Ekspert: Det sker der, hvis Thorning smutter

Helle Thorning-Schmidt kan selv udpege sin efterfølger, hvis hun skifter Danmark ud med Bruxelles. Men det kræver opbakning fra hendes eget parti og et flertal på Christiansborg.

Foto: JULIEN WARNAND

Internationale medier har gang på gang sendt Helle Thorning-Schmidt (S) ud af statsministeriet til en toppost i Bruxelles.

Hvis de taler sandt, kommer der næppe til at gå lang tid, før statsministerposten atter er besat, vurderer lektor emeritus Lars Bille, der i mange år har forsket i dansk politik ved Københavns Universitet.

Han forudser, at Thorning forinden en mulig exit vil have taget sit eget parti og parlamentariske flertal i ed, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved hendes efterfølger.

»Det var givet, at Lars Løkke (V) skulle afløse Anders Fogh som statsminister, og derfor gik det lynhurtigt og smertefrit, fordi det parlamentariske grundlag var på plads, og der var enighed om Løkke i Venstre. Hvis Helle Thorning får tilbudt et job, hun ikke kan sige nej til, og peger på Mette Frederiksen (S), sådan som det ser ud til, så skal hun forinden have fået opbakning fra minimum Enhedslisten, SF og de Radikale, så er den parlamentariske situation uforandret, og så kan man bare skifte ud uden dronningerunde,« forklarer han.

Der er intet til hinder for, at Thorning selv peger på sin afløser, sådan som hendes forgænger Jens Otto Krag gjorde i 1972 med Anker Jørgensen. Men hvis et flertal blandt Socialdemokraterne ikke er tilfreds med Thornings valg, kan det give ballade og udløse en ekstraordinær kongres i partiet.

»Hvis det sker, så skal der først holdes et hovedbestyrelsesmøde. Herefter bliver der indkaldt til en ekstraordinær kongres, hvor der skal vælges ny formand blandt de forskellige kandidater. Det skal ske senest en måned efter hovedbestyrelsesmødet,« forklarer Socialdemokraternes vicepartisekretær Finn Stubtoft, der understreger, at han forholder sig principielt til sagen og ikke kommenterer på rygterne om Thorning.

Lars Bille har svært ved at forestille sig, at Thorning vil trække sig fra statsministerposten uden først at have sikret sig, at der er opbakning til hendes efterfølger.

»Hvis det er sådan, at den afgående statsministers eget parti ikke kan enes om, hvem der skal være statsminister, så bliver der ballade. Det vil være uansvarligt at lade landet have en fungerende statsminister indtil en socialdemokratisk kongres. Der var optræk til det i 1972, hvor der i den socialdemokratiske gruppe var en del utilfredshed med, at Anker Jørgensen blev udnævnt til statsminister. Men så blev de banket på plads lige med det samme,« forklarer han og uddyber:

»Hvis man ikke kan nå til enighed om en kandidat, skal man ud i en dronningerunde for at afklare partiernes holdning. Men vi kommer aldrig til at stå uden statsminister i en periode, så vil Thorning være fungerende statsminister, som det sker lige efter et folketingsvalg.«

Som regeringens parlamentariske grundlag har SF afgørende indflydelse på, om Thornings afløser kan få lov til at sætte sig i statsministerstolen uden problemer. Men partiet vil ikke pege på, hvem der skal stå i spidsen for Socialdemokraterne.

»Vi har et fornuftigt forhold til de fleste socialdemokrater, og vi har ikke tænkt os at blande os i, hvem der skal være socialdemokratisk formand. Det må være et anliggende for deres medlemmer,« siger gruppeformand Jonas Dahl (SF).

Heller ikke Enhedslisten vil blande sig i udpegelsen af en ny S-formand. En unavngiven kilde i partiet lægger dog ikke skjul på, at finansminister Bjarne Corydon (S) ikke er populær i venstrefløjspartiet.

Der er indkaldt til ekstraordinært EU-topmøde 16. juli, hvor Thornings politiske skæbne kan blive afgjort.