Eksperter går imod regeringen: Kan have pligt til at hente bror med hjem til Danmark fra Syrien

Danmark kan ifølge eksperter meget vel have pligt til at hjemtage en femårig adopteret dreng sammen med sin traumatiserede lillesøster, som regeringen lige nu overvejer at hente til Danmark.

»Når drengen har levet hele sit liv med moderen, tilsiger menneskerettens krav om respekt for familielivet, at han skal med til Danmark,« siger ekspert i regler om statsborgerskab Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder om en femårig dreng, hvis traumatiserede lillesøster regeringen overvejer at hente til Danmark. Her ses børn lege på en af jordvejene i den kurdiskkontrollerede fangelejr al-Roj i det nordøstlige Syrien. Børnene på billedet har ikke forbindelse til den beskrevne sag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Selvom nye oplysninger sår tvivl om regeringens vilje til at hente et svært sygt barn til Danmark fra Syrien, kan de danske myndigheder meget vel have pligt til at hjemtage en femårig dreng.

Det fastslår eksperter over for Berlingske på baggrund af en gennemgang af en profileret sag om de 19 danske børn og deres mødre, der sidder i to kurdiskkontrollerede fangelejre i det nordøstlige Syrien.

Regeringen overvejer således at hjemtage en fireårig pige, der har fået konstateret posttraumatisk stress.

Samtidig tyder oplysninger imidlertid på, at regeringen er klar til at efterlade hendes adopterede femårige storebror i fangelejren, selvom han også befinder sig i en alvorlig helbredsmæssig situation.

»Jeg kan slet ikke se nogen anden mulighed. Når drengen har levet hele sit liv med moderen, tilsiger menneskerettens krav om respekt for familielivet, at han skal med til Danmark,« siger Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, seniorforsker emerita og ekspert i regler om statsborgerskab.

Drengen blev adopteret som spæd af en etnisk dansk kvinde, efter at han var blevet efterladt i en papkasse uden kontakt til sine forældre, og efter at et lokalt hospital ikke havde kapacitet til at tage sig af ham.

Den danske kvinde har opholdt sig i den kurdiskkontrollerede fangelejr al-Roj siden 2018 efter at være blevet pågrebet af kurdiske styrker, fordi hun var endt hos Islamisk Stat.

Drengen har således levet stort set hele sit liv med den danske kvinde som sin mor.

Selvom regeringen altså mener, at den fireårige ptsd-ramte søster ifølge officielle dokumenter, som Berlingske har læst, »falder inden for regeringens linje for, hvornår en eventuel medicinsk evakuering til Danmark skal overvejes«, tyder meget på, at det forholder sig anderledes med broderen.

I 2020 gjorde Udenrigsministeriet det således over for familiens advokat klart, at den femårige dreng »ikke opfylder betingelserne for en evakuering« i og med, at drengen ikke er den etnisk danske kvindes biologiske barn.

En konklusion, der strider mod tidligere tilkendegivelser i sagen.

Tæt på at komme til Danmark

Så sent som i 2019 – under den borgerlige regering – var alle tre familiemedlemmer tæt på at komme til Danmark.

En række dokumenter, herunder e-mailkorrespondance fra Udenrigsministeriet, som Berlingske har læst – viser entydigt, at de danske myndigheder arbejdede aktivt på at få familien hjem.

I forbindelse med processen om en evakuering af familien blev adoptionen af den femårige dreng flere gange anerkendt af de danske myndigheder.

Professor i socialret og ekspert i diskriminering Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet slår fast, at de danske myndigheder næppe kan omgøre en sådan tidligere anerkendelse af kvindens adoption af drengen.

»Mit klare udgangspunkt er, at det vil være meget vanskeligt for de danske myndigheder at gå tilbage fra det løfte og den holdning, man har givet udtryk for tidligere. Drengen har næsten hele livet været hos moderen, der har taget sig af ham. Derfor mener jeg klart, at han skal behandles, som var der tale om en adoption. Man kan sige, at der er skabt en faktisk situation, som jeg vil mene er et grundlag for en retlig status,« siger Kirsten Ketscher:

»Hvis man fra dansk side ovenikøbet én gang tidligere har udtalt, at man agter at hente familien hjem, har jeg meget svært ved at se, hvad grundlaget kan være for at trække det tilbage.«

GRAFIK

Oplysningerne i sagen får samtidig eksperter til at slå fast, at den femårige dreng kan have rettigheder som dansk statsborger, også selvom han formelt set ikke er det.

»Hvis danske myndigheder har anerkendt en udenlandsk adoption i medfør af adoptionsloven, så bliver barnet dansk statsborger ved adoptionen,« siger Eva Ersbøll.

I en lægefaglig rapport er drengen tidligere vurderet til – sammen med sin søster – at befinde sig i en situation »med alvorlig risiko for deres fysiske og mentale helbred« som følge af opholdet »i en konstant og vedvarende utryg og livstruende situation«.

Den særlige Task Force Evakuering, der for nylig blev nedsat af et politisk flertal, har til opgave at vurdere, hvorvidt børn af »danske forældre« kan evakueres, men det skal ske uden deres mødre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere understreget, at regeringen ikke har ansvaret for, at børnene er endt i fangelejre i Syrien, ligesom hun gentagne gange har betonet, at mødrene har »vendt Danmark ryggen«.

Bag aftalen om en taskforce står alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.