Ekspert: Karakterkrav tvinger unge væk fra erhvervsuddannelser

Politikerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, men den nye reform vil næppe virke, forudser en forsker, der mener, at karakterkravet er en stor fejl.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye reform, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, vil få den stik modsatte effekt, mener en uddannelsesforsker.

I 2025 skal 30 procent af en ungdomsårgang gå på en erhvervsskole, lyder politikernes mål, men det er fuldstændig urealistisk, erklærer lektor Peter Koudahl fra Aalborg Universitet.

»Der er ikke noget i reformen, som fremmer målsætning overhovedet. Den vil efter min bedste vurdering betyde, at færre vil søge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen,« siger han.

Uddannelsesforskeren begrunder sin pessimisme med, at der med reformen indføres karakterkrav på 2 i dansk og matematik. Han peger på, at forskning viser, at op mod en tredjedel af de unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse i dag, ikke lever op til de nye karakterkrav.

I dag søger 19 procent af de unge ind på en erhvervsuddannelse lige efter skolen, og tallet kommer ikke til at stige, vurderer Peter Koudahl.

»Det at foretage et uddannelsesvalg er ikke noget, man gør, når man er 15 år og går ud af 9. klasse. Det er et længere forløb, hvor man skal igennem forskellige processer for at blive klar over, hvad man kan, hvad man har lyst til og hvad er der af muligheder. Derfor vælger rigtig mange unge en gymnasial uddannelse, fordi det udskyder det erhvervsrettede uddannelsesvalg i tre år,« siger han og tilføjer:

»Hvis man gerne vil flytte unge fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne, så er man nødt til at sammentænke ungdomsuddannelsessystemet i stedet for som nu, hvor man kører uddannelserne i siloer ved siden af hinanden.«

Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, betegner målet om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal gå på erhvervsskole, som urealistisk, fordi kun et mindretal af eleverne vil få individuel vejledning i valg af studieretning.

»Man siger, at vejledningen fokuseres, og på papiret lyder det pænt. Men det betyder, at kun 20 procent kan få individuel vejledning. Resten skal selv finde ud af det, og så tror jeg ikke, at det lykkes at nå målet om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse,« siger hun.

Agnete Vienberg Hansen mener, det er en »kæmpefejl« at fokusere vejledningen, som man gør.

»Politikerne må vide, at når der er så mange uddannelser og så mange forskellige retninger inden for hver uddannelse, kan det være uhyre svært for os elever at finde ud af, hvad vi skal vælge,« siger skoleelevernes formand.

Derimod ser organisationen Danske Erhvervsskoler reformen som et stort skridt i den rigtige retning.

»Sådan som vi ser reformen, så er der skabt et godt basis for at nå målet,« siger direktør Lars Kunov, der understreger, at erhvervsskolerne skal oplyse de unge om de nye muligheder, reformen giver.

»Vi skal blandt andet fortælle, at når de begynder hos os, kan de nu få lov til at begynde på et basisforløb, som gør, at de ikke behøver vælge en konkret erhvervsuddannelse med det samme. Dermed får de tid til at afprøve nogle ting, tænke sig om og lære de forskellige erhvervsuddannelser at kende,« siger Lars Kunov.

Alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten står bag erhvervsskolereformen.