forud for treparten?

Seniorforsker i integration og arbejdsmarked ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marie Louise Schultz-Nielsen, peger på, at det i en længerevarende periode frem til 2008 faktisk er lykkedes at indsnævre gabet mellem ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere i beskæftigelse.

Men med krisen i 2008 blev forskellene igen større, da særligt ikke-vestlige indvandrere efterfølgende stod tilbage uden et arbejde.

»Der er ikke mange åbninger for nye ansættelser, og samtidig gælder det for en stor del af dem, der nåede at etablere sig og få fodfæste inden krisen, at de mistede den sikkerhed igen. Når der så kommer endnu flere flygtninge hertil, sætter det problemet yderligere under pres,« forklarer Marie Louise Schultz-Nielsen.

Hun fastslår dog, at selv om integrationen af ikke-vestlige efterkommere er gået tilbage under krisen, så går det den rigtige vej, hvis man ser på det over generationer.

Der omtales ofte store udsving i de statistikker, der sammenligner ikke-vestlige- og etniske danskere. Men de er ikke nødvendigvis et udtryk for, at integrationen går den gale vej, mener hun.

»Hvis man eksempelvis kigger på antallet af efterkommere i den arbejdsdygtige alder, der er i beskæftigelse, ser tallet meget lavt ud. Det skyldes, at rigtig mange af efterkommerne er i den skolesøgende alder og derfor uddanner sig i stedet for at tage et arbejde. Hvis man alderskorrigerede, ville efterkommerne ligge et sted imellem de ikke-vestlige indvandrere og etnisk danske. Så vi bevæger os altså i den rigtige retning,« understreger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, bakker hende op.

»Hvis man kigger hele vejen rundt, er det ikke til at komme uden om, at der sker en fremgang i forhold til integrationen. Der er mange indvandrere og efterkommere, der rent faktisk kommer i arbejde og tager en videregående uddannelse,« forklarer Ibsen.

Det handler om det gode match

Med det øgede flygtningepres – og den forestående integration af de mange nyankomne – er det dog ikke til at komme uden om, at Danmark endnu ikke er i mål. Og selv om både regeringen, fagbevægelsen og arbejds­giverne har et fælles ønske og mantra om, at flygtninge skal i arbejde, bliver vejen dertil ikke nødvendigvis nem, for parterne har forskellige interesser, fastslår Ibsen.

Hovedudfordringen bliver, hvordan man fordeler flygtninge i forhold til efterspørgslen, vurderer han.

»Hvis man i Frederikshavn søger nogle flygtninge, der befinder sig i Sønderjylland, så har man et problem. Så problematikken omkring, hvorvidt man kan lave en allokering, hvor flygtninges kvalifikationer matches med de behov, der er ude i kommunerne, bliver den helt store udfordring.«

Netop det at få afklaret og synliggjort de kompetencer, folk har med i bagagen, er altafgørende for integrationen, fastslår Marie Louise Schultz-Nielsen. Det skaber gevinst for virksomhederne – og dem, der ansættes – hvis man sikrer sig et grundlag for et godt match:

»Det kan være svært at oversætte en uddannelse fra et land til et andet. Selv om man har været revisor i Libanon, er det ikke sikkert, at det kan oversættes til at være revisor i Danmark. Men der ikke er nogen, der kan taber noget på, at man gør sig umage med at få kvalifikationerne kortlagt.«