Eksperter anklager regeringen for zigzag-kurs i sager om åbenhed

At Rigsrevisionen skal undersøge regeringens lovforberedende arbejde op til den stærkt kritiserede solcellelov, fik fire topministre til at ønske en principiel diskussion af Rigsrevisionens beføjelser. Men der lyder ingen indvendinger fra regeringen mod at give adgang til kulegravning af VK-regeringens lovforberedende arbejde i sagen om de fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Utroværdig zigzag-kurs, vurderer eksperter, der kritiserer regeringen for endnu engang at øge lukketheden.

Foto: Tegning: Helle Scheffmann

Det er helt okay, at Rigsrevisionen undersøger en regerings lovforberedende arbejde, så længe det ikke drejer sig om den nuværende regerings.

Det er signalet, som fire topministre sender, når de via Folketingets formand forsøger at sætte grænser for, hvad Rigsrevisionen må undersøge, mener eksperter. For mens regeringen i et opsigtsvækkende og allerede berygtet brev om undersøgelsen af den såkaldte solcellesag til den socialdemokratiske formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, lægger op til en »principiel« diskussion af grænserne for Rigsrevisionens beføjelser, lød der ingen indvendinger, da Statsrevisorerne for en måned siden bad Rigsrevisionen dykke ned i lovforberedende arbejde under VK-regeringen i sagen om de forfejlede ejendoms­vurderinger.

»Det er jo en zigzag-kurs og utroværdigt, at man siger én ting i en sag og en anden ting i en anden sag. Hvis de mener det, de skriver, så må det jo betyde, at Rigsrevisor heller ikke må gå ind i det lovforberedende arbejde i forbindelse med ejendomsvurderingerne. Skal brevet tages alvorligt, så vil man jo heller ikke kunne bede Rigsrevisor om at se på, hvad der foregik i 00erne,« siger Michael Gøtze, der er professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, og som har læst brevet fra de fire ministre.

I en korrespondance mellem Berlingske og Skatteministeriet bliver der givet afslag på aktindsigt i mere end halvdelen af de ministerforelæggelser, som Rigsrevisionen for en måned siden af Statsrevisorerne blev bedt om at undersøge i sagen om fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Det har tidligere været fremme, at netop VK-regeringen arbejdede på at ændre lovgivningen og fjerne ejendomsvurderingerne, og begrundelsen for at afslå aktindsigt er netop, at de pågældende ministerforelæggelser havde karakter af lovforberedende arbejde, fordi de »angår en lovgivningssag, som aldrig blev fremsat. Lovgivningssagen blev opgivet,« som en embedsmand i Skatteministeriet skriver i en mail til Berlingske.

Men det fik altså ikke regeringen til at ønske strammere rammer for Rigsrevisionens granskninger. Først med solcellesagen, som også omhandler lovforberedende , men under denne regering, finder regeringen grund til at opfordre til »mere principielt at overveje, om det at vurdere kvaliteten i et lovforberedende arbejde kan – og bør – være en del af en rigsrevisionsundersøgelse,« som der står i det efterhånden berygtede brev fra finansminister Bjarne Corydon (S), statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og socialminister Annette Vilhelmsen (SF).

Oluf Jørgensen, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder situationen »bemærkelsesværdig«. Han mener, at den forskellige behandling af de to sager »tyder på en vilkårlighed« og ikke et ønske om en principiel debat.

»Det er et forsøg på at hindre kontrol, når det handler om denne regerings sager, mens man ikke vil hindre, men tværtimod gerne have en undersøgelse af en sag om den tidligere regering. Netop det undergraver jo argumentet om, at det handler om de store principper. Det handler i stedet om lukkethed,« siger han.

Corydon: To forskellige sager

Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser kritikken og understreger i en mail til Berlingske forskellen på de undersøgelser, som Rigsrevisionen skal lave af det lovforberedende arbejde i sagerne om helholdsvis ejendomsvurderinger og solceller.

»Der er tale om to vidt forskellige undersøgelser. Den ene har fokus på fakta omkring en specifik problemstilling i det lovforberedende arbejde, mens den anden har fokus på en bred vurdering af det lovforberedende arbejde,« skriver han i en skriftlig kommentar og uddyber:

»I opfølgningen på sagen om ejendomsvurderinger bad statsrevisorerne om nogle oplysninger om indholdet af ministerforelæggelser – et såkaldt faktuelt notat. Det skal belyse, om Folketinget har fået de rigtige oplysninger. Det har vi ingen problemer med, at Rigsrevisionen undersøger, hvilket vi også skriver i brevet til Mogens Lykketoft. I den planlagte undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg lægges der derimod op til, at Rigsrevisionen skal foretage en bred undersøgelse af hele lovforberedelsen over flere år, og at kvaliteten og tilrettelæggelsen af det lovforberedende arbejde skal vurderes. Det er dét, vi synes, giver anledning til principielle overvejelser.«

Alligevel giver brevet anledning til bekymring blandt eksperter. Birgitte Poulsen, lektor på Roskilde Universitet, forsker i blandt andet forholdet mellem minister og embedsmænd. Hun understreger det usædvanlige i selv ønsket om en principiel diskussion.­

»Jeg kan ikke mindes, at jeg på noget tidspunkt har oplevet en lignende situation, hvor en regeringsledelse på den måde har forsøgt at gå ind og begrænse en uafhængig myndighed i at kontrollere om regeringens arbejde har fungeret ordentligt,« siger hun og fortsætter:

»Det er uden tvivl bekymrende. Problemet er, at det i sidste ende kan blive en regerings endelige beslutning, hvordan og hvor meget de skal kontrolleres. I sådan en situation lukker den udøvende magt om sig selv.«

Der er ingen tvivl om, at regeringstoppen med brevet åbner for en fornyet debat om mørklægning. Kilder tæt på regeringsledelsen er åbenlyst frustreret over, at regeringen nu igen skal forsvare sig mod anklager om øget lukkethed ganske som op til vedtagelsen af den nye offentlighedslov i foråret.

