Eksperter: Lavere skat kan give vækst

Det er helt afgørende for den offentlige økonomi, at K først deler skattelettelser ud, når de har fundet pengene og skåret dybt i velfærden.

På grund af skattelettelserne fortsatte det svenske forbrug på et højt niveau selv under krisen, her i H&M i Stockholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: JESSICA GOW

En dramatisk sænkning af skattetrykket med 35 mia., som de Konservative foreslår frem mod 2020, kan være vejen til øget aktivitet og dermed mere vækst og velstand i det danske samfund. Men det er helt centralt for den økonomiske holdbarhed, at der først bliver skåret i den offentlige sektor, som de Konservative selv forslår skal betale gildet.

Sådan lyder vurderingen fra førende økonomiske eksperter oven på det lille regeringspartis udmelding om at sænke skattetrykket fra de 47 pct. - som Finansministeriet opgør niveauet til næste år - til 45 pct., svarende til de 35 mia. kr.

»Det vil formentlig være med til at skabe øget vækst. Lavere skat har en effekt i forhold til at få folk til at arbejde mere og øge virksomhedernes investeringslyst,« siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

Større forskel på rig og fattig

Han understreger dog, at en så stor skattelettelse kun er økonomisk holdbar, hvis den bliver fulgt op af en markant reduktion af de offentlige udgifter og dermed en kraftig beskæring af kernevelfærden.

»Det vil så samtidig betyde en større forskel mellem de rige og fattige i samfundet. Så det er den afvejning, politikerne står overfor,« siger han.

Medlem af regeringens skattekommission økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen mener, at de Konservative er på sporet af vækst, hvis de holder fast i at sænke skatten på arbejde og virksomhedernes skat.

»I en overgangsperiode vil det give en forøget vækst,« siger han.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen understreger også, at det er ret afgørende, at en massiv skattesænkning først bliver gennemført, når der er styr på finansieringen. Derfor efterlyser han, at de Konservative mere præcist fortæller, hvor pengene skal hentes.

»Effekterne af at sænke skatten afhænger rigtig meget af, hvordan man finansierer lettelsen,« siger han.

Christiansborg-politikere tilbageholdende

På Christiansborg møder de Konservative ikke umiddelbart megen opbakning. Venstres skatteminister, Troels Lund Poulsen, ser ikke noget behov for at sænke skatten mere end de planlagte skattelettelser, som regeringen sidste år valgte at udskyde som led i genopretningspakken.

Og Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, advarer om en meget stor skævvridning af det danske samfund.

»Hvis man vil give 35 milliarder i skattelettelser inden 2020, så svarer det til at fyre 90.000 offentligt ansatte eller nedlægge størstedelen af den danske folkeskole, hvor udgifterne er på det niveau,« siger han.

Hos den borgerlige tænketank CEPOS er der derimod ægte glæde at spore. Her peger man på, at et lavere skattetryk på 35 mia kr. vil kunne betyde en afvikling af topskatten og sende marginalskatten ned på 42 pct. Det vil være lavere end i USA, Storbritannien og Schweiz, påpeger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

»Herudover kan man halvere selskabsskatten til 12 pct. Det vil være det laveste niveau i OECD og lavere end i Irland. Det vil øge virksomhedernes investeringer markant. Og det vil gøre det rigtig attraktivt for udenlandske virksomheder at lokalisere sig i Danmark, hvor deres overskud beskattes rekordlavt,« siger han.