Ekspert: Udlændingepolitikken er de Radikales borgerlige bremseklods

Selskabsskattelettelser, ros fra erhvervslivet og en stram finanspolitik er ikke nok. De Radikale hiver næsten ingen borgerlige vælgere over midten. Ifølge en professor skyldes det partiets linje i udlændingepolitikken - og at de Radikale generelt lever lidt af en »elevatortilværelse.«

Det er ikke mange vælgere, Det Radikale Venstre vinder ind fra højre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Vi indleder med et tal:

6,6 procent.

Så lav var tilslutningen til Det Radikale Venstre, da Gallup sidst spurgte danskerne, hvilket parti de ville stemme på, hvis der valg i morgen. Og selvom målingen er behæftet med statistisk usikkerhed, er det en begmand til partiformand Morten Østergaard og co. For det er den laveste Gallup-tilslutning til partiet i dets snart fire år i regering.

Trods regeringsgrundlagets afsnit om, at »udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand,« og trods roser fra erhvervslivet, så er det ikke lykkedes for det selverklærede midterparti at blive et reelt alternativ for mange blå vælgere.

Ser man på vælgernes vandringer fra valget 2011 til oktober 2014, viser det sig tværtimod, at partiet samlet mistede næsten 25.000 vælgere til de fire partier i Folketingets blå blok.


Grafikken viser vælgervandringer til og fra de Radikale fra valget 2011 til oktober 2014

Men som valgforsker Rune Stubager bemærker, så er der jo meget andet på spil« end økonomisk politik. Ifølge ham er partiets værdipolitik - ikke mindst på udlændingeområdet - simpelthen for svær en pille at sluge for mange borgerlige.

Det sidste år har netop indvandrer- og asyldebatten fået et markant comeback i den politiske debat, og det faktum kan betyde, at partiernes værdipolitik får større betydning for vælgernes kryds, forklarer Rune Stubager.

»Og hvis man er sådan en rigtig borgerlig vælger, der ønsker sig en borgerlig regering, så kan man jo måske godt ræssonere, at man ikke behøver at stemme på de Radikale, for de vil jo alligevel slutte sig til reformerne, selvom de under alle omstændigheder ikke støtter en borgerlig statsminister,« siger han til Politiko.dk.

En elevatortilværelse

Ifølge Rune Stubager har formandsskiftet i efteråret formodentlig haft indflydelse på tilslutningen, men de historiske omstændigheder spiller ligeledes ind.

»De sidste 10-15 år har de haft lidt en elevatortilværelse. Det gik dem rigtig godt ved valget i 2005, hvor man skulle være radicool. I 2007 gik det så skidt, da stemmerne flyttede over til SF og Villy Søvndal, og så fik de fremgang igen i 2011. Og de ligger nu stadig ikke under valgresultatet på 5,1 procent i 2007. Så måske er historien i virkeligheden, at det er gået rigtig godt for dem i en periode, og at de nu vender tilbage til et mere normalt leje,« siger valgforskeren fra Aarhus Universitet.

Næstformand i den radikale folketingsgruppe, Andreas Steenberg, tror stadig på fremgang for partiet.

»Vi har fået en ny leder, som skal fylde skoene ud efter den forrige. Det er jeg sikker på, at han vil gøre, og det er han godt i gang med,« siger han til Politiko.dk og tilføjer:

»Jeg tror godt, at vi kan (tiltrække flere borgerlige vælgere, red.), for som Gallup-målingen viser, står Dansk Folkeparti til at blive dem, der trækker blå blok op, og det parti vil jo hive reformerne tilbage, lukke grænsen og hæve det offentlige forbrug. Derfor kan vi forhåbentlig overbevise flere om at vælge Det Radikale Venstre til,« siger han.