I en artikel fra Information mandag har eksperter rejst mistanke om, hvorvidt løsgængeren Emilie Schytte blev valgt til Folketinget for Borgenes Parti i strid med grundloven på baggrund af hendes boligforhold.

To af eksperterne oplyser dog onsdag til Ekstra Bladet, at de ikke kendte Indenrigsministeriets praksis for, hvornår en person er valgbar, da de medvirkede i artiklen.

Folketingets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, og det var de to eksperter ikke opmærksomme på, da de blev interviewet til artiklen, skriver Ekstra Bladet.

Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderede i Informations artikel, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med grundloven.

Ifølge Informations research opholdt løsgængeren sig mere hos sin svenske mand i Malmø end i sit hus i Jægerpris, og først efter valgudskrivelsen opholdt hun sig ifølge avisens research fast i Danmark.

Da artiklen blev skrevet, var Sune Klinge ikke klar over Folketingets praksis, og vurderede derfor, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med loven.

Men efter Ekstra Bladet har fået oplysningen fra Indenrigsministeriet om praksissen om mindst 11 dages ophold inden valget og præsenteret den for ham, udtaler han til Ekstra Bladet, at han vurderer på baggrund af det, at hun med al sandsynlighed blev valgt lovligt.

Ekstra Bladet skriver videre, at han mener, at "det kan overvejes", om Indenrigsministeriets praksis harmonerer med grundlovens bopælskrav.

Også Bente Hagelund, ekspert i forvaltningsret og tidligere rektor for Folkeuniversitetet, vurderede i Informations artikel, at Schytte muligvis blev valgt i strid med loven.

Efter Ekstra Bladet har forelagt Indenrigsministeriets praksis for hende, vurderer hun dog også, at Schytte potentielt alligevel var valgbar til Folketinget.

- Vi må nok konstatere, at valgloven er noget andet. Jeg er overrasket over, at man bare skal have fast bopæl i Danmark i de sidste dage, før myndighederne lægger sidste hånd på stemmesedlerne.

- Men jeg kan godt se, at det kan være to forskellige ting, om man bagudrettet eventuelt ikke har levet op til CPR-loven - og så alligevel ender med at være valgbar, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger samtidig, at hun ikke konkret tager stilling til, hvorvidt Emilie Schytte har brudt nogle regler.

Emilie Schytte var det andet folketingsmedlem, der forlod Borgernes Parti kort efter valget, efter hun meldte det ud på Facebook 6. april. Før hende var det Jacob Harris, der få dage efter valget blev ekskluderet.

I opslaget på Facebook beskrev Schytte blandt andet, at hun ikke længere kunne "stå inde for den retorik, partiet fører - og som Lars forsvarer", med henvisning til partiformand Lars Boje.

Hun har senere også kritiseret "måden, hvorpå den politiske magt i dag er organiseret i partiet og reelt forvaltes på".

/ritzau/