Eksperter: Mærsk og Novo omgår amerikansk partistøttelov

Det er ulovligt for udenlandske virksomheder at give penge til amerikanske politikere. Alligevel har to af Danmarks største virksomheder kunnet donere knap tre millioner kroner til politikere i forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg. Danske eksperter vurderer, at Mærsk og Novo Nordisk omgår amerikansk lov. Virksomhederne afviser at gøre noget forkert.

Det er ulovligt for udenlandske virksomheder at give penge til amerikanske politikere. Alligevel har to af Danmarks største virksomheder kunnet donere knap tre millioner kroner til politikere i forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Han er blevet anbefalet af den tidligere vicepræsidentkandidat, Sarah Palin. Rost for sin stærke modstand mod fri abort, kompromisløse kamp for amerikanernes ret til at bære håndvåben og forslag om at fratage fattige amerikanere deres adgang til billig mad, hvis deres familiemedlemmer strejker.

I denne uge blev South Carolinas republikanske senator, Tim Scott, genvalgt. I ryggen havde han blandt andet kontant støtte fra kampagnefonde, som er kontrolleret af Mærsk og Novo Nordisk.

Tea Party-darlingen Tim Scott er blot ét eksempel på en kandidat, som forud for denne måneds afgørende midtvejsvalg i USA har modtaget kontant støtte fra amerikanske pengeindsamlingsforeninger, der er direkte relateret til rederigiganten A.P Møller-Mærsk og medicinalvirksomheden Novo Nordisk.

I alt har de to virksomheder doneret knap tre millioner kroner siden 2013 til en vifte af republikanske og demokratiske kandidater til Senatet og Repræsentanternes Hus, viser en opgørelse som Berlingske har foretaget på basis af tal fra den amerikanske valgmyndighed Federal Election Commission (FEC).

Særligt Novo Nordisk har skruet op for donationerne i år. Den danske insulin­producent har via sin pengeindsamlings­forening Novo Nordisk Inc. Pac (Novo Nordisk Pac) fordelt, hvad der svarer til 2,2 millioner kroner til 130 demokratiske og republikanske kandidater til den amerikanske kongres. Det er en fordobling sammenlignet med virksomhedens uddeling af penge ved midtvejsvalget i 2010.

Mærsk har i årevis været en aktiv spiller i amerikansk politik, og forud for dette valg har rederivirksomhedens pengeindsamlingsforening, Maersk Inc. Political Action Committee (Maersk Pac), fordelt lidt over 750.000 kroner til de amerikanske politikere. Særligt republikanere er blevet begunstiget med donationer herfra – 62 procent af modtagerne er kandidater for Det Republikanske Parti.

Dermed befinder både Mærsk og Novo Nordisk sig i top 50 over de udenlandske firmaer, som har givet flest penge ved det amerikanske midtvejsvalg. Både oliegiganten Shell, de tyske finanskæmper Deutsche Bank og Allianz samt hollandske Phillips har alle givet mindre beløb end de to danske virksomheder, viser en opgørelse fra det uafhængige amerikanske Center for Responsive Politics.

Udenlandske virksomheder må ikke støtte

Ifølge amerikansk lov er det ulovligt for udenlandske virksomheder at støtte amerikanske politikere økonomisk. Loven har til formål at begrænse udenlandske interessers mulighed for at påvirke den amerikanske valgkamp og blev stadfæstet så sent som for to år siden af den amerikanske højesteret.

Det betyder, at et udenlandsk moderselskab ikke må bidrage med én krone til valgkampene, og ikke-amerikanske medarbejdere må hverken deltage i udvælgelsen af, hvilke politikere der skal modtage støtte eller have noget med pengeindsamlingsforeningens arbejde at gøre. Det er der heller ikke noget, der umiddelbart tyder på, at hverken Mærsk eller Novo Nordisk gør. Deres indsamlingsforeninger bliver nemlig finansieret af firmaets egne ansatte i USA, og moderselskaberne garanterer over for Berlingske, at de ikke selv spytter penge i projektet.

Alligevel sætter flere eksperter dog spørgsmålstegn ved fremgangsmåden, som de vurderer er i strid med lovens formål.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, som har forsket i partistøtte, kender de amerikanske regler og er en del af den danske regerings partistøttekommission mener, at virksomhederne har fundet en model, hvor de formentlig ikke vil blive retsforfulgt, men bevæger sig på kanten af lovens formål.

»Man kan tale om, at det er en omgåelse af loven, men hvis der skulle være tale om en egentlig lovovertrædelse, så ville virksomhederne nok blive retsforfulgt, for de amerikanske myndigheder er faktisk rimeligt hidsige med at komme efter folk, der overtræder reglerne,« siger professor Jørgen Albæk Jensen.

Han mener, at der er tale om »et hul i loven« og sammenligner det med omgåelser af skattelovgivningen.

»Det er rimeligt klart, at det ikke er i overens­stemmelse med lovens ånd. Når lovens ånd er, at man gerne vil undgå udenlandsk indblanding, så er det klart, at det er i strid med lovens ånd, at man så alligevel blander sig fra udenlandske firmaers side, men det er der ikke noget decideret forbud imod,« siger han.

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Derek Beach, som har et indgående kendskab til amerikansk politik og forsker i amerikanske valgkampagner, er enig.

»Det lyder som om, at det er på kant med loven. Alene det, at den hedder Novo Nordisk PAC siger meget,« siger Derek Beach.

Han tilføjer, at de udenlandske virksomheder og ansatte slet ikke må have noget at gøre med pengeforeningerne.

»Reglerne er meget klare. Udenlandske selskaber må ikke opfordre deres amerikanske medarbejdere til at give penge eller organisere det. Amerikanske ansatte må gerne bruge deres ytringsfrihed på denne måde, men firmaet må ikke koordinere det og muliggøre det,« siger Derek Beach.

