Eksperter advarer mod britisk brug af dansk rapport

EU trækkes nu ind i striden om den danske Eritrea-rapport. 22 Eritrea-eksperter retter skarp kritik af den britiske brug af omstridt dansk Eritrea-rapport i advarsler til EU-kommissionen og EU-parlamentet.

Den omstridte Eritrea-rapport, bliver tilsyneladende brugt i stor stil i udlandet på trods af overstregninger og rettelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams

22 af verdens absolut førende kendere af eritreiske forhold retter nu hård kritik af Danmarks og Storbritanniens rapporter om Eritrea. Reaktionen kommer efter, at Berlingske onsdag kan fortælle, at den omstridte danske Eritrea-rapport nu bliver brugt til asylstramninger i Storbritannien.

Den danske rapport fra november 2014 og de to britiske rapport fra marts 2015 er ifølge den globale alliance af eksperter farlige skønmalerier helt uden hold i virkeligheden. I yderste konsekvens kan det føre til afvisning af de tusinder af eritreere, der flygter ud af et-partistaten, der er frygtet for en tidsubestemt værnepligt, og som ifølge FN forfølger illegalt udrejste, hvis de vender tilbage.

Eksperterne opfordrer i en fælles udtalelse til at Danmark, Storbritannien og de øvrige EU-lande overholder FN's flygtningekonvention og afholder sig fra at diskriminere en enkelt gruppe flygtninge.

»Der er sat gang i en farlig udvikling med den danske rapport, der nu er blevet kopieret omfangsrigt i den britiske rapport. Det er nødvendigt at sige fra overfor, og det gør vi nu med advarslen om, at EU-landene kommer på kant med FN's bestemmelser, hvis man fortsætter ad dette spor,« siger Mirjam Van Reisen, professor ved Tilburg universitetet i Holland og forsker i eritreiske forhold samt eritreiske flygtninges vilkår.

De 22 eksperter sendte tirsdag deres advarsler i breve til formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker samt til formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz. Dermed er den danske Eritrea-sag på ved til at blive højpolitisk, da EU-systemet nu tvinges til at tage stilling sig til den omstridte danske Eritrea-rapport, som hverken regeringen eller Justitsministeriet vil forholde sig til, men som ifølge Udlændingestyrelsen i en DR-dokumentar for nylig betegnede som "god og nuanceret".

Det er Mirjam Van Reisen, der sammen med bl.a. BBC's tidligere Afrika-redaktør gennem flere årtier, Martin Plaut, nu senior research fellow ved University og London, har taget initiativ til den fælles erklæring.

Det skete efter, at Berlingske præsenterede dem for den seneste udvikling i Eritrea-sagen; at de danske konklusioner i den omstridte rapport om det lille lukkede dikatur på Afrikas Horn nu har spredt sig til Storbritannien. Her er rapporten nu en central del af fundamentet for nye stramme britiske retningslinjer, der vil holde størstedelen af eritreiske asylansøgere ude af landet.

Forskerne påpeger, at den danske rapport er fuld af »alvorlige fejl«. De noterer sig, at rækken af afsløringer i sagen i december skabte så meget tvivl om Eritrea-rapporten konklusioner, at rapporten nu ikke bruges i Udlændingestyrelsens førstebehandling af asylansøgninger.

»Men på trods af de eksplosive beskyldninger er rapporten ikke formelt trukket tilbage,« skriver forskerne og tilføjer:

»Den danske rapport er ikke blot et dansk fejlskud. Den er nu et fundament, som andre stater bruger til at diskriminere en hel flygtningegruppe. Det er så alvorligt, at det er naturligt, at vi, der har fulgt udviklingen i Eritrea i årtier, siger fra. Et centralt spørgsmål i denne sag er derfor: Står den danske regering stadig inde for rapportens faktuelle indhold,« spørger Mirjam Van Reisen.

Afgørende aspekter unladt

De 22 forskere konstaterer, at Udlændingestyrelsen ikke har oplyst til det internationale publikum, at rapporten slet ikke bruges i førstebehandlingen af asylsager.

»Dette afgørende aspekt er ikke blevet kommunikeret af hverken de danske eller britiske myndigheder,« skriver forskerne, der er ansat på universiteter fra hele verden, og som ofte er blandt de citerede, når myndigheder, FN-organisationer og NGO'er i hele verden samler viden ind om Eritrea til brug for asylvurderinger eller geopolitiske analyser om magtspillet om Afrikas Horn.

Både den danske og den britiske rapport har nationaltjeneste og illegal udrejse fra Eritrea som omdrejningspunkt. Hvis man er på flugt fra nationaltjenesten eller har forladt Eritrea uden en udrejsetilladelse fra myndighederne, så er man pr. definition i alvorlig fare for forfølgelse. Derfor har asylansøgere fra Eritrea ret til beskyttelse ifølge FN-reglerne.

Men hvor alle tidligere undersøgelser konkluderer, at nationaltjeneste og illegal udrejse stadig kan bringe en hjemvendt eritreer i livsfare i hjemlandet, så har først den danske og nu også den britiske rapport vakt opsigt med konklusionerne om, at problemerne langt fra er så store i Eritrea. Kun eritreere, der kan godtgøre, at de er personligt forfulgte, kan sætte næsen op efter asyl i Storbritannien, hvis sagsbehandlingen skal følge de nye guidelines i de britiske rapporter.

Forskerne påpeger, hvordan de to britiske rapporter nu citerer den danske rapport mindst 48 gange. De hæfter sig også ved, at den britiske rapport tager konklusionerne meget længere end den danske rapport ved at tillægge den en langt større sandhedsværdi end eksempelvis oplysninger indsamlet af FN.

»Den britiske rapport skjuler de alvorlige fejl i den danske rapport og slører den kritik, der er rettet mod den. Intentionen synes ikke at være at levere sandheden men at vildlede,« skriver de 22 forskere.

Gaim Kibreab, professor ved South Bank University i London og ekspert i eritreiske forhold, er en af medunderskriverne af den fælles udtalelse. Han var manden, der trak tæppet væk under den danske rapport, da han i starten af december højlydt trak sig fra den danske rapport. Nu kritiserer han den britiske brug af den danske rapport.

»Forfatterne af de britiske guidelines citerer ekstensivt fra rapporter fra Amnesty International, Human Rights Watch, USA's udenrigsministerium og en række andre kilder. Men i stedet for at drage konklusioner på basis af de kilder, der citeres bredt, så bruges i stedet den danske rapport som grundlag for konklusioner - helt uden at tage hensyn til at rapporten er fuld af fejl og har været udsat for massiv kritik,« siger han til Berlingske.

Det britiske indenrigsministerium, Home Office,  oplyser til Berlingske, at de to nye britiske rapporter er »baseret på en grundig og objektiv vurdering af situationen i Eritrea«.

»Vi er opmærksomme på, og har taget højde for, kritikken af den danske rapport, som kun bliver brugt sammen med en række andre kilder til at fastlægge vejledningen,« skriver talsmanden til Berlingske.

Home Office har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.

I Danmark har Udlændingestyrelsen sendt følgende korte kommentar til Berlingske.

»Udlændingestyrelsen oplyser, at man med interesse har læst de to rapporter,  og at de indgår i grundlaget for asylsagsbehandlingen, hvor det klare udgangspunkt er, at styrelsen giver asyl til alle, som vurderes at være fra Eritrea.«

Læs mere