Eksperter frygter forskelsbehandling i sager om tvungen bortadoption

Et udskældt lovforslag, som vil gøre det lettere at bortadoptere flere børn uden forældrenes tilladelse, er så ukonkret, at det kan føre til forskelsbehandling i kommunerne, lyder vurderingen nu fra Dansk Socialrådgiverforening og flere jurister.

Bente Nielsen er formand for TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte - og har selv været anbragt som barn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er svært at forestille sig en større indgriben i et menneskes liv, end at dit barn skal bortadopteres mod din vilje.

Men det kan blive fremtiden for flere af landets mest udsatte forældre, hvis et nyt lovforslag bliver vedtaget i Folketinget om få uger.

Regeringen og Venstre har forsvaret loven med, at bortadoptioner »naturligvis kun skal gælde meget få og foretages på baggrund af grundige undersøgelser i kommunerne«, men i lovforslaget benytter man sig omvendt af meget brede formuleringer.

Det får de socialrådgivere, der skal tage initiativ til adoptionerne, til at råbe vagt i gevær. De forudser, at tvangsbortadoptioner i fremtiden vil blive præget af stor vilkårlighed og forskelsbehandling i kommunerne, fordi regeringen åbner for en meget bred fortolkning af, hvem det skal gælde for, og hvornår kommunerne bør tage det drastiske redskab i brug.

»Vi ved ikke præcist, hvornår det skal bruges. Det er jeg sikker på, at Socialministeriet også selv har svært ved at vurdere. Konsekvensen kan blive, at en kommune beslutter at bortadoptere et barn uden forældrenes samtykke på et grundlag, som en anden kommune ikke ville have vurderet stærkt nok,« siger Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Uklare begreber

Fra 2009 til 2012 blev der tvangsbortadopteret ti børn i Danmark. Regeringen mener, at det er i den lave ende, og at flere børn har brug for en helt ny familie.

Derfor vil regeringen gøre det muligt at bortadoptere børn uden forældrenes tilladelse, hvis det er »sandsynligt«, at de ikke kan varetage opgaven. Det kan eksempelvis gælde forældre med »massive misbrugsproblemer« eller »mentalt retarderede«, som det fremgår af lovforslaget.

Men hvornår er noget »sandsynliggjort«, og hvad ligger der i »massive misbrugsproblemer«? Det giver lovforslaget ikke konkrete svar på, mener Dansk Socialrådgiverforening.

»Det er et vanskeligt begreb. Når man bruger ordet sandsynliggøre, så er man inde i en dokumentationsproces. Hvad ligger der i det? Det vil vi meget gerne have defineret«.

I lovforslaget står der desuden, at biologiske forældre »i særlige tilfælde« af hensyn til retssikkerheden kan få lov at se deres barn efter adoption. Men regeringen skriver ikke, hvad den mener med »særlige tilfælde«.Er I rustede til opgaven?

»Det kan man være i tvivl om, da forslaget lige nu i vores øjne er for ukonkret. Hvis vi skal bortadoptere flere børn uden forældrenes samtykke, er det afgørende, at vi får præciseret, hvornår det skal ske,« siger Niels Christian Barkholt, som understreger, at han som udgangspunkt er positivt stemt overfor, at man bruger tvangsbortadoption i »lidt flere sager« end i dag.

Kommunen glemmer børnene

Simone Evald Petersen, som er mor til to, er én af dem, der har prøvet forskelsbehandling på egen krop.

I 2011 vurderede Tårnby Kommune, at hun var uegnet som mor til sit første barn. Men da hun året efter var flyttet til Københavns Kommune, blev hun vurderet egnet og kunne nøjes med en »sikkerhedsplan« – det vil sige ekstra hjælp fra kommunen.

Problemet er, at der ikke er ensartede krav til den såkaldt »forældreevneundersøgelse«, som er helt central i sager om tvangsadoption. I én kommune kan den koste 15.000 kroner, i anden 110.000 kroner, og kvaliteten kan derfor være vidt forskellig fra kommune til kommune. Rasmus Hedegaard, som er Simone Evald Petersens advokat, er rystet over, hvor »vagt formuleret« regeringens lovforslag er.

»Når jeg bliver bedt om hjælp, spørger jeg altid, hvilken kommune borgeren bor i. Der er nemlig større chance for at beholde sit barn, hvis man bor i bestemte kommuner.Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det også vil ske i sager om tvangsbortadoptioner,« siger advokat Rasmus Hedegaard, der opfordrer til, at man laver en national undersøgelse af problemet, inden man vedtager regeringens lovforslag.

