Eksperter: Løkke udstrålede Foghsk karisma, men undgik elefanterne

Retorisk og kommunikationsmæssigt var Løkke i topform ved sin tale på Venstres landsmøde. Han fokuserede på Venstres projekt frem for at tale om regeringen. Et klogt træk, mener to eksperter.

En Lars Løkke i topform, mener to eksperter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

Overordnet set leverede Lars Løkke Rasmussen (V) lørdag varen på Ventres landsmøde. Sådan lyder meldingen fra to eksperter, der for Berlingske har vurderet de retoriske og kommunikationsmæssige aspekter af Løkkes tale.

De fremhæver, at Løkke var mere optaget af at tale om Venstre og partiets eget politiske projekt end af at kritisere regeringen.

»I sidste valgkamp var Løkke meget negativ. Nu har han taget ja-hatten på og vender det hele. Han kommer med nogle stikpiller, men det er små, subtile svinere til regeringen, og han bruger ikke meget tid på det, men på Venstres egne mærkesager. Han skaber en ny form for retorik ved at sige ‘vi er for’, og det kommer vi til at høre rigtig meget i valgkampen,« siger Heidi Jønch-Clausen, ph.d. i retorik på SDU.

Kommunikationsrådgiver og politisk analytiker Jon Kiellberg er enig:

»Det var helt tydeligt, at Løkke kun ville tale politik og Venstre. Han nævnte ikke Helle Thorning-Schmidt med ét eneste ord. Dermed signalerer han, at Venstre er det store parti, og at Venstre er større end, at partiet behøver at kritisere Helle Thorning,« siger Jon Kiellberg.

Spiller på karisma

Begge roser de Løkke for talen, som de mener Venstre-formanden lykkedes med. Blandt andet fordi han formåede at spille på sin karisma, pointerer Heidi Jønch-Clausen.

»Løkke var god og i topform i dele af talen. Set i lyset af, at hans troværdighed er fuldstændig i bund, er det en svær retorisk opgave, som jeg synes, han løser godt. Han gør noget smart ved at trække opgaven over på sin egen banehalvdel, hvor han ved, han er bedst, nemlig på sin karisma,« siger Heidi Jønch-Clausen og fortsætter:

»I undersøgelser scorer han meget højt på karisma, og det spiller han på. Begrebet dækker over at være udadvendt, lidenskabelig, dynamisk, folkelig og så videre. Sådan oplever man ham, når han taler om Venstres fem mærkesager og begynder at gå rundt og bevæge sig. Her kan man mærke, at han er klar til valgkamp,« siger Heidi Jønch-Clausen, som generelt mener, at Løkke klarede talen godt.

Jon Kiellberg er enig i roserne til Løkke og mener, at talen »struttede af selvtillid«.

»Skandalesagerne var nærmest glemt på forhånd, og talen udstrålede fred og harmoni, og det er der nok mange i Venstre, der er glade for ovenpå det seneste år. Der er ingen tvivl om, at kriserne har slidt, og at der stadig er uro internt i partiet. Men nu er partiet endelig samlet og de gode meningsmålinger er tilbage,« siger Jon Kiellberg.

Flashback til Foghs opsmøgede ærmer

Særligt vigtigt var det i talen, at Løkke signalerede, at han er klar til valgkamp og er trukket i arbejdstøjet, mener Heidi Jønch-Clausen:

»Jeg fik lidt flashback til Fogh, der for ti år siden holdt sin fem kvarter lange tale uden manuskript og med opsmøgede ærmer. Det var ikke på det niveau, men Løkke viste noget af den samme gejst. Han gjorde visionerne konkrete og gik rundt i stedet for at stå stille, da han præsenterede sine fem hovedpunkter og signalerede dermed noget fremadrettet. Han er trukket i arbejdstøjet og klar til valgkamp.«

Gik uden om elefanterne

Ifølge Heidi Jønch-Clausen ville det dog have klædt Løkke at adressere et af de store og aktuelle stridspunkter i oppositionen, nemlig udlændingepolitikken. En splittelse, der har sit udpring i Sørens Pape Poulsens (K) kritik af Venstres udlændingepolitik og senest Simon Emil Ammitzbølls (LA) angreb på Venstres udmelding om, at regeringens politik er årsagen til de flere asylansøgere.

»Han er en dygtig politiker og taler, når han gør sig umage. Men han er også arrogant. Han adresserer ikke oppositionens uenigheder. Han går ikke ind i problemerne. Det er en meget vinklet tale, hvor han går i en lang bue uden om elefanten i rummet. Løkke kan have en tendens til at ignorere ting, der ikke er belejlige. Nogen vil givetvis synes, det er arrogant, for et af de største troværdighedskriterier er at erkende kritik og lytte. Det ville have klædt ham at give lidt af sig selv,« siger Heidi Jønch-Clausen.

Jon Kiellberg fremhæver også, at Løkke bevidst undlod at snakke om uenighederne i oppostitionen.

»Det er helt klart, at Løkke med denne tale prøver at undgå de ting, som de borgerlige er uenige om, blandt andet dagpenge og nulvækst. I stedet fremhævede han fem mærkesager, som lægger sig tæt på Dansk Folkeparti, og som alle de fire borgerlige partier kan være enige om.«

Samtidig er han lidt lunken i forhold til det politiske indhold i talen:

»Indholdsmæssigt var det gammel vin på nye flasker. Der var ikke meget nyt i talen, og vi blev ikke meget klogere på, hvad Venstre vil. Men det var en tale, der skabte begejstring, og det er vigtigt for Løkke oven på et meget problematisk år,« siger Jon Kiellberg.