Ekspert om pensionsalder: »Der er ikke behov for en lovændring nu«

Dansk Industri vil hæve pensionsalderen tidligere end aftalt, men erhvervsorganisationens prognoser er ikke holdbare, mener en arbejdsmarkedsforsker.

ARKIVFOTO. I september var det et par år siden, at Ivan gik på pension. Men det afholder ham ikke fra at lange øl over disken på Børsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Dueholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke behov for at fremrykke den politiske aftale om at hæve danskernes pensionsalder, sådan som erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) foreslår.

Det mener Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab og ekspert i social- og arbejdsmarkedspolitik ved Roskilde Universitet.

»Pensionsalderen er påvirket af, hvor stor efterspørgsel der er på arbejdskraft. Hvis virksomheden har en god personalepolitik, hvor ansatte kan blive længere på fornuftige forhold, stiger pensionsalderen automatisk. Der er ikke behov for en lovændring nu,« siger Bent Greve.

Pensionsalderen skal i henhold til en politisk aftale begynde at stige i 2030, men det bør ske fem år tidligere på grund af udsigten til offentlige underskud, siger DIs administrerende direktør, Karsten Dybvad, til Børsen.

Når de store generationer går på pension, skal de efterfølgende generationer betale regningen, og det vil resultere i offentlige underskud fra 2030 og flere årtier frem, påpeger han.

»Det er rettidig omhu, for det er meget nemmere at tage den beslutning nu, end det er at stå over for en meget større udfordring senere, som man ved vil være meget mere smertefuld, fordi man ikke har indstillet sig på den,« siger DI-direktøren.

Bent Greve er dog ikke enig i DIs prognoser, fordi det er vanskeligt at spå om et så påvirkeligt marked.

»DI har ikke meget at have deres holdning i, for det er svært at sige, hvad der sker på arbejdsmarkedet fra 2030. Det beror på en række statiske forudsætninger for, hvordan verdensøkonomien og samfundsøkonomien udvikler sig. Teknologien kan for eksempel gøre, at der er behov for langt mindre arbejdskraft,« forklarer professoren.

I Ældre Sagen mener man heller ikke, der er behov for nye tiltag. Administrerende direktør Bjarne Hastrup mener, at der nærmere er behov for en løsning på, hvordan man udnytter de ældres arbejdskraft.

»Vi er overraskede over DIs udmelding, da der er lavet to store reformer i 2006 og 2011, som sætter den danske pensionsalder højest i verden. Det bliver yderst vanskeligt, at presse citronen yderligere,« siger han.

På Christiansborg er der heller ikke den store lyst til at tage hul på debatten. De Radikales finansordfører, Camilla Hersom (R), har som eneste politiker meldt ud, at man bør tage stilling til DIs prognoser.

»Vi har en økonomisk 2020-plan og en aftale om en tilbagetrækningsreform, men på et tidspunkt skal der fremlægges en lignende plan for tiden efter 2020, og det her er et element, man bør diskutere,« siger hun.

Hverken Socialdemokraterne, Venstre eller Dansk Folkeparti ønsker at fremrykke den nuværende aftale, og ifølge Bent Greve, gør politikerne og industrien også klogt i at se på andre tiltag.

»Virksomhederne skal have en bedre personalepolitik, hvor man sikrer, ansatte kan blive længere i stillingen. Man kan også begynde at uddanne nogen, så de passer bedre til arbejdsmarkedet, og integrere andre, så især indvandrere får en højere beskæftigelsesfrekvens end i dag,« siger han.