Der er ikke foretaget konkrete undersøgelser af de ti sager om tvangsbortadopption, men tal fra 2011 viser ifølge Ankestyrelsen, at der er fejl i mere end seks ud af ti sager om tvangsfjernelse. I efteråret kom det frem, at kommunerne i for mange tilfælde glemmer at spørge de anbragte børn, hvad de har lyst til, når de eksempelvis skal have ny plejefamilie.

Sidste år kunne tidligere socialminister Annette Vilhelmsen (SF) på et samråd forklare at, »der er børn, der bliver fjernet fra deres forældre, som ikke burde være det«.

»Det er en stor fejl, og det har store konsekvenser,« konkluderede ministeren.

Det er fejl, som man i Dansk Folkeparti frygter vil blive overført til de sager, hvor kommunerne i fremtiden kan adoptere børn væk uden forældrenes tilladelse.

»Jeg forstår slet ikke, hvordan man tør vedtage dette,« lyder det fra partiets socialordfører, Karina Adsbøl.

Børns Vilkår støtter omvendt forslaget, fordi det kan »beskytte flere udsatte børn mod en dårlig barndom«. Direktør Rasmus Kjeldahl erkender dog, at der er brug for mere faste rammer.

»Det er vore generelle bekymring, at der er stor forskel på kommunernes indsatser. Derfor er vi enige i, at der er brug for ensartede krav til kommunerne,« siger han.

Ingen garantier fra socialministeren

Som Berlingske skrev i går, er regeringens lovforslag rettet mod forældre, der på grund af svært narkomisbrug, alkoholproblemer eller psykiske lidelser er ude af stand til at tage vare på deres barn, og hvor der sandsynligvis ikke er udsigt til bedring.

Det er socialminister Manu Sareen (R), som står bag den planlagte ændring af adoptionsloven. Han deler ikke frygten for fejl og vilkårlige afgørelser.

»Med de nye formuleringer gør vi reglerne tydeligere, så der ikke er nogen tvivl om, hvornår man skal overveje adoption uden samtykke, og hvornår man har det nødvendige grundlag for at tage det skridt,« mener Manu Sareen, som samtidig understreger, at ansvaret ikke hviler på socialrådgivernes skuldre alene.

»Det er ikke noget, kommunerne kan gøre alene. Den endelige afgørelse ligger hos statsforvaltningen efter indstilling fra Ankestyrelsen. Man har hele det her store system for at tilgodese både forældrene, men også barnet. Og så man kan få taget nogle konkrete og rigtige beslutninger,« forklarer socialministeren.

Men kan du garantere, at der ikke vil blive tvangsbortadopteret børn, som ikke burde have været det?

»Jeg kan ikke garantere noget. Det skal man holde sig fra, når det handler om mennesker. Men jeg har stor tillid til kommunerne,« siger han.

Ministerens tillid til de nye lovformuleringer deles ikke af kritikerne af den mere lempelige adoptionspraksis.

Blandt dem er gadejuristen Nanna Gotfredsen, som har kontakt til flere stofmisbrugere, der har fået tvangsfjernet deres børn og kan være i risikogruppen for at få børnene tvangsbortadopteret.

»Vi laver et system, hvor socialrådgiveren skal læse i kaffegrums. Jeg er i forvejen bekymret for kvaliteten af sagsbehandlingen og for, hvor lidt der skal til og på hvor tynde grundlag, man kan nuppe folks børn. Nu giver vi så kommunen lov til at tage børn fra forældre ud fra spådomme om fremtiden,« siger Nanna Gotfredsen.

Hun er langtfra ene om at være oprørt. Advokatrådets sagkyndige på området, Marianne Bruun Jensen, kritiserer regeringen for at pådutte sagsbehandlerne en rolle, som kræver juridiske kompetencer, de ikke besidder.

»Jeg skal ikke forklejne administrative sagsbehandlere, men de er som udgangspunkt slet ikke uddannet til at lave en bevisvurdering. Det er normalt en dommers opgave«, siger Marianne Bruun Jensen.

Tilbage hos Dansk Socialrådgiverforening foreslår næstformand Niels Christian Barkholt, at man i lovforslaget ændre adoptionsformen.

»Ændring af muligheder for tvangsadoption bør foregå samtidigt med, at vi reviderer, hvilke adoptionsformer vi anvender. Hvis adoption kan foregå mere fleksibelt, hvor barnet har løbende kontakt til slægten, så vil flere forældre sikkert sige ja til frivillige adoptioner. Det vil være i alles interesse,« fastslår næstformanden.