Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dansk Folkeparti har foreslået, at flygtninge fremover først opnår ret til at blive familiesammenført, når de har fået en permanent opholdstilladelse i Danmark, hvilket tager mindst fem år.
Det skal ifølge udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) effektivt nedbringe antallet af asylansøgere, der vælger Danmark som destination.
Men DFs forslag har ingen gang på jord, mener direktøren for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen ifølge DR Nyheder.
»Jeg har meget svært ved at se det overleve en menneskerettighedsbedømmelse,« siger Jonas Christoffersen.
Det er indtil videre uklart, om Dansk Folkepartis nye forslag om at sætte en stopper for familiesammenføringer i de første fem år overholder de internationale konventioner.
Det er den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til familieliv, som Jonas Christoffersen mener, forslaget forbryder sig mod.
Martin Henriksen fastholder ifølge DR Nyheder, at partiets forslag holder sig inden for rammerne, men siger også, at selv hvis det var imod konventionerne, ville partiet ikke lade sig standse i at gennemføre det, som partiet mener er fornuftigt for Danmark, skriver DR.dk.