Ifølge Birgitte Poulsen går der en »klar rød tråd« mellem offentlighedsloven og regeringens ønske om at begrænse Rigsrevisionens undersøgelser.

»Man skal selvfølgelig forstå, at der til en vis grad er brug for en lukket rum, hvor politikere og embedsmænd kan arbejde i fortrolighed. Men øvelsen er at finde en balancegang. Sammenlignet med vores nabolande er den balancegang for længst overtrådt med både offentlighedsloven og nu dette forslag,« siger hun.

Det skortede ikke på ord ord om åbenhed

Da regeringen kom til i 2011 var tonen i det fælles regeringsgrundlag helt anderledes. I det berygtede sorte tårn ved Hotel Crown Plaza blev de tre regeringspartier enige om, at god regeringsførelse skulle bygge på mere åbenhed og mindre lukkethed samt »forbedre de generelle muligheder for at kontrollere regeringens embedsførelse«. Derfor lovede regeringen i regeringsgrundlaget:

»Regeringen vil respektere henstillinger fra Statsrevisorerne og Ombudsmanden. Regeringen vil sikre, at Ombudsmanden og Rigsrevisor har adgang til relevante dokumenter­«.

Finansminister Bjarne Corydon afviser over for Berlingske, at regeringens budskab er på kollisionskurs med regeringsgrundlaget.­

»Vi rejser et principielt spørgsmål om, hvordan arbejdsdelingen skal være mellem regeringen og Folketinget. Vi har skrevet til Folketingets formand Mogens Lykketoft om denne sag. Og jeg vil gerne understrege, at regeringen vil respektere den afgørelse, som Folketinget når frem til,« skriver han.

Ikke desto mindre har sagen allerede skabt uro på Christiansborg. Et flertal uden om regeringen har kritiseret regeringens fremgangsmåde, som blandt andet er kaldt uhørt og urimelig. Inden længe kommer de fire topministre til at skulle stå skoleret i Folketingets Klima- og Energiudvalg, hvor Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance har indkaldt dem til hastesamråd om sagen.

Også i regeringens egne rækker vækker sagen opsigt. I SFs folketingsgruppe lægger man ikke skjul på, at hensigtserklæringerne fra regeringsgrundlaget runger hult set i lyset af en nyslået debat om mere lukkethed. Her er man overrasket og ærgerlig over det signal, partiets formand er med til at sende, forklarer kilder tæt på SFs ledelse til Berlingske.

Og den tidligere Radikale kulturminister og nu løsgænger i Folketinget, Uffe Elbæk, bakker op. Regeringsledelsens brev til Mogens Lykketoft bekræfter ham i hans beslutning om at forlade Radikale Venstre, siger han.

»Hverken som radikal – eller som en, der identificerer sig med den nuværende regering – forstår jeg, at en centrum-venstre regering skal være eksponent for en lukkethedspolitik. Det står ikke i min manual. Og jeg ved, at der er mange i både radikale og andre regeringspartier, som deler min holdning. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at både Margrethe Vestager og Helle Thorning mener, at det er den rigtige beslutning at afskære Rigsrevisionen på den måde,« siger han.

Konflikten mellem regeringen og Rigsrevisionen som uafhængig vagthund har været under optrapning længe. Og netop sagen om de forfejlede ejendomsvurderinger, hvor tusindvis af boligejere er i risikozonen for at have betalt forkert skat i årevis, har i formand for Statsrevisorerne Peder Larsens (SF) øjne været med til at optrappe konflikten mellem regeringen og den uafhængige vagthund Rigsrevisionen.

Han mener, at regeringen har opfattet det som »en form for fjendtlig handling«, at Rigsrevisionen ad to omgange i år har valgt at holde pressemøder i forbindelse med offentliggørelsen af kritiske rapporter. Han understreger dog, at disse pressemøder er afholdt på opfordring fra Statsrevisorerne og ikke på Rigsrevisionens eget initiativ.

»Begge sager er relativt kompliceret stof, og der er det vores vurdering, at Rigsrevisionen vil være bedre til at svare på faktisk et hvilket som helst spørgsmål, fordi de har lavet det. Vi som statsrevisorer får det leveret og får heller ikke alle mellemregninger med, og derfor ville vi efter et sådant pressemøde kunne slippe for de mere tekniske spørgsmål og i stedet tage os af det rent politiske,« siger Peder Larsen.

Peder Larsen mener, at topministrenes initiativ »kolliderer med hensigten for lov om Statsrevisorernes virksomhed.«

Professor Michael Gøtze mener, at regeringen er ude i en »vanskelig balancegang«.

»På den ene side kan det være i orden på er generelt plan at diskutere om Rigsrevisor er blevet for aggressiv, men på den anden side skal man passe meget på med at politisere Rigsrevisionens arbejde. Hele ordningen er at Rigsrevisor – ligesom Ombudsmanden – selv tilrettelægger sit arbejde. De skal begge være uafhængige,« siger Michael Gøtze.