Privatskolerne er bedst til at hæve elevernes faglige niveau, men folkeskolerne haler ind på dem.

Det viser den netop offentliggjorte oversigt over skolernes undervisningseffekt, som CEPOS står bag. Den liberale tænketank har siden 2006 offentliggjort en oversigt over skolernes evne til at løfte eleverne karaktermæssigt i forhold til elevernes sociale baggrund.

Som tidligere år har privatskolerne førertrøjen på, og ifølge centerleder Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik under Aarhus Universitet, hænger det blandt andet sammen med en skarpere skoleledelse og større forældreengagement.

»Privatskolerne har nogle forældre, der er mere bevidste omkring deres børns skolegang, og så har de har nogle lærere, der er bedre til at trække i den samme retning. Men man skal også huske på, at mange privatskoler har det lettere, fordi de har et mere homogent grundlag end folkeskolerne,« siger Niels Egelund.

Toppen af listen indtages i år af en folkeskole - Parkskolen i Struer, som med en undervisningseffekt på 0,96 er i stand til at løfte eleverne næsten et helt karakterpoint mere, end man skulle forvente ud fra elevernes sociale baggrund.

Og selv om privatskolerne generelt er bedre til at løfte eleverne karaktermæssigt, så skrumper forspringet i forhold til folkeskolerne.

»Undersøgelsen bekræfter tidligere års undersøgelser, men forskellene i undervisningseffekt mellem privatskoler og folkeskoler ser dog ud til at være jævnet lidt mere ud. Det hænger nok sammen med det øgede fokus på skolernes præstationer,« siger direktør i CEPOS, Martin Ågerup.

Niels Egelund medgiver, at der de senere år har været stigende fokus på resultater i folkeskolen. Han peger dog på, at der i undervisningsmiljøet er en stor modvilje mod den rangordning, som undersøgelsen er udtryk for.

»Man mener ikke, det er et ægte udtryk for den kvalitet, man selv mener, der er i folkeskolen, og som man forbinder med eksempelvis elevernes trivsel og antallet af temauger,« siger Niels Egelund.

Han mener, at skolerne i højere grad bør interessere sig for, hvordan de er placeret på listen.

»De skoler, der ligger lavt, er ofte skoler med en svag ledelse, hvor der er mange udskiftninger blandt personalet. Det er de klassiske ting, der ligger bag. Du kan se det med det samme, hvis du har en klasse med mange vikarer. Og hvis lærerne ikke er dygtige nok, afspejler det sig også,« siger Niels Egelund.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Troels Ravn (S), hæfter sig ved, at skellet mellem privatskoler og folkeskoler er indsnævret.

»Der er kommet større fokus på fagene i folkeskolen. Når man målretter og strukturerer undervisningen og ressourcerne, så opnår man også bedre resultater,« siger Troels Ravn.

Han mener, at folkeskolereformen, der træder i kraft til næste år, vil ruste folkeskolerne endnu bedre i forhold til privatskolerne.

»Jeg er sikker på, at vi med reformen tager et stort skridt i den rigtige retning med hensyn til større udbytte af undervisningen. Der lægges flere timer til, og undervisningen kommer til at foregå på en mere varieret måde,« siger Troels Ravn, der mener, at folkeskolerne stadig har noget at lære fra privatskolerne, eksempelvis omkring klasserumsledelse.