Novo og Mærsk afviser

Ifølge Novo Nordisk bliver pengene fra den såkaldte PAC uddelt af en intern komité under ledelse af Curt Oltmans, der er juridisk direktør i Novos amerikanske datterselskab. Pengeforeningens kasserer hedder Christopher Porter, er Novo-lobbyist og bærer titlen Chief Government Affairs Officer.

Novo Nordisk afviser selv, at man overtræder lovens ånd eller bogstav.

»Jeg kender godt kritikken, men jeg synes godt, man kan forsvare konstruktionen, fordi det er en totalt gennemreguleret og transparent konstruktion, som skaber klarhed over, hvem der støtter med hvor meget,« siger kommunikationschef Mike Rulis.

Også fra Mærsk lyder det, at det danske moderselskab ikke blander sig i den amerikanske pengeforening Maersk Inc. PAC

»Det er vore amerikanske medarbejdernes PAC, og medarbejderbidrag er helt på frivillig basis. Det er et amerikansk selskab, som følger amerikansk tradition og lovgivning­. Virksomheden forholder sig ikke til, hvem PACen beslutter at støtte,« skriver Anders Würtzen, der er leder af Mærsks globale public affairs-afdeling, i en skriftlig kommentar.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Mærsk og Novo Nordisk finder det amerikanske marked interessant.

Novo Nordisk befinder sig billedligt talt midt i forberedelserne til en insulinkrig om det amerikanske marked. USA er verdens største medicinmarked, og man forventer, at næsten hver tredje amerikaner har diabetes i 2050.

»Det politiske system er vigtigt for pharma-industrien, og for Novo Nordisk er det amerikanske marked helt afgørende. Over 60 procent af deres vækst i forretningen kommer herfra,« siger Novo-analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand.

Virksomheden er i hård konkurrence med særligt den franske producent Sanofi og amerikanske Eli Lilly, som i øvrigt har doneret væsentligt flere penge til de amerikanske politikere end deres danske konkurrent.

Novo satser hårdt på at få godkendt produktet Tresiba i USA, som er ved at blive rullet ud i det meste af verden – men endnu ikke i USA. Her har myndighederne krævet flere studier for at afkræfte en mistanke om, at den giver hjertekarproblemer.

Måske af samme grund målretter Novo Nordisk flere af sine donationer til medlemmer af kongressens diabetesudvalg. Én af dem er republikanske Tom Reed, som blev genvalgt til Repræsentanternes Hus og modtog 30.000 kroner fra Novo Nordisk op til dette valg. Han blev i september også tildelt Novos såkaldte »Diabetes Champion Award«, som blev overrakt af Curt Oltmans og Christopher Porter fra Novo Nordisk PAC.

Mærsk har store interesser

Også Mærsk har store interesser i USA. Da det amerikanske militær sidste år uddelte kommercielle transportkontrakter som forberedelse til den militære tilbagetrækning fra Afghanistan, besluttede det amerikanske forsvarsministerium, at den største kontrakt af alle på omkring 12 milliarder kroner skulle gå til Maersk Line Ltd.

»Den amerikanske regering er fokus­området og den største kunde for Maersk Line Ltd., men vi kommenterer ikke værdien af vores kontrakter,« fortalte Kevin Speers, der er kommunikationschef for Maersk Line Ltd., sidste år til Berlingske.

I foråret 2013 annoncerede Maersk Line Ltd. en investering på knap tre milliarder kroner i otte nye containerskibe, der skal servicere det amerikanske militær og andre kontrakter med den amerikanske regering.

»Mærsk har en lang historisk tradition for et tæt samarbejde med skiftende amerikanske regeringer og det statslige system. Det vigtigste for Maersk er aftalerne med det amerikanske militær om transport af materiel til konflikter ude omkring i verden«, siger Jacob Pedersen, der er senioranalytiker hos Sydbank

Maersk Line Ltd. har hjemme i Norfolk i Virginia, hvor også verdens største militære flådebase, Norfolk Naval Base, ligger. Og gennemgår man listen over modtagere af penge fra Mærsk pengeforening fremgår det, at fem kandidater fra Virginia modtager penge fra Mærsk.

En anden vigtig faktor for Mærsk i USA er firmaets engagement i de amerikanske havne.

»Der kan det være en fordel, at en senator eksempelvis sidder igen i næste periode, hvis vedkommende havde givet grønt lys for nogle ting. Det er ofte aftaler, som er lukrative og ofte strækker sig 20 og 30 år ud i fremtiden,« siger Jacob Pedersen.

Berlingskes gennemgang af Novo Nordisk og Mærsks kampagnefonde viser samtidig, at de i flere tilfælde har betalt til kandidater, som støttes af Tea Party-bevægelsen, der blandt andet har trukket det republikanske parti til højre med stærke krav om en betydelig mindre offentlig sektor. Blandt kandidaterne er erklærede abortmodstandere, klimabenægtere, våbentilhængere og personer som vil udvide brugen af dødsstraf.

Ifølge lektor Derek Beach fik Tea Party-bevægelsen et slag over snuden til primærvalgene, men bevægelsen lever fortsat.

»For et selskab som Mærsk er miljø­reguleringen nok interessant. Og medlemmer af Tea Party-bevægelsen støtter ofte op om Sarah Palin-citatet »drill baby drill«. De kører en krig mod det amerikanske miljøagentur EPA. Det er en af Tea Partys yndlingsaversioner. Lige efter satan kommer EPA i Tea Party-folkenes øjne,« siger Derek Beach.

Niklas Oscar Hody, Berlingske Research, har bidraget til artiklen